Kort svar
Bedøvelse betyder en tilstand uden smertefølelse og uden bevidsthed, skriver Patienthåndbogen. Der findes flere former. Ved fuld bedøvelse (narkose) sover du under hele operationen, og narkoseholdet tager over for din vejrtrækning. Ved rygbedøvelse (spinal eller epidural) er den nederste del af kroppen følelsesløs, mens du er vågen. Ved lokalbedøvelse med nerveblokade bedøves en arm eller et ben. Hvilken metode der vælges, aftales med narkoselægen. Før narkose må du ikke spise de sidste 6 timer, men du må drikke klare væsker til 2 timer før.
De fem former for bedøvelse
Patienthåndbogens oversigt skelner mellem disse former:
- Fuld bedøvelse (narkose) er den mest brugte form. Du indånder først ren ilt gennem en maske og får derefter smertestillende og sovemedicin i en blodåre. Du sover og mærker ikke smerter under hele operationen. Narkoseholdet overtager din vejrtrækning, og du vågner som regel kort efter operationens afslutning.
- Spinalbedøvelse gives som en indsprøjtning med en tynd nål mellem to ryghvirvler. Den bedøver underkroppen og eventuelt maven, så du er vågen. Du kan få let beroligende medicin eller høre musik.
- Epiduralbedøvelse lægges tilsvarende, men der efterlades ofte en tynd plastikslange i ryggen. Den kan give ekstra lokalbedøvelse og bruges til smertelindring efter operationen. Patienthåndbogen skriver, at den bruges meget ved fødsler og efter operationer med fordele for tarmfunktion og vejrtrækning.
- Lokalbedøvelse med nerveblokade (regional bedøvelse) betyder, at bedøvelsen lægges omkring de nerver, som forsyner det opererede område. Den bruges mest ved operationer på hænder, arme, ben og fødder. En slange kan efterlades for gentagne doser, så smertelindringen kan vare flere dage.
- Lokalbedøvelse kan kombineres med let beroligende medicin, så du ligger i en let søvn.
Spinal-, epidural- og nerveblokade-metoderne bedøver kun en del af kroppen, så du er vågen. Patienthåndbogen nævner, at lokale metoder ofte er bedre for personer med lunge- eller hjertesygdom.
Samtalen med narkoselægen
Før operationen taler du med en narkoselæge. Patienthåndbogen skriver, at lægen vurderer dit helbred, forklarer, hvad du kan forvente, gennemgår planen for smertebehandling efter operationen og drøfter faste og medicin på operationsdagen. Valget af bedøvelse træffes i samtale med dig, og dine ønsker tages med. Narkoselægen kan dog anbefale en bestemt metode, hvis den er mere egnet eller sikrere.
Fortæl lægen om disse ting:
- nylig forkølelse, luftvejsinfektion eller anden infektion
- allergi
- langvarige sygdomme som sukkersyge, KOL, astma, ledegigt, forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, som kan kræve ekstra undersøgelser eller forbehandling
- al din faste medicin, gerne på en liste
- tidligere problemer med bedøvelse, for eksempel kvalme eller opkastning
Narkosesiden nævner desuden, at lægen undersøger mund, svælg og hals, fordi der kan blive brug for en vejrtrækningsslange. Nogle sygehuse tager blodprøver, EKG og røntgen af lungerne før operationen, andre gør det ikke. Det afgøres i det enkelte tilfælde. Hvis du skal have taget et EKG før operationen, kan du læse, hvordan det foregår. Blodfortyndende medicin skal normalt stoppes i god tid, og du får besked om, hvordan.
Forberedelse på operationsdagen
Patienthåndbogen opstiller følgende regler:
- Fast føde: stop 6 timer før.
- Klare væsker som vand eller saftevand: du må drikke til 2 timer før.
- Medicin: du fortsætter som regel med din faste medicin, men nogle skal pauseres. Du får besked om hvilke.
- Fjern før fremmøde: makeup, neglelak, kunstige negle, smykker, ringe og piercinger. Kontaktlinser skal tages ud. Briller og tandprotese tages af i operationsstuen før narkosen.
- Premedicin: beroligende medicin gives ikke rutinemæssigt, men kan gives mod angst. Smertestillende medicin gives ofte og begynder behandlingen af smerter efter operationen. Du skal også lade vandet først.
Patienthåndbogens narkoseside forklarer, at kravet om faste har til formål at holde maven tom, så mad eller væske ikke kommer ned i lungerne.
Sådan foregår fuld bedøvelse
Patienthåndbogen beskriver forløbet: Du bliver overvåget med et klip på fingeren, der måler iltmætningen, og hjerterytme, puls og blodtryk følges. Du får et drop, oftest på håndryggen. Så får du sovemedicin og stærk smertestillende medicin i blodåren. Børn, der ikke kan samarbejde om en indsprøjtning, kan i stedet indånde bedøvelsesgas gennem en maske, indtil de sover, og derefter lægges droppet. Ved korte indgreb kan du trække vejret selv, mens kæben støttes. Ved længere indgreb bruges en vejrtrækningsslange eller en larynxmaske, der er koblet til en respirator.
Bedøvelsen holdes ved lige med gas eller sovemedicin i blodåren, og dybden tilpasses operationen. Kort før operationen er slut, nedsættes eller stoppes bedøvelsen. Du får langtidsvirkende smertestillende medicin, så du ikke får ondt, når du vågner. Når medicinen virker af, kommer din egen vejrtrækning tilbage, og slangen fjernes. Du overvåges, til luftveje, vejrtrækning og kredsløb er stabile, og flyttes til opvågningsafdelingen, hvor du bliver, til du er smertefri og har det godt. Nogle patienter bliver natten over.
Sådan foregår rygbedøvelse
Patienthåndbogen skriver om spinalbedøvelse, at der sprøjtes en lille mængde lokalbedøvelse ind i den væskefyldte rygmarvskanal mellem to lændehvirvler. Fordi indstikket sker så langt nede, er der ikke risiko for at ramme selve rygmarven. Følelsesløsheden opstår i løbet af få minutter. Den bruges ved operationer på underkroppen og i maven, herunder kejsersnit og knæ- og hofteoperationer. Du kan læse mere om de operationer i artiklerne om hofteprotese og knæartroskopi.
Virkningen varer typisk 1-3 timer, og den bruges normalt ikke, hvis operationen forventes at vare mere end 3 timer. Fordelene er ifølge Patienthåndbogen blandt andet mindre blodtab ved hofte-, knæ- og prostataoperationer og færre komplikationer som blodpropper og påvirkning af lungerne. Ulemper er, at bedøvelsen kan være utilstrækkelig, så der må gives ekstra medicin eller skiftes til fuld bedøvelse, og at den ikke virker beroligende. Midlertidige virkninger er tunge ben og besvær med at tisse de første timer. Lavt blodtryk er almindeligt og behandles med væske og medicin. Kvalme og kløe kan forekomme. Den sjældne, men alvorlige komplikation er blodansamling i rygmarvskanalen, som især ses hos patienter med blødningstendens på grund af blodfortyndende behandling. Advarselstegn er tiltagende følelsesløshed og tab af kraft i bækkenbund og ben.
Bivirkninger og risici
Patienthåndbogen oplyser, at kvalme og opkastning efter bedøvelse hører til de hyppigste komplikationer, men at under 30 procent får det. Risikoen afhænger af køn, alder og typen af indgreb. Narkosesiden nævner, at tidligere kvalme efter bedøvelse, alder under 50 år, at være kvinde og at være ikke-ryger er risikofaktorer. Forebyggelse er at bruge sovemedicin i blodåren i stedet for gas og at give kvalmestillende medicin på forhånd. Fortæl derfor narkoseklinikken, hvis du tidligere har fået kvalme. Ondt i halsen kan forekomme efter en vejrtrækningsslange eller en larynxmaske.
Døden på grund af bedøvelsen er meget sjælden. Narkosesiden skriver, at det sker hos færre end 1 ud af 100.000 ellers raske, og siden om bekymringer nævner færre end 1 ud af 150.000 operationer. Dødsfald under operation sker næsten kun hos meget syge eller ved store, komplicerede operationer. Risikoen ved en operation afhænger af dine sygdomme og operationens størrelse. Patienthåndbogen skriver desuden, at nogle har lette problemer med hukommelse og koncentration i dage, uger eller sjældent måneder efter en operation. Det er som regel så beskedent, at hverken patienten eller andre lægger mærke til det, og det aftager med tiden.
Gode spørgsmål at stille
- Hvilken bedøvelse anbefaler du til min operation, og hvorfor?
- Hvornår skal jeg stoppe med at spise og drikke, og hvilken medicin skal jeg tage eller springe over?
- Hvordan bliver smerterne behandlet efter operationen?
- Jeg har tidligere haft kvalme efter bedøvelse. Hvad kan der gøres?
- Skal jeg have taget flere undersøgelser, før jeg opereres?