Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Får du pludselige, kraftige smerter i underlivet, eller kommer der feber sammen med smerter, så ring til lægevagten på 1813 (eller det nummer, der gælder hvor du bor). Ved meget kraftige smerter eller tegn på kraftigt blodtab ring 112.
Hvordan opdager man muskelknuder?
Patienthåndbogen skriver, at muskelknuder kan være en enkelt eller mange, og at små knuder som regel ikke giver symptomer. Nogle gange opdages de tilfældigt ved en gynækologisk undersøgelse eller en skanning af underlivet. Lægehåndbogen oplyser, at cirka halvdelen bliver opdaget ved en rutinekontrol, uden at der er symptomer. Muskelknuderne kan også sidde andre steder i underlivet end i selve livmoderen (Patienthåndbogen).
Hyppigheden afhænger af, hvem man undersøger. Patienthåndbogen nævner, at tallene i forskellige opgørelser varierer fra 5 % til 77 %, alt efter hvilke kvinder der er undersøgt, hvilken metode der er brugt, og om de helt små knuder er regnet med.
Hvorfor får nogle kvinder muskelknuder?
Årsagen er uklar. Patienthåndbogen skriver, at væksten påvirkes af de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Derfor vokser muskelknuderne, så længe kvinden er fertil, og de har en tendens til at blive større under en graviditet. Patienthåndbogen nævner også, at kvinder, som ikke har været gravide, oftere får muskelknuder, og at ældre undersøgelser tyder på, at der kan være en arvelig tilbøjelighed.
Kost og vægt ser ud til at spille en rolle. Ifølge Patienthåndbogen er der færre muskelknuder hos kvinder med et højt indtag af frugt og grøntsager og hos kvinder med normalt eller lavt BMI. Lægehåndbogen skriver, at en kost med meget rødt kød og overvægt øger risikoen.
Hvad kan muskelknuder give af gener?
Patienthåndbogen opremser de symptomer, som oftest tilskrives muskelknuder: kraftige menstruationsblødninger (hos cirka 30 %), uregelmæssige blødninger og menstruationssmerter. Risikoen for blødningsproblemer er størst, hvis knuderne sidder midt inde i livmoderen eller buler ind i livmoderhulen og påvirker slimhinden. Læs mere om kraftig menstruation og menstruationssmerter.
Store knuder kan give tryk i underlivet og en fornemmelse af tyngde. De kan trykke på blæren, så man skal tisse hele tiden eller har svært ved at holde sig, og de kan trykke mod tarmen og give besvær med afføring. I sjældne tilfælde kan meget store knuder afklemme urinlederen. Hvis en meget stor knude får cellehenfald, kan den give smerter (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen nævner desuden smerter i korsryggen og underlivet som mulige symptomer.
Kraftige blødninger og jernmangel
Kraftige eller langvarige blødninger kan give blodmangel. Lægehåndbogen anfører, at lægen ved kraftige blødninger måler blodprocenten og behandler en eventuel jernmangelanæmi. Du kan læse om tegnene i artiklen om jernmangel.
Sådan undersøger lægen
Lægehåndbogen beskriver, at lægen ved undersøgelsen kan mærke en forstørret, fast og ikke fikseret livmoder, ofte med en puklet overflade. Mindre knuder og knuder inde i selve livmoderhulen kan ikke mærkes ved den kliniske undersøgelse.
- Ultralyd: Ifølge Lægehåndbogen giver ultralyd gennem skeden en sikker diagnose og kan også bruges til at følge væksten. Se hvordan en ultralydsskanning af underlivet foregår.
- Kikkertundersøgelse: Patienthåndbogen skriver, at mindre knuder inde i livmoderen vurderes bedst ved en hysteroskopi.
- MR-skanning: Lægehåndbogen skriver, at MR giver det bedste billede af knudernes størrelse og placering og kan skelne dem fra en anden tilstand, adenomyose. CT har ikke nogen stor klinisk værdi.
Lægen skal også overveje andre forklaringer på symptomerne. Lægehåndbogen nævner blandt andet graviditet, en tumor i æggestokken, adenomyose og livmoderkræft.
Hvornår behandler man?
Lægehåndbogen skriver, at muskelknuder kun skal behandles, hvis de giver symptomer. Knuder uden symptomer skal hverken behandles eller kontrolleres. Målet er at sikre, at du ved, at tilstanden er godartet, og at behandle de gener, du har. Hvis generne er små, kan det være nok, at lægen forklarer, hvad det skyldes.
Medicinsk behandling
Ifølge Patienthåndbogen er den mest brugte medicinske behandling en hormonspiral. Hos de fleste fører den efterhånden til, at menstruationen ophører. Der er ofte pletblødninger de første 3-6 måneder, og de kan være kraftigere, hvis der er muskelknuder. Er der knuder inde i selve livmoderhulen, er en hormonspiral sjældent en god idé. Lægehåndbogen tilføjer, at en hormonspiral samtidig kan gøre knuderne mindre. Du kan læse forskellen på spiraltyperne i artiklen om kobberspiral og hormonspiral.
Andre muligheder mod blødningerne er medicinen tranexamsyre, der hæmmer blodtabet ved menstruation, og p-piller (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen nævner også smertestillende midler af typen NSAID mod kraftige blødninger.
Der findes også præparater, der påvirker de kvindelige kønshormoner og får knuderne til at skrumpe (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at de såkaldte GnRH-præparater kan give hedeture og knogletab og derfor kun bør bruges i kortere tid. Et nyere præparat, der kombinerer flere hormoner, giver hurtigt mindre blødning og virker samtidig som prævention, men knuderne bliver ikke mindre af det. Det kan kun ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik.
Operation og embolisering
Patienthåndbogen skriver, at lægen enten kan anbefale at fjerne hele livmoderen eller kun muskelknuderne. Valget afhænger af, hvor knuderne sidder, hvor store de er, din alder og dit ønske om graviditet samt andre sygdomme.
- Yngre kvinder med børneønske: Det er ofte muligt kun at fjerne knuderne og bevare livmoderen.
- Kvinder, der har fået de børn, de vil have: Den bedste løsning er ofte at fjerne hele livmoderen, så man undgår nye knuder og flere operationer. Ved operationen bevares æggestokkene, og hormonproduktionen ændres ikke, men blødningerne ophører. Se hvad der sker ved fjernelse af livmoderen.
- Små knuder inde i livmoderhulen: De kan eventuelt fjernes ved en kikkertoperation gennem skeden. Nogle gange skal der mere end ét indgreb til. Større knuder kan gøre en åben operation gennem bugvæggen nødvendig.
Lægehåndbogen skriver, at størrelsen af en knude sjældent i sig selv er en grund til operation. Operation overvejes ved trykgener, blødningsproblemer, betydelig vækst eller komplikationer som cellehenfald.
Ved embolisering lukker man blodforsyningen til knuderne med små partikler, der føres ind gennem et kateter. Patienthåndbogen oplyser, at indgrebet kun udføres enkelte steder i Danmark, at det kan være smertefuldt den første tid, og at det nedsætter forekomsten af kraftige blødninger. Ifølge Lægehåndbogen har 75-80 % af de udvalgte kvinder tilfredsstillende effekt, og op til 80 % har vedvarende symptomkontrol fem år efter indgrebet. Metoden anbefales indtil videre ikke til kvinder med graviditetsønske, fordi risikoen for spontan abort synes høj.
Graviditet og muskelknuder
Patienthåndbogen skriver, at muskelknuder inde i livmoderen kan give problemer med at blive gravid, men at de fleste kvinder med muskelknuder godt kan blive gravide. Omkring hver 5. muskelknude vokser i første halvdel af graviditeten. Hastigt voksende knuder kan give smerter, når dele af dem mister blodforsyningen, og i de fleste tilfælde aftager smerten efterhånden.
Lægehåndbogen nævner disse mulige komplikationer hos gravide: fosteret kan ligge i en unormal stilling, der kan komme for tidlige veer og smerter, fødslen kan blive vanskelig, især ved lavtsiddende knuder, og der kan komme blødning efter fødslen. Patienthåndbogen skriver, at det er sjældent, at knuderne bliver så store, at en normal fødsel ikke kan gennemføres, og at knuder, der mistænkes for at give komplikationer, bør fjernes før næste graviditet.
Er muskelknuder kræft?
Nej, muskelknuder er godartede. Lægehåndbogen skriver, at de almindeligvis ikke udvikler sig til kræft. Den ondartede variant, leiomyosarkom, udgør 0,1 % af alle muskelknuder og 1,3 % af al kræft i livmoderen. En hurtigtvoksende knude er ikke nødvendigvis tegn på sarkom. Lægehåndbogen anfører, at muskelknuder er forbundet med en øget risiko for kræft i livmoderslimhinden, men at den absolutte risiko er meget lav.
Hvad kan du selv gøre?
- Spis meget frugt og grønt. Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen peger på, at det mindsker risikoen for muskelknuder.
- Hold en normal vægt. Patienthåndbogen skriver, at et højt BMI kan hænge sammen med muskelknuder.
- Undgå D-vitaminmangel (Lægehåndbogen).
- Tal med din læge, hvis du får nye eller værre gener. Lægehåndbogen skriver, at kvinder med muskelknuder bør kontakte lægen, hvis de får smerter, blødningsproblemer eller en fornemmelse af tryk på tarm eller blære.
Forløb og efter overgangsalderen
Lægehåndbogen skriver, at muskelknuder ofte vokser langsomt, og at kun få knuder bliver meget store. Forekomsten stiger med alderen frem til overgangsalderen (Patienthåndbogen). Efter overgangen stopper blødningsproblemerne, og hos mange krymper knuderne, men de forsvinder ikke helt. Kvinder, der er behandlet for knuder, har ifølge Lægehåndbogen en øget risiko for nye symptomgivende knuder.
Hormonbehandling i overgangsalderen kan få knuderne til at fortsætte med at vokse (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at det ikke er en grund til at lade være med at give hormonbehandling. Læs mere om overgangsalderen og om hormonbehandling i overgangsalderen. Vokser knuderne efter overgangsalderen, anbefaler Lægehåndbogen, at man henvises til gynækolog.
Læs også
Andre artikler om underlivet: akutte underlivssmerter, smerter i underlivet og endometriose.