Kort svar
En gynækologisk ultralydsskanning er en undersøgelse af livmoderhals, livmoder, æggestokke og det lille bækken. Patienthåndbogen skriver, at skanningen kan foretages via skeden, via endetarmen eller på maven, og at begge de almindeligste typer typisk varer 5-20 minutter. Via skeden skal blæren være tom, og på maven er det en fordel, at den er fuld. Undersøgelsen bruger lydbølger og ikke røntgenstråler, og Patienthåndbogen angiver ingen risici ved den. Skanningen kan ikke altid give en sikker diagnose alene.
Hvad er en gynækologisk ultralydsskanning?
Ultralyd bruger lydbølger, som sendes fra et lydhoved ind i kroppen. Patienthåndbogen forklarer, at ekkoerne omdannes til levende sort-hvide billeder, og at blodgennemstrømning ofte vises i blå og røde farver ved hjælp af doppler. Lægehåndbogen skriver, at undersøgelsen bruges til at se livmoderhalsen, selve livmoderen, æggestokkene og det lille bækken, og at resultatet i høj grad afhænger af undersøgerens erfaring. Ultralyd er en almindelig del af en gynækologisk undersøgelse, og de fleste udfyldninger i bækkenet kan vises. Hvis du vil læse om ultralyd af mave og indre organer hos både mænd og kvinder, kan du læse artiklen om ultralyd af bughulen.
Hvorfor bliver man skannet?
Kilderne nævner flere formål. Patienthåndbogen fremhæver blandt andet:
- at vurdere muskelknuder i livmoderen og slimhindens tykkelse
- at undersøge blødning efter overgangsalderen
- at følge follikler i æggestokkene og ægløsning, for eksempel ved udredning af ufrivillig barnløshed
- at undersøge mistanke om polypper
- at kontrollere, hvor en spiral sidder
- at følge op på kræft i bækkenet og på underlivsbetændelse med bylder eller aflukkede æggeledere
Lægehåndbogen supplerer med, at ultralyd bruges til at skelne mellem væskefyldte (cystiske) og faste forandringer i bækkenet og til at følge ægudvikling ved fertilitetsbehandling. Har du symptomer som kraftig menstruation eller smerter, kan du læse om muskelknuder i livmoderen, endometriose, PCOS og blødningsforstyrrelser.
To måder at skanne på
Via skeden (transvaginal)
Lægehåndbogen skriver, at dette er den mest brugte metode. Du ligger på ryggen med let bøjede hofter eller på et gynækologisk leje. Et lydhoved med gel og et kondom på føres ind i skeden. Fordi lydhovedet kommer tættere på organerne, får lægen flere detaljer. Blæren skal være tom, så du bliver bedt om at tisse før undersøgelsen.
På maven (transabdominal)
Du ligger på ryggen, og der smøres gel på maven. Lydhovedet føres hen over huden, og undersøgeren følger billedet på en skærm. Det er en fordel med fuld blære, så du bliver typisk bedt om at drikke rigeligt og ikke tisse lige før. Ifølge Lægehåndbogen bruges denne metode, når skanning via skeden ikke er mulig, for eksempel hos kvinder med intakt mødomshinde, kvinder, der er omskåret, og kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb. Den bruges også ved graviditet efter første trimester og som supplement ved store forandringer, for eksempel en meget forstørret livmoder.
Patienthåndbogen nævner også skanning via endetarmen som en mulighed. Begge de almindeligste metoder varer typisk 5-20 minutter, og du kan som regel selv følge med på skærmen.
Hvad kan skanningen vise?
Livmoderen
Patienthåndbogen skriver, at muskelknuder er almindelige før overgangsalderen og som regel godartede. Polypper kan være små og sjældne, men anbefales fjernet, fordi de kan udvikle vævsforandringer. Slimhinden ændrer tykkelse gennem menstruationscyklus. Efter overgangsalderen bør den helst være under 4 mm. Lægehåndbogen skriver, at man ved livmoderkræft efter overgangsalderen kræver en vævsprøve, hvis slimhinden er over 4 mm, og at tykkelsen har ringe diagnostisk værdi før overgangsalderen. Ved mistanke om polypper eller små muskelknuder kan lægen lave en hydrosonografi, hvor sterilt saltvand sprøjtes ind i livmoderhulen under skanningen. Det foregår ambulant uden bedøvelse, men Lægehåndbogen skriver, at det kan være ubehageligt eller umuligt for nogle. Mere om livmoderkræft kan du læse i en anden artikel.
Æggestokkene
Patienthåndbogen skriver, at de fleste forandringer i æggestokkene er godartede cyster. Før ægløsning kan den dominerende follikel ifølge Patienthåndbogen være 2-3 cm. Lægehåndbogen forklarer, at ultralyd også indgår i diagnosen PCOS sammen med andre kriterier, og at endometriose oftest kun ses på ultralyd, når der er endometriosecyster i æggestokken. Hvis ultralyden giver mistanke om alvorlig sygdom, kan lægen kombinere billedet med blodprøver, for eksempel CA125. Patienthåndbogen understreger, at CA125 kan være falsk forhøjet af mange årsager og ikke bør bruges til screening. Endelig diagnose kræver operation og mikroskopisk undersøgelse. Du kan læse mere om kræft i æggestokkene.
Spiral, betændelse og æggeledere
Ultralyd kan vise, hvor en spiral sidder, hvis trådene ikke kan ses ved en almindelig undersøgelse. Lægehåndbogen skriver, at en hormonspiral er svær at se. Du kan læse om forskellen i artiklen om kobber- og hormonspiral. Ved underlivsbetændelse kan bylder ses, og aflukkede æggeledere kan vise sig som et langstrakt, væskefyldt hulrum. Normale æggeledere kan som regel ikke ses.
Ved fertilitetsudredning og fertilitetsbehandling
Lægehåndbogen beskriver, at ultralyd bruges til at følge follikeludviklingen i æggestokkene, når der er tale om infertilitetsbehandling. Ultralyd kan også bruges som vejledning, når lægen skal tage æg ud af en follikel (follikelaspiration), og til at vurdere, om æggelederne er åbne, hvis der bruges et særligt ultralydskontraststof. Patienthåndbogen nævner også, at skanningen kan bruges ved udredning af ufrivillig barnløshed.
Sådan forbereder du dig
Kilderne beskriver ikke andre krav end dem med blæren. Lægehåndbogen skriver, at du skal have forklaret formål og forløb, før undersøgelsen går i gang. Det er derfor en god idé at spørge, hvis du er i tvivl om, hvad der skal ske. Er du i tvivl om, om du skal møde med fuld eller tom blære, så ring til afdelingen, før du kommer.
Hvad kan skanningen ikke?
Patienthåndbogen skriver, at ultralyd ikke kan bruges til at vurdere kræft i livmoderhalsen. Til det bruges andre metoder, for eksempel celleprøve fra livmoderhalsen. Lægehåndbogen peger på, at det kan være svært at skelne en cyste i æggestokken fra en aflukket æggeleder, og at fund altid skal vurderes sammen med sygehistorie, gynækologisk undersøgelse og andre undersøgelser. Lægehåndbogen skriver desuden, at ultralyd af de kvindelige kønsorganer kun bør bruges, når der er en grund til det, fordi fordele og ulemper ved at skanne kvinder uden symptomer ikke er dokumenteret.
Er det farligt?
Patienthåndbogen skriver, at der ikke er nogen risici forbundet med undersøgelsen. Lægehåndbogen nævner ingen egentlige risici, men at hydrosonografi kan være ubehagelig. Der bruges ingen røntgenstråler.
Svar og opfølgning
Patienthåndbogen skriver, at fundene ikke altid giver en sikker diagnose, og at de skal vurderes sammen med symptomer, blodprøver og eventuelt en CT-skanning. Lægehåndbogen oplister CT, MR og kikkertoperation (laparoskopi) som mulige næste undersøgelser, afhængigt af fund og symptomer. Artiklerne oplyser ikke, hvor hurtigt du får svar, så spørg ved undersøgelsen, hvem der kontakter dig. Hvis du har blødning efter overgangsalderen, skal du ikke vente på en tid, men kontakte egen læge. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl.
Gode spørgsmål at stille
- Skal jeg skannes via skeden eller på maven, og skal blæren være tom eller fuld?
- Hvad leder I efter, og hvad skal svaret bruges til?
- Kan jeg få en ledsager med ind?
- Hvornår og hvordan får jeg svar?
- Hvad er næste skridt, hvis skanningen viser en forandring?