Kort svar: hvad er det, og hvornår er det farligt?
En graviditet uden for livmoderen, også kaldet ektopisk eller ekstrauterin graviditet, er en graviditet, hvor det befrugtede æg har sat sig fast uden for livmoderhulen. Lægehåndbogen skriver, at det i 95 % af tilfældene er i en æggeleder. Den kan ikke udvikle sig til et barn, og den kan være farlig, fordi æggelederen kan sprænge og give kraftig blødning inde i bughulen. Lægehåndbogen understreger, at de fleste tilfælde i dag opdages og behandles tidligt. Har du positiv graviditetstest og smerter i underlivet eller blødning, skal du kontakte læge samme dag. Får du pludselige, voldsomme smerter, bliver svimmel eller besvimer, skal du ringe 112 (redaktionens eget råd).
Hvor almindeligt er det?
Graviditet uden for livmoderen forekommer ifølge Lægehåndbogen i cirka 1 % af alle graviditeter. Af æggeledergraviditeterne sidder 85 % i æggelederens ampulle, 10 % i æggelederens snævre del (isthmus) og 5 % ved frynserne. Mere sjældne placeringer er i livmoderhalsen, på æggestokken, i bughulen og i arret efter et kejsersnit. Kilden nævner også heterotop graviditet, hvor der samtidig findes både en graviditet uden for og en graviditet i livmoderen. Det ses i 1 ud af 6.000 graviditeter, men ved reagensglasbehandling skønnes forekomsten at være cirka 1 pr. 100 graviditeter.
Symptomer: hvad skal du være opmærksom på?
Lægehåndbogen beskriver, at symptomerne ofte begynder 6-7 uger efter, at menstruationen er udeblevet. Tilstanden kan udvikle sig akut eller over nogen tid. Den typiske triade er:
- udebleven menstruation
- smerter
- sparsom blødning fra skeden
Ingen af dem behøver at være til stede. Smerter er hovedsymptomet og er oftest til stede, uanset om æggelederen er sprængt eller ej. De sidder oftest på den side, hvor graviditeten sidder, men de kan også være diffuse, på begge sider eller på den modsatte side. Der kan være smerter, der stråler op i skulderen, og ofte gør det ondt ved afføring. Før æggelederen springer, eller når graviditeten udstødes fra æggelederen til bughulen, er smerterne gerne diffuse og kan være kolikagtige. Ved ruptur forværres de akut og kan blive meget intense, og kvinden kan blive påvirket i kredsløbet.
Andre mulige symptomer er kvalme, svimmelhed, ømme bryster og smerter ved vandladning eller afføring. Graviditetssymptomer som kvalme, brystspænding og graviditetsfølelse kan dog være svage eller helt fraværende. Det betyder, at du ikke kan regne med, at du ville mærke, at noget er galt (redaktionens eget råd). Lægehåndbogens side om spontan abort nævner desuden småblødninger og ensidige eller diffuse smerter ved afføring og når man sætter sig ned på en stol som mulige tegn og angiver, at tilstanden oftest viser sig ved 6.-8. uge.
Hvornår skal du have akut hjælp?
Lægehåndbogen skriver, at kvinder med klinisk mistanke om graviditet uden for livmoderen skal henvises altid, og at hastegraden afhænger af det kliniske billede. Ved mistanke skal kvinden henvises til en gynækologisk afdeling med det samme. Æggelederen kan springe og give livstruende blødning. Redaktionens eget råd: Ring 112, hvis du har pludselige og meget stærke smerter i underlivet eller maven, smerter i skulderen, svimmelhed, besvimelse, hurtig puls eller bleg og klam hud. Kontakt ellers læge eller lægevagten på 1813 samme dag, hvis du har en positiv graviditetstest og smerter i underlivet eller blødning, især hvis du tidligere har haft graviditet uden for livmoderen.
I forbindelse med blødning i graviditeten kan du også læse artiklerne om blødning i graviditeten og spontan abort.
Hvem har størst risiko?
Hos omkring halvdelen findes ingen kendte risikofaktorer. Det betyder, at tilstanden kan ramme alle gravide. Lægehåndbogen forklarer, at mange har tidligere haft betændelse i æggelederne, som giver sammenvoksninger omkring eller delvis lukning af æggelederne, ødelagte frynser og nedsat bevægelse af de små hår, der transporterer ægget. Når ægget ikke kan komme videre, sætter det sig fast i æggelederen og vokser ind i vævet. Den hyppigste risikofaktor er tidligere underlivsbetændelse. Risikoen er desuden øget ved:
- tidligere operationer på æggelederne
- tidligere graviditet uden for livmoderen
- tidligere blindtarmsbetændelse
- nedsat frugtbarhed
- fertilitetsbehandling, herunder reagensglasbehandling og behandling, der udløser ægløsning
- graviditet, der indtræder med spiral eller efter sterilisation
Nuværende eller tidligere brug af spiral og rygning er ifølge kilden mindre betydende risikofaktorer. Alle præventionsmidler, både hormonelle og mekaniske, beskytter mod graviditet uden for livmoderen, men hvis graviditet alligevel opstår med spiral eller efter sterilisation, er den relative risiko for, at den sidder uden for livmoderen, øget. Læs mere i artiklerne om underlivsbetændelse og spiral.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægehåndbogen skriver, at diagnosen kræver ultralyd. En kvinde med mistanke bliver typisk undersøgt med følgende:
- Graviditetstest i urinen og blodprøve: I almen praksis måles graviditetshormon i urinen og blodprocent. Er testen negativ, er man ikke gravid, og andre årsager til smerterne undersøges med blandt andet en betændelsesprøve.
- Undersøgelse i skeden og af maven: Lægen undersøger forsigtigt på grund af risikoen for, at æggelederen springer. En lille, ikke sprængt graviditet i æggelederen kan sjældent mærkes. Livmoderen er enten ikke forstørret eller mindre, end den burde være. Ved blødning ind i bughulen kan der opstå blodmangel og blødningschok.
- Ultralyd gennem skeden: Den kan kun bekræfte diagnosen, hvis der ses en fostersæk med foster eller blommesæk uden for livmoderen. Hvis der ses en graviditet i livmoderen, kan diagnosen afkræftes med stor sikkerhed. En graviditet i livmoderen kan ses fra cirka 5-6 uger. Med god teknik ses en udfyldning ved æggestokken hos 90 %. Fri væske i bughulen, der ligner blod, tyder på, at æggelederen er sprængt. En tom livmoder og fri væske i bughulen skærper mistanken.
- Gentagne blodprøver: Hvis ultralyden ikke kan vise graviditeten, måles graviditetshormonet gentagne gange med mindst to døgns mellemrum. Hormonniveauet kan være lavere ved graviditet uden for livmoderen, og én måling er ikke nok. Hverken en normal stigning eller en mindre stigning kan alene bekræfte eller udelukke diagnosen. Forhøjet hormon og tom livmoder ved ultralyd kaldes en graviditet af ukendt placering og giver kraftig mistanke om graviditet uden for livmoderen.
Lægehåndbogen peger på, at det væsentligste problem er at skelne en graviditet uden for livmoderen fra en spontan, truende eller komplet abort. Ved negativ graviditetstest overvejes blandt andet underlivsbetændelse, cyster på æggestokkene (også sprængte), en æggestok, der har drejet rundt om sig selv, blindtarmsbetændelse, nyrebækkenbetændelse og bugspytkirtelbetændelse. Også en normal ægløsning kan af og til give så meget blødning ind i bughulen, at den giver smerter og mistanke om graviditet uden for livmoderen. Det kaldes mittelschmerz.
Hvordan behandles den?
Målet er at forhindre, at æggelederen springer, og at øge chancerne for senere graviditeter, og at fjerne graviditetsvævet med mindst mulig skade. Lægehåndbogen oplyser, at mange tidlige graviditeter uden for livmoderen forsvinder af sig selv. Valget af behandling afhænger af placeringen, skaden på æggelederen, forholdene i bækkenet, kvindens ønsker og almentilstand og graviditetshormonets niveau. Der er tre muligheder:
- Afventende behandling: Kan vælges hos kvinder med få eller ingen symptomer, hvis graviditetshormonet falder. Det forudsætter hyppige blodprøver og tæt opfølgning. Cirka to tredjedele af tilfældene med lavt startniveau forsvinder af sig selv.
- Medicinsk behandling: En enkelt indsprøjtning med et stof, der stopper væksten af graviditetsvæv, kan vælges, hvis kvinden er stabil, har en sikker graviditet uden for livmoderen uden hjerteaktion og lavt hormonniveau, og hvis hun er indstillet på kontroller bagefter. Successen er cirka 95 % ved lavt hormonniveau. Kilden nævner, at lettere smerter ofte ses på 3.-7. dagen, og at kvinden bør undgå visse smertestillende midler, folinsyre, sol og samleje under forløbet. Der tages blodprøver efter en uge og derefter ugentligt, til hormonet er næsten nul. Man bør vente med en ny graviditet til tre måneder efter. Ammende kvinder skal holde pause fra amning i 7 dage efter indgiften. Læs mere om medicin hos din læge.
- Operation (kikkertoperation): Vælges, hvis medicinsk behandling ikke kan bruges eller ikke virker, hvis der er behov for anden operation samtidig, eller hvis der er akut behov. Man kan åbne æggelederen og fjerne graviditeten, eller man kan fjerne hele æggelederen. Der er ikke påvist forskel på fertiliteten ved de to operationer, hvis den anden æggeleder er normal. Efter åbning af æggelederen er der risiko for, at graviditetsvæv bliver siddende, og graviditetshormonet følges, til det er negativt.
Lægehåndbogen oplyser også, at graviditetsvæv i livmoderhalsen eller i hjørnet af livmoderen kan give kraftig blødning, og at diagnosen i arret efter et kejsersnit kan være vanskelig. Hvis der er tale om graviditet i hjørnet af livmoderen, kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at fjerne en del af livmoderen.
Prognose: hvad sker der bagefter?
Ved tidlig diagnose og rigtig behandling er prognosen god. Lægehåndbogen oplyser, at dødeligheden ved passende behandling er 0,2 pr. 1.000. Diagnosen stilles i dag tidligere end før, og det har betydet, at dødeligheden i USA er faldet fra 35,5 til 3,8 pr. 10.000 tilfælde, og i Storbritannien fra 16 til 3. I fattige lande er der 100-300 dødsfald pr. 10.000 tilfælde. Graviditet uden for livmoderen står for cirka 6 % af alle graviditetsrelaterede dødsfald, men det tal er faldet. Lægehåndbogen skriver, at der ikke er påvist faktorer, som kan forudsige, om æggelederen springer eller bløder.
Uanset behandling er chancen for en senere graviditet i livmoderen 65-70 %. Risikoen for en ny graviditet uden for livmoderen er øget, selv om hele æggelederen er fjernet. Ved en efterfølgende graviditet vil cirka 10 % få en ny graviditet uden for livmoderen. Efter afventende behandling er tallet 4,2-5 %. Derfor bør tærsklen for en ultralyd i uge 6-7 i en ny graviditet være lav. Ved 1 års ufrivillig barnløshed efter en graviditet uden for livmoderen henvises der til assisteret befrugtning. Truslen om at miste en ønsket graviditet kan gøre kvinden og parret meget bekymrede, selv om det er tidligt i graviditeten, og det er forståeligt. Tal med din læge, hvis du har brug for støtte (redaktionens eget råd).