Kort svar

Artroskopi er en undersøgelse af et led med et kikkertinstrument, et artroskop. Lex skriver, at metoden bruges mest i store led som knæ, skulder, albue og ankel. Ved en knæartroskopi fører kirurgen en tynd kikkert med kamera ind i knæet gennem et lille hul i huden, og andre instrumenter føres ind gennem et par ekstra huller. Aalborg Universitetshospital skriver, at operationen enten bruges til at stille en præcis diagnose eller til at behandle skader. Du er fuldt bedøvet, operationen varer cirka 15-45 minutter, og du kan normalt gå hjem samme dag.

Hvad er en knæartroskopi?

Lex beskriver, at der under undersøgelsen pumpes fysiologisk saltvand ind i leddet, så det udvider sig og giver plads til at arbejde. Et kamera og en skærm forstørrer billedet. Kikkertens rør er 2,5 til 7 mm i diameter, og indgrebene foregår gennem små indstik i huden. Aalborg Universitetshospital beskriver en kikkert på cirka 5 mm, der føres ind gennem et lille hul, mens andre instrumenter føres ind gennem 2-3 huller. Til sidst tømmes leddet, og sårene lukkes med selvopløselige sting eller plaster, hvorefter der lægges en forbinding på.

Kikkertoperation kan påvise korsbåndsskader, menisk- og bruskskader samt løse bruskstykker, de såkaldte ledmus, og der kan tages vævsprøver. Den bruges også rutinemæssigt til kirurgiske indgreb, hvor ødelagt menisk- og bruskvæv kan fjernes, og en løsnet menisk kan sys fast.

Hvorfor laver man en knæartroskopi?

Aleris beskriver, at menisken fungerer som støddæmper i knæleddet, beskytter brusken og stabiliserer knæet. Hos yngre opstår skader oftest, når et belastet knæ vrides, og menisken klemmes og går i stykker. Hos ældre skyldes skaderne slid i brusken og menisken, og små vrid eller hårdere belastning kan være nok. Typiske symptomer er fastlåsning af knæet, især i bøjet stilling, smerte ved belastning og hævelse. Diagnosen stilles oftest ud fra sygehistorien og en klinisk undersøgelse. Røntgen eller MR kan være nødvendig for at vurdere, om operation er den rette behandling.

Ved selve operationen fjernes ifølge Aleris den løse del af menisken, og i nogle tilfælde kan menisken sys eller stiftes igen. Her har yngre patienter bedre chancer. Aalborg Universitetshospital nævner desuden fjernelse af løse ledmus og irriterede slimhinder og udglatning af beskadiget brusk.

Du kan læse mere om de enkelte tilstande i artiklerne om meniskskade, forreste korsbånd, slidgigt i knæet og ledmus og dissekerende osteokondrit.

Sådan forbereder du dig

Aalborg Universitetshospital giver disse råd:

  • Sår på knæet: kontakt afdelingen før operationen. Har du sår, kan du ikke opereres, fordi infektionsrisikoen stiger.
  • Smertestillende: køb håndkøbsmedicin på forhånd til tiden hjemme.
  • Hygiejne: vask dig grundigt med sæbe og vand om aftenen eller morgenen, især om knæet, og tag rent tøj på. Undgå fed creme.
  • Barbering: barber ikke benet før operationen.
  • Faste: ingen mælkeprodukter, pastiller, bolsjer eller tyggegummi de sidste 6 timer før aftalen. Klare væsker som vand, saftevand uden frugtkød, te og kaffe uden mælk er tilladt indtil 2 timer før.
  • Særlige regler: diabetikere, rygere, personer med overvægt og gravide kan have særlige regler, som narkoselægen gennemgår med dig.

Aleris skriver, at operationen foregår i fuld bedøvelse, så du skal møde fastende, og at risikoen ved bedøvelsen er lille, men afhænger af dit generelle helbred. Hjerte- og lungesygdomme øger den. Om du skal holde pause med noget af din medicin, fremgår ifølge Aleris af en særskilt folder, så spørg på sygehuset.

Selve operationen og tiden lige efter

Du får et drop i hånden, og kirurgen taler med dig om indgrebet, inden bedøvelsen gives. Operationen varer ifølge Aalborg Universitetshospital 15-45 minutter, ifølge Aleris et halvt til en time. Aleris nævner, at der lægges lokalbedøvelse i sårene, og at huden lukkes med enkelte tråde og et støttebind. Aalborg Universitetshospital skriver, at sårene lukkes med selvopløselige sting eller plaster.

Efter operationen flyttes du til opvågningen, hvor du observeres, til du er helt vågen. Det tager cirka 2 timer, og derefter kan du blive udskrevet. Du skal have en pårørende til at hente og køre dig hjem. Du må ikke køre bil det første døgn efter bedøvelsen, og en voksen pårørende bør være hos dig de første 24 timer. Aalborg Universitetshospital anbefaler at drikke mindst 2 liter væske og spise fuldkost, hvilket hjælper mod kolikagtige mavesmerter og luft i maven, som kan opstå det første døgn.

Hævelse, smerter og sår

  • Knæet hæver typisk de første 1-2 uger. Hvis knæet var hævet før operationen, eller du har brusk- eller slidgigt, kan hævelsen vare længere (Aleris).
  • Hold benet højt flere gange dagligt, gerne over hjertehøjde. Brug en ispose pakket ind i et håndklæde. Aalborg Universitetshospital angiver 15-20 minutter ad gangen, Aleris 20-30 minutter hver anden time de første dage.
  • Forbindingen kan fjernes efter 24 timer, og sårene beskyttes med plaster, som kan fjernes efter 3 dage. Du må tage brusebad, når forbindingen er fjernet (Aalborg Universitetshospital).
  • Kar- og svømmebad må først bruges, når sårene er helet, og trådene er fjernet. Trådene fjernes efter 10-12 dage ifølge Aleris.
  • Du kan få udsivning af en smule væske og en følelse af skvulp i knæet de første dage på grund af rester af saltvand (Aalborg Universitetshospital).

Genoptræning og belastning

Aleris skriver, at du skal starte træningen dagen efter operationen, medmindre andet er aftalt. Fokus er at få bevægeligheden tilbage, især strækning af knæet. Du skal ikke lægge en pude under knæet, og du skal træne bøjning flere gange dagligt. Aalborg Universitetshospital beskriver, at du bør gå så normalt som muligt: sæt hælen i gulvet, rul over foden og afsæt med storetåen, og undgå at låse knæet. Vip foden cirka 20 gange i timen de første dage. Krykker kan udleveres på sygehuset, hvis du har brug for dem.

Sygemeldingen er ifølge Aalborg Universitetshospital 1-6 uger afhængigt af dit arbejde og helbred, og ifølge Aleris 1-2 uger, længere ved hårdt fysisk arbejde. Efterkontrol er ifølge Aleris sjældent nødvendig, mens Aalborg Universitetshospital nævner kontrol 6-8 uger efter operationen, hvis lægen vurderer det nødvendigt. Du kan læse om motion ved slidgigt i artiklen om slidgigt og motion.

Risici og komplikationer

Aleris nævner tre forhold: bedøvelse, hvor risikoen er lille, men størst ved hjerte- og lungesygdom, infektion, som forekommer hos under 1 % af patienterne, og blodprop i benet, hvor risikoen er lille og forebygges ved hurtig genoptræning, ved at holde benet højt de første uger og ved at pumpe med ankelleddet. Aalborg Universitetshospital nævner, at infektionsrisikoen øges, hvis du har sår på knæet eller har barberet benet, og at et lille område på ydersiden af knæet kan føles bedøvet, fordi nogle hudnerver er blevet beskadiget. Følelsen vender normalt tilbage i løbet af nogle år.

Sygehuset nævner ikke en samlet liste over advarselstegn efter operationen, men oplyser, at du skal kontakte afdelingen, hvis du er i tvivl om din tilstand.

Hvornår skal du kontakte læge eller sygehus?

  • Før operationen: du har sår, udslæt eller betændelse på knæet, eller du bliver syg.
  • Efter operationen: du får feber, tiltagende smerter, rødme, varme eller pus fra sårene, eller knæet hæver kraftigt og bliver ved at hæve.
  • Du får smerter, hævelse, varme eller rødme i læggen. Det kan være tegn på en blodprop i benet.
  • Du er i tvivl om, om alt går, som det skal. Kontakt din egen læge eller afdelingen.
  • Ved pludselig åndenød eller brystsmerter ringer du 112. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten nås på 1813.

Gode spørgsmål at stille før operationen

  • Hvad håber I at finde eller behandle med kikkertoperationen, og er der andre muligheder, fx træning?
  • Skal menisken fjernes eller sys, og hvad betyder det for belastningen bagefter?
  • Hvor længe skal jeg regne med at være sygemeldt?
  • Skal jeg bruge krykker, og hvordan skal jeg træne?
  • Hvornår kan jeg køre bil, cykle og dyrke sport igen?