Kort svar
Ved en total hofteprotese erstattes den ødelagte hofteskål og det ødelagte lårbenshoved med et kunstigt led. Patienthåndbogen skriver, at man ved at indsætte et kunstigt hofteled kan lindre smerter og forbedre bevægeligheden, så man kan fungere godt i dagligdagen. De fleste, der opereres, har slidgigt i hofteleddet, og operationen overvejes som regel, når smertestillende medicin og træning ikke længere hjælper.
Hvem kan have gavn af en hofteprotese?
Patienthåndbogen skriver, at de fleste, der bliver opereret, har slidgigt i hofteleddet (se artiklen om slidgigt i hoften og den generelle artikel om slidgigt). Men en proteseoperation kan også være aktuel ved stærke smerter, tab af bevægelighed eller fejlstilling i hofteleddet, ved hofteskader og leddegigt og ved andre tilstande, fx en knoglesvulst eller skadet blodforsyning til lårhalsen og hoftehovedet.
Det kan være relevant at tale med lægen om hofteprotese, hvis du har:
- hoftesmerter, der forstyrrer nattesøvnen
- ringe eller ingen lindring af smertestillende medicin
- ubehagelige bivirkninger af den smertestillende medicin
- besvær med at gå på trapper
- problemer med at rejse dig fra siddende stilling
- nedsat fysisk aktivitet på grund af smerter
Lægehåndbogen skriver, at standardbehandlingen ved invaliderende artrose hos patienter over 50 år er indsættelse af hofteprotese. Den begynder dog med behandling af symptomerne: træning, vægttab om nødvendigt og smertestillende medicin. Der skal henvises til en ortopædkirurgisk afdeling, hvis den indledende behandling ikke virker. Lægehåndbogen nævner også, at fysisk aktivitet som cykling og svømning anbefales, og at vægttab er særligt vigtigt før en proteseoperation. Du kan læse mere om behandlingen af slidgigt i artiklerne om smertebehandling ved slidgigt og slidgigt og motion.
Patienthåndbogen skriver, at udskiftning af hofteleddet tidligere var et tilbud til personer over 60 år, men at forbedret teknologi har gjort det muligt at lave stærkere og mere holdbare led, der passer til aktive personer og yngre. Aktive må dog være indstillet på, at en ny operation bliver nødvendig, når protesen er udslidt efter 15-20 år.
Sådan forbereder du dig
Patienthåndbogen beskriver forløbet før operationen i tre trin:
- Hos din læge: sammen med din egen læge tager du stilling til, om du skal henvises til vurdering af, om du kan tilbydes operation. Lægen vurderer både hoften og dit generelle helbred.
- Ortopædkirurgisk forundersøgelse: du indkaldes som regel til en forundersøgelse på hospitalet, hvor kirurgen vurderer dit helbred, undersøger hofte og ryg, bevægeligheden i leddet og muskelkraften omkring hoften. Blodprøver og røntgen hører med.
- Før operationen: du kan stille spørgsmål, eventuelt som patientundervisning, og får udleveret en folder. Hvis du er overvægtig, er det hensigtsmæssigt at tabe dig før operationen.
Sådan foregår operationen
Patienthåndbogen skriver, at operationen består i at erstatte den ødelagte hofteskål og det ødelagte lårbenshoved. Lårbenshovedet erstattes af et metalhoved støbt sammen med et metalskaft, som passer ind i lårbenet. Hofteskålen erstattes af en plast- og metalskål, som fæstnes til hoftebenet (bækkenet). Delene minder om de knogledele, de erstatter, og fungerer mekanisk som et normalt hofteled. Materialerne er en kombination af holdbare og slidstærke materialer som rustfrit stål eller titanium. Afhængigt af knoglekvaliteten fæstnes protesen til knoglen med knoglecement.
Operationen tager sædvanligvis 1-2 timer i fuld narkose eller rygmarvsbedøvelse. Kirurgen frigør lårbenet fra hofteskålen og fjerner den ødelagte knogle. Den kunstige hofteskål presses på plads, den øverste del af lårbenet udhules, så metalstammen med det nye lårbenshoved kan sættes ind, og de to dele sættes sammen og danner det nye led. Bagefter observeres du i nogle timer på et opvågningsafsnit.
Patienthåndbogen nævner, at kvaliteten af hofteproteser kontrolleres i registre, og at man i registrene har set flere reoperationer for en bestemt type metal-mod-metal-protese, som medførte, at enkelte proteser blev trukket af markedet i 2010. Patienter med den type følges fortsat og får bl.a. kontrolleret koncentrationen af metalioner i blodet.
Efter operationen
Du er normalt indlagt i nogle dage. Allerede første dag opfordres du til at sidde oppe og prøve at gå lidt med et gangredskab. En fysioterapeut lærer dig øvelser, som du bør fortsætte med efter udskrivelsen, og du får råd om, hvad du skal passe på med af bevægelse i hoften, fx at undgå lave sofaer og ikke krydse benene. Der kan være brug for tilpasninger i hjemmet i den første tid, fx en toiletforhøjer. Aktivitet og øvelser bliver en vigtig del af hverdagen, og du øger gradvist vægtbelastningen på benet, indtil du kan gå uden hjælpemidler.
Cirka 6-8 uger efter operationen er der ofte aftalt kontrol hos ortopædkirurgen. Hvis helingen er ukompliceret, kan de fleste da genoptage normale aktiviteter, dog i noget begrænset omfang den første tid. Har du været ramt af et hoftebrud, kan du læse om forløbet i artiklen om hoftebrud.
Resultater
Patienthåndbogen skriver, at operationer med indsættelse af kunstigt hofteled er vellykkede i mere end 90 % af tilfældene. Du kan forvente at være smertefri i 10-15 år, og bevægeligheden i den nye hofte vil være god. Med tiden kan du svømme, gå og cykle uden besvær.
Komplikationer
Patienthåndbogen skriver, at hofteprotesekirurgi er et sikkert indgreb, men at der som ved enhver operation kan opstå komplikationer. Nogle kan være alvorlige, men de fleste kan behandles med godt resultat. Undtagelsesvis kan følgende opstå:
- Blodprop: opstår i venerne og skyldes inaktivitet efter operationen eller skade på venerne under indgrebet. Man får sædvanligvis blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper, og kompressionsstrømper og øvelser kan også mindske risikoen. Du kan læse mere om blodprop i benet.
- Infektion: i operationsområdet og i det dybere væv nær hoften. De fleste behandles med antibiotika, men større infektioner nær protesen kan kræve kirurgi for at fjerne og erstatte den.
- Hoften går af led: visse stillinger kan få ledhovedet til at komme ud af led. Derfor må du ikke bøje mere end 90 grader i hofteleddet og ikke lade benene krydse midtlinjen. Går hoften af led, er der normalt ikke brug for operation, men en kort bedøvelse, hvorefter leddet sættes på plads.
- Løsning: med tiden kan det nye led løsne sig og give smerter, og kirurgi kan være påkrævet.
- Brud omkring protesen: sjældent, men kræver en ny operation.
- Ændring i benlængde: benet kan blive lidt længere for at sikre mod, at hoften går af led. Det behandles ved at justere skoene med sålforhøjelse.
- Stivhed af leddet: bløddelene omkring leddet kan blive til stift bindevæv og knogle (forbening), hvilket gør det vanskeligt at bevæge hoften. Normalt gør det ikke ondt.
Gode spørgsmål at stille kirurgen
- Hvilken type protese anbefaler du til mig, og skal den fæstnes med knoglecement?
- Hvilken form for bedøvelse får jeg?
- Hvor længe skal jeg være indlagt, og hvilke hjælpemidler får jeg brug for?
- Hvilke bevægelser skal jeg undgå, og hvor længe?
- Hvornår er den første kontrol?