Kort svar

En hysteroskopi er en undersøgelse, hvor en gynækolog ser direkte ind i livmoderhulen med et tyndt kikkertinstrument, som kaldes et hysteroskop. Aalborg Universitetshospital skriver, at lægen på den måde kan se, om der er forandringer i livmoderhulen, tage prøver fra slimhinden og fjerne polypper og muskelknuder. Mange undersøgelser foregår i ambulatoriet, hvor du kan tage hjem bagefter. Større indgreb foregår i fuld bedøvelse. Let blødning og menstruationslignende smerter er almindeligt, og kraftig blødning, feber eller ildelugtende udflåd skal du kontakte lægen om.

Hvad er en hysteroskopi?

Capio beskriver, at kirurgen fører kikkerten ind gennem skeden og får overblik over livmoderhulen på en skærm. Aalborg Universitetshospital beskriver, at kikkerten føres op gennem livmoderhalsen, og at livmoderhulen skylles med saltvand for at give et godt overblik. Aleris skriver, at undersøgelsen giver mulighed for at se direkte inde i livmoderhulen, og at der samtidig kan tages vævsprøver.

Aleris skriver, at lægen ved forundersøgelsen gennemgår dine symptomer og ønsker, laver en gynækologisk undersøgelse og en vaginal ultralydsscanning, og at du først derefter får nærmere information, hvis I aftaler en kikkertundersøgelse. Om ultralydsundersøgelsen kan du læse i artiklen om ultralydsskanning af underlivet hos kvinder.

Hvorfor undersøges man?

Capio skriver, at formålet er at undersøge livmoderhulen for at finde og behandle årsagen til dine symptomer. Folderen nævner ikke konkrete symptomer, fordi kirurgen ved forundersøgelsen forklarer, hvad der gælder i din situation. Aleris skriver, at undersøgelsen kan afklare, om der er forhold i livmoderen, som giver gener, for eksempel muskelknuder, polypper eller en fortykket livmoderslimhinde. Molholm nævner blødning som en grund til at fjerne livmoderslimhinden, og at muskelknuder og polypper kan fjernes ved samme indgreb.

Hvis du har blødninger, som du er i tvivl om, kan du læse mere i artiklerne om blødning mellem menstruationer og blødningsforstyrrelser. Om muskelknuder i livmoderen kan du læse i en artikel af en læge her på siden.

Hvad bliver fjernet eller undersøgt under indgrebet?

Aalborg Universitetshospital skriver, at man kan tage prøver fra slimhinden og fjerne polypper og muskelknuder. Capio skriver, at forandringer i livmoderhulen fjernes under indgrebet, og at alt væv, der fjernes, sendes til mikroskopisk undersøgelse. Aleris skriver, at vævsprøver kan tages med en lille elektrisk slynge. Molholm beskriver, at den påviste forandring fjernes med en elektrisk slynge og en kuglebrænder. Hvordan en vævsprøve undersøges, kan du læse om i artiklen om biopsi og vævsprøve.

Forberedelse

Forberedelsen afhænger af, om undersøgelsen foregår i ambulatoriet eller som en operation i fuld bedøvelse. De danske patientinformationer nævner blandt andet:

  • Du skal tage en graviditetstest, hvis du har mistanke om graviditet. Er den positiv, skal du kontakte afdelingen (Aalborg Universitetshospital).
  • Undersøgelsen kan ikke udføres, hvis du har menstruation eller er gravid (Aleris).
  • Du bliver anbefalet at tage smertestillende håndkøbsmedicin cirka en time før mødetidspunktet. Afdelingen oplyser, hvilke præparater og hvor meget, og det skal du følge, så den præcise angivelse står ikke her (Aalborg Universitetshospital, Aleris).
  • Du skal ikke møde fastende til undersøgelsen i ambulatoriet (Aalborg Universitetshospital). Foregår indgrebet i fuld bedøvelse, skal du møde fastende (Capio).
  • Du må gerne tage en pårørende med (Aalborg Universitetshospital).
  • Løstsiddende tøj, bad hjemmefra og en aftale med en voksen, som er sammen med dig det første døgn efter fuld bedøvelse (Capio, Aleris).
  • Ved sygdomsfølelse, feber, forkølelse, antibiotikabehandling eller betændelse et sted på kroppen skal du kontakte hospitalet hurtigst muligt, før en operation i fuld bedøvelse (Capio).

Tager du blodfortyndende medicin, skal du følge den plan, hospitalet har lagt for dig (Capio). Det er hospitalet, der afgør, hvad du skal gøre med din medicin.

Sådan foregår undersøgelsen i ambulatoriet

Aalborg Universitetshospital og Aleris beskriver forløbet nogenlunde ens. Du ligger som ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Gynækologen fører det tynde kikkertinstrument gennem skeden og livmoderhalsen og ind i livmoderhulen. Livmoderhulen skylles med saltvand, så lægen kan se tydeligt. Aleris skriver, at livmoderen udvides, og at du får lokalbedøvelse. Aalborg Universitetshospital skriver, at du kan få lokalbedøvelse omkring livmoderhalsen, men at det ikke altid er nødvendigt.

Varigheden er ikke ens i kilderne. Aleris angiver 10-15 minutter for selve undersøgelsen og cirka 2 timer til hele besøget, og at du hviler dig cirka 30 minutter i venteområdet bagefter. Aalborg Universitetshospital angiver, at undersøgelsen tager cirka 30 minutter, og at du kan tage hjem med det samme. Forskellen kan skyldes, at stederne tæller forskelligt, eller at indgrebet er forskelligt. Spørg afdelingen, hvor lang tid du skal afsætte.

Når undersøgelsen ikke kan gennemføres vågen

Både Aalborg Universitetshospital og Aleris skriver, at undersøgelsen i sjældne tilfælde ikke kan gennemføres i lokalbedøvelse. Så afbrydes den, og der planlægges en ny tid i fuld bedøvelse på operationsafdelingen. Capio og Molholm beskriver indgreb, der foregår i fuld bedøvelse fra start. Molholm skriver, at fjernelse af større forandringer, muskelknuder, polypper eller livmoderslimhinde foregår i fuld bedøvelse. Generelt om bedøvelsesformer kan du læse i artiklen om narkose, rygbedøvelse og lokalbedøvelse.

Capio skriver, at du ved fuld bedøvelse møder sygeplejersken, kirurgen og en narkoselæge, og at du observeres, til du er tilstrækkelig vågen. Udskrivelse sker oftest 3-4 timer efter operationen, du skal selv sørge for hjemtransport, og du må ikke køre bil i 24 timer. Molholm skriver, at indgrebet normalt varer en halv til en hel time, og at du ved fjernelse af livmoderslimhinden får forebyggende antibiotika for at mindske risikoen for betændelse.

Efter undersøgelsen

De første timer kan du ifølge Aalborg Universitetshospital have trykkende og murrende smerter i underlivet, som kan lindres med samme smertestillende medicin, som du tog før. Du kan vende tilbage til arbejdet dagen efter. Aleris skriver, at sport kan genoptages dagen efter. Capio skriver, at almindelige daglige gøremål og motion normalt kan genoptages med det samme, men at du ved fjernelse af polypper bør tage det roligere end normalt i cirka 2 dage. Sygemelding er sædvanligvis ikke nødvendig (Capio).

Blødning og udflåd er almindeligt. Aalborg Universitetshospital skriver, at let blødning og gulligt udflåd kan vare i nogle uger, især efter fjernelse af muskelknuder eller polypper. Aleris skriver, at blødningen de første dage er af menstruationsstyrke og ophører gradvist efter 8-14 dage, og at du derefter kan have øget udflåd og lidt småblødning i nogle uger. Capio skriver, at lidt blødning kan vare op til 2 uger.

Hvad skal du undgå, mens du bløder?

Kilderne giver nogenlunde de samme råd, men detaljerne varierer lidt mellem stederne:

  • Brug hygiejnebind og ikke tamponer eller menstruationskop (Capio, Aleris, Patienthåndbogen om udskrabning).
  • Undgå karbad, svømmehal og havbad, til blødningen er stoppet. Brusebad er tilladt (Capio, Aleris, Molholm).
  • Undgå samleje, til blødningen er stoppet (Aleris, Molholm). Aalborg Universitetshospital skriver, at du må have samleje, når du har lyst, men at din partner bør bruge kondom, så længe du bløder.

Rådene handler om at mindske risikoen for infektion. Følg de råd, du får af den afdeling, der har undersøgt dig.

Svar på prøverne

Hvis der er taget prøver, aftaler du med lægen, hvordan du får svar. Aalborg Universitetshospital skriver, at du aftaler, om du skal til kontrol i Gynækologisk Ambulatorium, eller om du får svar pr. brev eller telefon. Aleris skriver, at der normalt ikke er behov for yderligere kontrol, og at svar tager typisk 1-2 uger. Capio angiver oftest 8-10 dage, og Molholm skriver, at du får skriftlig besked inden for 2 uger, hvis der er taget prøver.

Risici og komplikationer

Aalborg Universitetshospital skriver, at der oftest ingen komplikationer er. Sjældent kan der opstå et lille hul i livmodervæggen, og så afbrydes undersøgelsen. Sjældent kan der også opstå betændelse i livmoderen. Capio angiver, at risikoen for infektion er under 1 %, og at et hul på livmoderen er yderst sjældent og oftest gror af sig selv. Aleris nævner, at små huller oftest ikke betyder noget, at det yderst sjældent kan være nødvendigt med en kikkertoperation gennem navlen for at udelukke skade på tarmene, og at det meget sjældent kan være nødvendigt at fjerne livmoderen. Aleris understreger, at der altid er en risiko for blødning, infektion og smerter.

Capio skriver desuden, at hvis din egen læge eller vagtlægen giver dig antibiotika efter indgrebet, må du gerne fortælle hospitalet det, da komplikationer registreres for at øge kvaliteten.

Hvornår skal du kontakte læge eller afdeling?

Aalborg Universitetshospital og Aleris nævner de samme advarselstegn. Kontakt afdelingen eller en læge, hvis du får:

  • kraftigere blødning end ved en kraftig menstruation
  • underlivssmerter, der er kraftigere end almindelige menstruationssmerter, eller smerter, der tiltager
  • feber over 38 grader
  • ildelugtende udflåd

Uden for åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813. Ring 112 ved akut livstruende sygdom.

Hvad er forskellen på en hysteroskopi og en udskrabning?

Patienthåndbogen skriver om en udskrabning (abrasio), at lægen fjerner en del af livmoderslimhinden med et tyndt instrument, og at vævet sendes til mikroskopisk undersøgelse. Indgrebet kan foregå i narkose eller lokalbedøvelse, og man kan som regel tage hjem nogle timer senere. Patienthåndbogen skriver, at indgrebet tager fra cirka fem minutter til en halv time, og at det kan kombineres med en kikkertundersøgelse af livmoderen. Artiklen nævner også, at der ved en udskrabning typisk kun fjernes en lille del af slimhinden, og at indgrebet derfor udføres sjældnere uden kikkert. En hysteroskopi giver altså mulighed for at se, hvad man tager prøve fra.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvorfor foreslår I en kikkertundersøgelse i min situation, og hvad håber I at finde?
  • Foregår undersøgelsen i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse?
  • Skal jeg møde fastende, og hvad skal jeg gøre med min medicin?
  • Hvilken smertestillende medicin anbefaler I før og efter?
  • Hvornår og hvordan får jeg svar på prøverne?
  • Hvem kontakter jeg, hvis jeg får feber eller kraftig blødning?

Du kan læse mere om to tilstande i livmoderen og underlivet i artiklerne om endometriose og livmoderkræft. Det er din læge, der kan fortælle dig, hvad undersøgelsen skal afklare i netop dit tilfælde.