Kort svar

Akutte smerter i underlivet kan skyldes alt fra en urinvejsinfektion, der er let at behandle, til tilstande som graviditet uden for livmoderen og blindtarmsbetændelse, som kræver hurtig hjælp. Patienthåndbogen skriver, at underlivssmerter inddeles i akutte og kroniske smerter, og at behandlingen rettes mod den udløsende årsag. Du kan ikke selv gøre noget ved akutte smerter. Hvis de er stærke, ikke aftager, eller du samtidig har feber, blødning eller er gravid, skal du have lægehjælp. Det gør ikke noget at få en kontrol, hvis du er i tvivl (redaktionens eget råd).

Hvad er underlivssmerter?

Med underlivssmerter menes ifølge Patienthåndbogen smerter i nedre del af maven eller kønsorganerne hos kvinder. Smerterne kan stamme fra kønsorganerne, men de kan også komme fra urinblæren, urinlederen eller tarmsystemet. De kan være akutte, kroniske eller variere i takt med menstruationen. Underlivssmerter er meget hyppige. De udgør 1-2 % af alle henvendelser til egen læge, og det anslås, at 300.000 danske kvinder hvert år går til lægen med smerter i underlivet. Hvis du har haft smerter længe, kan du læse artiklen om kroniske underlivssmerter. Denne artikel handler om de akutte smerter.

De hyppigste årsager til akutte smerter

Urinvejsinfektion

Patienthåndbogen nævner hyppig og sparsom vandladning som kendetegn. De typiske symptomer er svie ved vandladning, ubehag over urinblæren og eventuelt blod i urinen. Læs mere om blærebetændelse hos kvinder.

Spontan abort

Sker som regel i 6.-12. graviditetsuge. Ifølge Patienthåndbogen starter den gerne som stærke menstruationssmerter (truende abort), og efterhånden tiltager blødningen ofte med klumper (igangværende abort). Se spontan abort: symptomer og hvornår til læge.

Bristet cyste på æggestokken

Små cyster på æggestokkene kan springe af sig selv, ved fysisk aktivitet eller ved samleje. Det kan give akutte, men ofte moderate smerter nedadtil i maven. I langt de fleste tilfælde går smerten ifølge Patienthåndbogen over af sig selv i løbet af nogle timer. Du kan læse mere i artiklen om cyster på æggestokkene.

Blindtarmsbetændelse

Tilstanden udvikler sig ofte over mindst et døgn. Smerterne flytter sig gerne fra midt i den øverste del af maven omkring navlen til nedre højre del af maven, og der kommer feber, man føler sig syg, og der kan være kvalme og opkastning. Se blindtarmsbetændelse og forskellen på blindtarmsbetændelse og mavesyge.

Underlivsbetændelse

Opstår hyppigst blandt seksuelt aktive yngre kvinder. Den kan skyldes smitte med for eksempel klamydia, men kan også ses efter oplæggelse af spiral, udskrabning, abort og fødsel. Debuten er ofte snigende, med murrende smerter eller ømhed nederst i maven, øget udflåd, blødningsforstyrrelser og feber. Mere om denne sygdom følger nedenfor.

Betændelse i en udposning på tyktarmen

Opstår især hos midaldrende og ældre kvinder. Symptomerne kan minde om blindtarmsbetændelse, men smerterne sidder i venstre side af maven. Læs om divertikelbetændelse.

Graviditet uden for livmoderen

Det befrugtede æg befinder sig uden for livmoderhulen, ofte i æggelederen. Typisk er der smerte, udeblevet menstruation eller uregelmæssige småblødninger, og graviditeten har som regel varet 6-8 uger, når tilstanden viser sig. Risikoen er størst hos kvinder, der tidligere er blevet opereret på æggelederne, tidligere har haft graviditet uden for livmoderen, underlivsbetændelse eller blindtarmsbetændelse, eller som er blevet gravide ved behandling for barnløshed. Smerterne kan variere fra pludselige, stærke smerter til en let murrende ømhed. Læs artiklen om graviditet uden for livmoderen.

Komplikation til muskelknude

Kvinder ved ofte selv, om de har muskelknuder i livmoderen. Nogle knuder kan få nedsat blodforsyning, og så opstår der smerter. Se muskelknuder i livmoderen.

Nyresten

Giver ifølge Patienthåndbogen akutte, meget stærke smerter i flanken, som kommer i jag. Den syge kan ikke holde sig i ro og bevæger sig uroligt rundt. Læs om nyresten.

Sjældnere: drejet æggestok

Giver akutte, meget stærke smerter, som kommer og går, i den ene side af underlivet. Den syge vil helst ligge helt stille. Patienthåndbogen kalder det en sjældnere årsag til akutte smerter.

Underlivsbetændelse: det ved vi

Patienthåndbogen beskriver underlivsbetændelse som en infektion i livmoderhalsen, livmoderen, æggelederne og/eller omkring æggestokkene. Flere bakterier kan være årsag, men den hyppigste er klamydia. Gonorré er en sjælden, men stigende årsag og rammer cirka 200 kvinder om året. Symptomerne varierer fra milde gener til stærke smerter med feber og almen sygdomsfølelse. De almindelige symptomer er smerter i nedre del af maven, eventuelt med forskel mellem siderne, feber og kulderystelser, ildelugtende udflåd og eventuelt blødningsforstyrrelser. Underlivsbetændelse er den sygdom i de kvindelige kønsorganer, der oftest får kvinder til at kontakte lægen, og 1000 kvinder om året bliver indlagt med den.

Patienthåndbogen skriver også, at mange bliver behandlet på mistanke om underlivsbetændelse, men at kun hver fjerde har klare tegn på infektion. Kvinder, der gentagne gange om året behandles for mistænkt underlivsbetændelse, har sjældent underlivsbetændelse, men langt hyppigere muskelspændinger i underlivet.

Underlivsbetændelse skyldes oftest seksuelt overført smitte. Bakterierne spreder sig fra skeden til livmoderhalsen og livmoderen og derfra til æggeledere og bækkenet. Risikoen øges af mange seksualpartnere, nyt parforhold inden for de seneste tre måneder, tidligere underlivsbetændelse, dårlig hygiejne, sygdomme som diabetes eller nedsat immunforsvar og operationer i underlivet, for eksempel kirurgisk abort. Alle kirurgiske indgreb på livmoderhals og livmoder, inklusive udskrabning, øger risikoen, og det samme gør spiral i lille grad. Efter en fødsel kan infektion i livmoderen opstå, især hvis fødslen har været kompliceret, og her er det andre bakterier, for eksempel streptokokker. Du kan læse mere om smitten i artiklerne om klamydia og gonorré.

Behandlingen er antibiotika i mindst 1 uge. De fleste kan tage tabletter, men i svære tilfælde skal man indlægges og have antibiotika i drop. Sjældent kræver en byld i underlivet, at den tømmes gennem skeden eller maveskindet. Du skal hvile, mens du har feber og smerter, og ikke have samleje, før du er helt rask. Partneren skal undersøges, og der skal bruges kondom, indtil behandlingen er fuldført. Kontrol hos egen læge efter behandlingen er vigtig, fordi behandlingen nogle gange er utilstrækkelig. Se også om kondom beskytter mod kønssygdomme.

Kan underlivsbetændelse være farlig?

Patienthåndbogen skriver, at de fleste bliver raske efter behandling. Klamydia og gonorré kan dog skade æggelederne. Det øger risikoen for nye infektioner, kroniske underlivssmerter, smerter ved samleje og graviditet uden for livmoderen, og efter alvorlige underlivsbetændelser er evnen til at blive gravid nedsat hos 10-15 %. Risikoen er større, hvis man får flere tilfælde. Meget sjældent udvikles en byld i bækkenet. Sjældne infektioner med gonorré eller syfilis kan give kronisk, alvorlig sygdom, hvis de ikke behandles hurtigt nok. Streptokokinfektion efter fødsel eller abort kan være yderst alvorlig, hvis den ikke behandles. Unge under 25 år, der er seksuelt aktive, kan ifølge Patienthåndbogen halvere risikoen, hvis de testes for klamydia og gonorré en gang om året.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen råder dig til at søge læge ved stærke eller langvarige smerter i underlivet. Du skal kontakte læge med det samme, hvis akutte smerter ikke aftager, eller hvis andre samtidige symptomer, for eksempel blødning, kræver det. Har du smerter, tyngdefornemmelse, ændret udflåd og eventuelt feber, skal du søge læge, og en ændring i blødningsmønstret kan også være tegn på underlivsbetændelse. Er du gravid eller kan være det, og får du smerter og blødning, er det en grund til at ringe til lægen med det samme (redaktionens eget råd). Kontakt lægevagten på 1813 uden for lægens åbningstid, og ring 112 ved livstruende sygdom, for eksempel besvimelse eller meget stærke smerter. Du kan også læse artiklen om hvornår du skal til læge med maveondt.

Hvad gør lægen?

Patienthåndbogen nævner, at lægen vil vide, hvor længe smerterne har stået på, hvordan de føles, hvor de sidder, hvor stærke de er, og om de ligner menstruationssmerter. Lægen spørger til, om smerterne kommer og går, hvad der forværrer dem, og om de stråler ud til benet eller lænden. Desuden spørger lægen til sidste menstruation og mulig graviditet, feber, udflåd, blødning, vandladningsgener, kendte muskelknuder og afføringsmønster. Lægen vurderer din almentilstand og foretager en underlivsundersøgelse. Ved akutte gener tager man som regel en graviditetsprøve og blodprøver, måler temperaturen og tager eventuelt en bakterieprøve fra underlivet. Ved indlæggelse tages andre prøver, og man laver ofte en ultralydsskanning af underlivet. Ved akutte, stærke mavesmerter bliver patienten ofte indlagt på sygehus.

Som et praktisk råd fra redaktionen kan du på forhånd skrive ned, hvornår smerterne begyndte, hvornår din sidste menstruation var, og hvordan smerterne føles (redaktionens eget råd).