Kort svar: hvad er en spontan abort?

En spontan abort er ifølge Lægehåndbogen et ufrivilligt graviditetstab før udgangen af 22. svangerskabsuge. De fleste spontane aborter sker i første trimester, altså inden udgangen af 12. uge. Typiske tegn er blødning fra skeden, nogle gange sammen med smerter, og at graviditetssymptomerne aftager. Spontan abort er hyppig, og det er ikke noget, du kan standse, når den først er i gang. Bløder du i graviditeten, skal du kontakte din læge eller lægevagten. Er du svimmel, har kraftige smerter eller bløder kraftigt, skal du have hjælp med det samme (redaktionens eget råd).

Hvor almindeligt er det?

Lægehåndbogen oplyser, at 25-30 % af alle gravide bløder på et tidspunkt under graviditeten, og at halvdelen af dem aborterer. Langt flere graviditeter, måske over 50 % af alle undfangelser, aborteres, og de fleste inden graviditeten er opdaget. Når et levende foster først er påvist ved ultralyd, er prognosen god, og over 90 % får et levende barn.

Moderens alder betyder meget for risikoen. Ifølge kilden er risikoen for abort under 2 % for mødre under 30 år og mellem 5 og 10 % for mødre over 40 år. I en dansk undersøgelse var den samlede risiko 13,5 %. For aldersgruppen 20-24 år var risikoen 9 %, for en 35-årig 20 % og for en 42-årig 55 %. Tallene er ikke helt sammenlignelige, fordi de stammer fra forskellige opgørelser, så brug dem som en pejling og ikke som en forudsigelse for dig (redaktionens eget råd).

Tegn og symptomer

Lægehåndbogen beskriver diagnosen sådan, at kvinden har en positiv graviditetstest og blødning fra skeden, eventuelt med smerter. Aftagende graviditetssymptomer kan betyde, at graviditeten er gået til grunde. En sikker diagnose kræver ultralyd, medmindre kvinden selv har set, at fosteret er gået ud. Læs om graviditetstest i artiklen om graviditetstest.

Man skelner mellem flere former:

  • Truende abort: blødning fra skeden, nogle gange med moderate underlivssmerter. Mundingen på livmoderhalsen er lukket, livmoderen er øm, blødningen er minimal, og livmoderen er forstørret svarende til graviditetens længde. Ved ultralyd ses et levende foster. Kun halvdelen af de gravide, der bløder, aborterer. Kraftig blødning og smerter tyder på en igangværende abort.
  • Igangværende abort: rigelig frisk blødning og smerter, der kommer i bølger og tiltager i styrke. Mundingen på livmoderhalsen er åben, og der kan være graviditetsvæv i skeden eller i livmoderhalskanalen.
  • Komplet abort: fosteret og moderkagevævet er udstødt, blødningen er aftaget, livmoderen har trukket sig godt sammen, og graviditetshormonet falder.
  • Inkomplet abort: der er stadig rester af graviditeten i livmoderen.
  • Missed abortion (tilgrundegået graviditet): fosteret er gået til grunde i livmoderen, men aborten er ikke gået i gang. Det giver oftest brunligt udflåd og eventuelt lette underlivssmerter. Mundingen er lukket, og livmoderen kan være mindre end forventet. Diagnosen kræver ultralyd og stilles i dag ofte ved nakkefoldsskanning hos en kvinde uden symptomer.
  • Anembryonisk graviditet: samme forløb som missed abortion, men med en tom fostersæk og uden blødning. I praksis omtales den sammen med missed abortion.

Lægehåndbogen peger også på, at irritation af livmoderhalsen kan give blødning både tidligt og sent i graviditeten. Læs mere i artiklen om blødning i graviditeten.

Hvad undersøger lægen?

Lægehåndbogen skriver, at en graviditetstest bør tages ved pludselige blødningsforstyrrelser i den fertile alder. De mest følsomme tests kan blive positive omkring en uge før forventet menstruation, og graviditet kan med 99 % sikkerhed påvises ved forventet menstruation. En positiv test kan ses op til 4-8 uger efter en abort. Ved en normal tidlig graviditet fordobles graviditetshormonet i blodet over 2-3 dage, med individuelle forskelle, og stigningen aftager omkring uge 10. Ved spontan abort er hormonniveauet generelt lavere end ved normale graviditeter. Stagnerende eller faldende værdier betyder, at graviditeten ikke er levedygtig. Hverken de absolutte værdier eller stigningen mellem to målinger er dog præcise nok til at skelne normale fra unormale graviditeter, og faldende værdier kan også ses ved graviditet uden for livmoderen.

Ved ultralyd ses ifølge kilden fostersækken ved cirka 5 uger, blommesækken ved 5+4 og hjerteaktion ved cirka 6+0. For at kunne afvise en levedygtig graviditet med det samme kræves, at fosteret i livmoderen er over 6 mm uden hjerteaktion, eller at en tidligere påvist levende graviditet er gået til grunde. I alle andre tilfælde tages en ny ultralyd en uge senere. Er der påvist en levende graviditet, er udsigterne generelt gode, men det afhænger af graviditetens længde og eventuelle tidligere aborter. Ved større blodansamlinger i livmoderen er risikoen for ny blødning øget. Du kan læse om undersøgelsen i artiklen om ultralydsskanning af underlivet.

Hvis hverken en graviditet i livmoderen eller uden for den kan ses, taler man om en graviditet med ukendt placering. Så følges graviditetshormonet, til det er nul, og kvinden skal henvende sig ved mavesmerter. Hvad en graviditet uden for livmoderen er, kan du læse i artiklen om graviditet uden for livmoderen.

Hvordan behandles en spontan abort?

Lægehåndbogen skriver, at målet er at sikre, at alt graviditetsvæv er udstødt, at mindske risikoen for infektion og at give kvinden psykisk støtte, så hun kommer sig både fysisk og psykisk. Kvinden skal informeres om fordele og ulemper ved de forskellige metoder og vælger selv. Der er tre muligheder:

  • Afventende behandling: Kroppen udstøder den tilgrundegåede graviditet, kortere eller længere tid efter. Ved missed abortion kan det tage adskillige uger. Ved inkomplet abort aborterer omkring 80 % komplet inden for 3 døgn. Hvis blødningen bliver ved, kan en operation blive nødvendig. Ved inkomplet abort og missed abortion er afventende behandling den mindst effektive.
  • Medicinsk behandling: Medicin, der får livmoderen til at tømme sig. Effekten afhænger af gestationsalder og form. Succesraten ved én enkelt behandling er 50-80 %, og effekten øges, hvis behandlingen gentages. Der er lavere succes ved missed abortion og anembryonisk graviditet. Kilden skriver, at der er flere smerter ved medicinsk behandling end ved kirurgisk, og at blødningen varer cirka 2 dage længere, men sjældent kræver behandling. Ved fremskreden graviditet er der mere blødning og flere smerter.
  • Kirurgisk behandling: Livmoderen tømmes, oftest i fuld bedøvelse, ved sugning (vakuumaspiration). Vævet kan undersøges, hvis der er mistanke om en bestemt sygdom, eller hvis man ønsker en kromosomundersøgelse. Komplikationsrisikoen er cirka 5 %. Der er en risiko for sammenvoksninger inde i livmoderen, og risikoen stiger med antallet af udskrabninger.

Lægehåndbogen sammenligner de tre metoder: behovet for akut operation er størst ved afventende behandling, mindre ved medicinsk og mindst ved kirurgisk. Flere har behov for akutte henvendelser og kontrolbesøg efter medicinsk behandling. Der synes at være større tilfredshed med kirurgisk behandling, men mange, der har fået medicinsk behandling, vil foretrække det en anden gang. Det er vigtigt at få god information, så man kan vælge den metode, der passer bedst (redaktionens eget råd). Kilden fraråder afventende behandling ved missed abortion og anembryonisk graviditet, fordi det kan tage mange uger, og anbefaler medicinsk behandling for at undgå sammenvoksninger.

Rhesus-negative kvinder får ifølge kilden en forebyggende behandling med anti-D, hvis graviditeten har varet mere end 8 uger. Læs mere i artiklen om rhesus negativ i graviditeten.

Kan en abort forhindres?

Lægehåndbogen er tydelig: Der er ingen mulighed for at standse en igangværende abort i første trimester. Der er ikke dokumenteret medicinsk effekt af sengeleje, ro, aflastning eller at undgå samleje, så længe der er blødning. Der er evidens for, at et bestemt hormon givet i skeden kan have effekt ved truende abort, men behandlingen anbefales ikke, hvis kvinden ikke har aborteret før. Anbefalingen er svag efter én tidligere spontan abort, moderat efter to og stærk efter flere end to, og forudsætter, at der er en sikker graviditet i livmoderen. Tal med din læge, hvis du har aborteret flere gange.

Hvorfor sker det?

I mere end 50-60 % af de spontane aborter er der en kromosomfejl hos fosteret. Hyppigst er en ekstra kopi af et kromosom (51 %), fulgt af hele ekstra kromosomsæt (21 %) og manglende X-kromosom (13 %). Fostervandsprøve og moderkageprøve øger risikoen for spontan abort med cirka 0,5-1 %. I de øvrige tilfælde er årsagen oftest ukendt. Lægehåndbogen nævner nogle mulige faktorer, hvor dokumentationen er begrænset: operationer på livmoderhalsen, misdannelser af livmoderen (findes hos 2-3 % af kvinder), muskelknuder inde i livmoderen, sammenvoksninger i livmoderen, infektioner, kroniske sygdomme som sukkersyge, cøliaki, lavt stofskifte, lupus og svær overvægt, samt faderens alder og sædkvalitet. Graviditet med spiral, flerfoldsgraviditet, rygning, alkohol, stoffer og meget højt koffeinindtag kan øge risikoen. Moderat kaffeindtag giver ifølge kilden ingen øget risiko, mens et indtag på over 8-10 kopper om dagen muligvis gør. Læs mere i artiklen om kaffe i graviditeten.

Lægehåndbogen fremhæver, at mange kvinder leder efter en årsag og giver sig selv skylden, for eksempel på grund af stress, for lidt søvn eller en aften i byen, før de vidste, at de var gravide. Det er vigtigt at understrege, at der bliver anlagt mange graviditeter, som hurtigt viser sig ikke at være levedygtige, og at spontan abort derfor ofte er naturens måde at rydde op på.

Hvornår skal du have hjælp?

Lægehåndbogen anbefaler akut henvisning eller indlæggelse ved kraftig blødning fra skeden, hvis kvinden er påvirket i kredsløbet, ved udtalte smerter, ved smerter med eller uden blødning, der kan være tegn på graviditet uden for livmoderen, og ved mistanke om abort med feber. Abort af en fremskreden graviditet kan give betydelig blødning og smerter. I de fleste tilfælde af truende abort er der grund til en ultralydsskanning hos speciallæge eller på sygehus de nærmeste hverdage for at afklare, om graviditeten er levende. Ved meget tidlig blødning, hvor graviditeten er under 6 uger og der ikke er tegn på graviditet uden for livmoderen, kan man ifølge kilden afvente forløbet og henvende sig igen, hvis man får smerter eller kraftig blødning.

Redaktionens eget råd: Kontakt lægen eller lægevagten på 1813, hvis du bløder i graviditeten. Ring 112, hvis du bliver svimmel, besvimer, bløder så kraftigt, at du gennemvæder flere indlæg på en time, eller har meget kraftige smerter.

Efter aborten: krop og sind

Tab af selv en meget tidlig graviditet kan ifølge Lægehåndbogen være en stor sorg for kvinden og parret. Kvinder, der aborterer, har ofte skyldfølelse og tanker om, om de har gjort noget for at forårsage det, og det er vigtigt at imødegå. Posttraumatisk stress kan ses efter et graviditetstab, og psykosocial støtte er vigtig for nogle. Kvinder, der har oplevet et tidligt graviditetstab, har ofte behov for en tidlig skanning i en efterfølgende graviditet.

Lægehåndbogen oplyser, at man kan forsøge at blive gravid igen, så snart man har lyst. Der er ikke dokumentation for, at man bør vente til efter en normal menstruation. Chancen for senere graviditet er den samme efter afventende, medicinsk og kirurgisk behandling. Ved truende abort er sandsynligheden for, at graviditeten fortsætter, over 90 %, hvis et levende foster kan påvises, men hos 17 % kan komplikationer opstå senere i graviditeten. Hvis sorgen fylder meget, eller hvis du har det dårligt over længere tid, så tal med din læge (redaktionens eget råd).