Kort svar: hvad skal du vide om cyster på æggestokkene?

En cyste er ifølge Patienthåndbogen en væskefyldt blære. Cyster på æggestokkene er meget almindelige, og de allerfleste er helt harmløse. Cirka 10 % af menstruerende kvinder mellem 45 og 50 år har en eller flere cyster på æggestokkene. Oftest giver de ingen gener, og mange opdager aldrig, at de har haft en. Symptomer kommer normalt først, når en cyste er blevet stor, og de mest alvorlige tegn er pludselige, kraftige smerter nederst i maven. Dem skal du have undersøgt hurtigt. Siden her gennemgår, hvordan cyster opstår, hvilke symptomer de kan give, og hvornår du skal søge læge.

Hvad er en cyste på æggestokken?

Cyste er det latinske ord for et væskefyldt hulrum. En cyste på æggestokken er altså en væskefyldt proces i eller på æggestokken. Patienthåndbogen skriver, at cysterne oftest udvikles i de celler, der i forvejen findes i æggestokken. Cysten sidder inde i æggestokken, og bliver den stor, presser den det normale æggestokkevæv ud til siden og fylder til sidst hele æggestokken.

Størrelsen varierer meget. Cyster er oftest 3-5 centimeter, men de kan vokse til over 30 centimeter på den længste led, og så fylder de hele maven. De fleste små cyster er helt normale og kaldes fysiologiske cyster. De opstår som følge af ægløsningen og forsvinder som regel i løbet af 1-3 måneder. Andre cyster skyldes overvækst af forskellige celletyper i æggestokkene. Hvis du har mange cyster sammen med hormonforstyrrelser, kan der være tale om polycystisk ovariesyndrom. Det kan du læse om i artiklen om PCOS.

Hvorfor får man cyster? Normale cyster ved ægløsning

Patienthåndbogen forklarer, at der i forbindelse med den normale ægløsning dannes en række mindre cyster, kaldet follikelcyster, omkring de modnende æg i æggestokkene. Et af æggene "vinder kapløbet" mod de andre, cysten brister, og ægget kommer ud i bughulen, hvor det fanges af æggelederen. Umiddelbart efter ægløsningen sker der hormonelle ændringer, som standser modningen af de andre æg, og cysterne omkring de tilbageværende æg forsvinder.

Nogle gange brister follikelcysterne ikke, men viser sig som en eller flere cyster på æggestokken. Også andre typer normale cyster kan findes, for eksempel corpus luteum-cyster, theca lutein-cyster og endometriosecyster. Kilden slår fast, at det er normalt at have cyster i æggestokken, og at langt størstedelen forsvinder, uden at man opdager, at de har været der, fordi de ikke giver gener.

Godartede svulster, der ligner cyster

Ud over de normale cyster kan der opstå en lang række godartede svulster i æggestokkene. Nogle af dem er cystiske og består mest af væske, mens andre også har faste områder. Patienthåndbogen nævner især tre typer.

  • Cystadenomer udgår enten fra æggestokkens overflade eller fra det indre. Serøse cystadenomer har et vandigt indhold, og mucinøse har et slimet indhold. De serøse udgør cirka 25 % af alle godartede svulster i æggestokkene, og de findes på begge sider i 20 % af tilfældene. Begge typer kan blive op til 30 centimeter store.
  • Dermoidcyster udgør 10 % af de godartede svulster og ses især hos yngre kvinder. De er dobbeltsidige hos op til 15 %. De kaldes også tvillingecyster, fordi de er opstået i kvindens æg, som kan udvikle sig til alle slags væv. Derfor kan en dermoidcyste indeholde hår, talg, brusk og skjoldbruskkirtelvæv. Det er ikke en tvilling eller en graviditet.
  • Endometriosecyster, også kaldet chokoladecyster, opstår ved endometriose på æggestokken. Indholdet er tyktflydende og brunt. Du kan læse mere om sygdommen i artiklen om endometriose.

Hvilke symptomer giver cyster på æggestokkene?

Patienthåndbogen skriver, at cyster i nogle tilfælde slet ikke giver symptomer, mens de i andre tilfælde gør. Symptomerne kan være meget specifikke eller meget uspecifikke, og derfor kan det være svært for både kvinden og lægen at stille diagnosen. Er der tvivl, skal du undersøges af en gynækolog.

Gener fra en cyste, der er vokset

Mindre cyster giver ikke symptomer. Der kommer normalt først symptomer, når cysterne bliver så store, at de trykker på blæren eller endetarmen, eller når maveomfanget øges, så bukserne ikke længere kan lukkes. Oplever du trykken eller tyngdefornemmelse, kan det være en cyste. Det samme gælder tiltagende problemer med at komme af med afføringen, hyppig vandladning eller kraftig smerte af og til, eventuelt med udstråling til det ene ben. Du skal undersøges af en gynækolog, men ikke akut. Andre årsager til smerter i underlivet kan du læse om i artiklen om smerter i underlivet.

Endometriosecyster

Endometriosecyster kan være til stede uden symptomer. Der kan dog være endometriose andre steder, som har ført til gener. Har man endometriose, kan der ifølge kilden være kraftige menstruationssmerter, smerter ved afføring og vandladning og smerter ved samleje.

Hormonproducerende cyster

I sjældne tilfælde kan en svulst eller cyste producere hormoner, som giver symptomer. De mest almindelige gener er uregelmæssig blødning, fordi cysten producerer østrogen eller progesteron. Cysterne og generne forsvinder ofte i løbet af nogle måneder og er helt ufarlige. Andre sjældne cyster kan producere andre hormoner, der kan give uregelmæssig menstruation, mandlig kønsbehåring, forstørret klitoris, dyb stemme og forhøjet blodtryk.

Patienthåndbogen understreger, at det ikke er usædvanligt, at menstruationen et par gange om året udebliver, er forsinket, svag eller ekstra kraftig. Det er ikke ensbetydende med en hormonproducerende cyste. Er der længerevarende blødningsforstyrrelser, brystspænding, forstørret klitoris, dyb stemme eller forhøjet blodtryk, kan det være tegn på en af de sjældne hormonproducerende cyster. Læs også om uregelmæssig menstruation.

Drejet cyste: smerter, der kræver hurtig hjælp

Hvis en cyste drejer sig rundt, kaldes det at torkvere. Blodforsyningen til cysten bliver afklemt, og det kan give akutte mavesmerter. Patienthåndbogen skriver, at smerterne ofte kommer pludseligt og er vedvarende nedadtil i den ene side af maven. Der kan have været lignende tilfælde i dagene og ugerne forinden.

Hvis smerterne forsvinder af sig selv, skyldes det, at æggestokken er drejet tilbage på plads igen. Bliver smerterne ved, skyldes det vedvarende afklemning af blodtilførslen. Varer afklemningen for længe, kan æggestokken gå til grunde. Ved mistanke om det kræves en operation, hvor æggestokken drejes tilbage, og cysten fjernes. Derfor er det vigtigt at komme til en læge, der kan stille eller afkræfte diagnosen.

Sprunget cyste: pludselige smerter, der ofte går over

Der kan også opstå smerter, hvis der går hul på cysten, eller hvis den bløder. Smerterne kommer ofte "som et lyn fra en klar himmel". I de fleste tilfælde aftager de i løbet af timer og forsvinder af sig selv i løbet af et døgn eller to. Ved stærkere smerter eller mistanke om blødning i bughulen kan en akut operation være nødvendig. En sprunget cyste er ufarlig, men meget smertefuld, og fordi cysten kan bløde i bughulen, bør du kontakte en læge med henblik på en gynækologisk undersøgelse.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen giver to tydelige tommelfingerregler.

  • Ved akutte smerter i den nederste del af maven, der ikke svinder inden for kort tid, skal du søge læge akut. Smerter, der kommer og går, kan være en cyste, der drejer frem og tilbage. Så skal du undersøges af din egen læge og eventuelt af en gynækolog.
  • Er maven oppustet, passer bukserne ikke, skal du tisse oftere, eller er det vanskeligere at komme af med afføringen, kan det skyldes en større cyste. Også her skal du undersøges af din egen læge og eventuelt af en gynækolog.

Er du i tvivl uden for lægens åbningstid, kan du kontakte lægevagten på 1813. Ring 112 ved akut livstruende sygdom (redaktionens eget råd). Får du pludselig kraftige smerter, kan du ifølge kilden forsøge at lægge dig på en anden måde og se, om det lindrer.

Sådan stilles diagnosen

Symptomerne kan give mistanke om diagnosen, men i mange tilfælde opdages cysterne tilfældigt hos lægen i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Lægen kan føle mange af svulsterne, og jo større de er, jo lettere er de at opdage. For at stille en sikker diagnose henvises du til en gynækolog, der foretager en ultralydsskanning af underlivet. Du kan læse om forløbet i artiklen om ultralydsskanning af underlivet.

Er der mistanke om ondartede forandringer, kan der suppleres med en blodprøve, hvor man måler CA-125, som blandt andet er en markør for kræft i æggestokkene. CA-125 kan også være forhøjet ved mange fredelige tilstande, for eksempel ved graviditet, ved endometriose og under menstruation. Ved mistanke om hormonproducerende cyster tages andre blodprøver.

Behandling: afvent, kontrol eller operation

Follikelcyster kontrolleres efter nogle måneder, hvor langt de fleste er forsvundet af sig selv. Er en cyste uændret over en periode, og er der ikke mistanke om kræft, kan den ofte lades urørt. Vokser cysterne, kan operation komme på tale. Hvis en cyste ser mistænkelig ud eller giver symptomer, kan det blive nødvendigt at fjerne den. Er der akutte smerter, kan det skyldes blødning, eller at æggestokkens blodforsyning er truet, og så kan en akut operation være nødvendig.

I de fleste tilfælde kan cyster fjernes ved en kikkertoperation i fuld bedøvelse under indlæggelse. Man forsøger at fjerne hele cysten og bevare så meget æggestokvæv som muligt. Du kan læse om forløbet i artiklen om kikkertoperation af underlivet.

Må en æggestok fjernes, tager den anden over. Patienthåndbogen skriver, at der ikke er ændringer i hormonproduktionen eller menstruationscyklus, og at det fortsat er muligt at blive gravid. Ægløsningen kommer bare fra samme æggestok hver måned. Fjernes den ene æggestok, går man muligvis i overgangsalderen cirka et år tidligere, altså i 48-50-årsalderen. Hos kvinder efter overgangsalderen fjernes hele æggestokken ofte, fordi cyster efter overgangsalderen oftere skjuler kræft, og fordi hormonproduktionen da er aftaget væsentligt.

Er cyster på æggestokkene farlige?

Langt de fleste cyster er helt godartede og ikke farlige. Det vigtigste faresignal er en drejet cyste, som kan koste æggestokken, hvis den ikke opereres. I nogle tilfælde kan cyster skyldes kræft, og derfor bør du ses og eventuelt følges af en gynækolog, hvis du har en cyste. Efter overgangsalderen tages cyster mere alvorligt. Du kan læse om sygdommen i artiklen om kræft i æggestokkene.

Kan man forebygge cyster? Og kan de komme igen?

P-piller hæmmer ægløsningen, og derved får man ikke follikelcyster. Hvis du har endometriose, kan p-piller eller hormonspiral mindske væksten af endometriosen og dermed nedsætte risikoen for, at der opstår cyster, eller at eksisterende cyster vokser. De øvrige cyster kan man ikke gøre noget for at undgå. Har man haft cyster flere gange, er det ifølge Patienthåndbogen en god idé at lade sig undersøge regelmæssigt og som minimum, hvis man får symptomer.

Man kan godt få cyster mere end én gang, også selvom man er behandlet. Nogle kvinder ser ud til at have en øget tilbøjelighed, men man ved ikke hvorfor.

Er cyster på æggestokkene arvelige?

For de fleste godartede cysters vedkommende er der ikke en øget risiko, selvom din mor eller søster har haft dem. Noget tyder på, at man har en højere risiko for at blive diagnosticeret med endometriose, hvis ens søster har det, og dermed formentlig en lidt øget risiko for endometriosecyster. Derudover har nogle kvinder en genetisk øget risiko for kræft i æggestokkene.

Sådan kan du selv forholde dig til det (redaktionens eget råd)

Hvis du har fået at vide, at du har en lille cyste, er det normalt ikke noget, du skal gøre andet end at følge den aftale om kontrol, du har fået. Hold øje med, om maven vokser, om du skal tisse oftere, eller om du får smerter, der kommer og går. Skriv eventuelt ned, hvornår smerterne kommer, og hvor i maven de sidder, så din læge får et klart billede. Tag kontakt, hvis symptomerne ændrer sig, og søg akut læge, hvis smerterne kommer pludseligt og bliver ved.