Kort svar: hvad er kroniske underlivssmerter?

Kroniske underlivssmerter er vedvarende smerter i underlivet hos kvinder, som har varet i mere end 6 måneder, og som ikke har en entydig organisk årsag. Det er Lægehåndbogens definition. Smerterne påvirker ofte livskvaliteten, humøret, tankerne, sexlivet og adfærden. Mange har også symptomer, der tyder på, at tarmen, blæren eller musklerne i bækkenet ikke fungerer normalt. Lægehåndbogen understreger, at smerterne er reelle, selv om lægen ikke kan finde en enkelt årsag. Har du haft ondt i underlivet i flere måneder, bør du tale med din læge (redaktionens eget råd).

Hvad er kendetegnene?

Lægehåndbogen beskriver de typiske kendetegn således:

  • Smerter i underlivet i mere end 6 måneder, uden åbenbar organisk forklaring.
  • Smerterne opleves ofte som konstante, murrende smerter i underlivet eller nederst i maven. De føles ofte dybt i bækkenet eller omkring lysken, og de beskrives som dumpe, murrende eller intenst skærende.
  • Smerterne kan være mere eller mindre knyttet til bevægelse og tunge løft.
  • Smerter ved samleje ses ofte.
  • Nogle har ikke konstante smerter, men gentagne perioder med mere intense smerter.
  • Ingen behandling har tidligere været effektiv.
  • Søvnproblemer og vægttab kan forekomme.

Definitionen omfatter ikke smerter, der kun optræder under menstruation eller samleje. De har egne artikler: menstruationssmerter og smerter ved samleje.

Hvor almindeligt er det?

Lægehåndbogen kalder tilstanden hyppig, men skriver, at der ikke findes sikre opgørelser. Det skyldes blandt andet, at tilstanden ikke er helt entydigt defineret. Kilden nævner, at kroniske underlivssmerter kan findes hos op til 40 % af dem, der går til praktiserende læge eller gynækolog på grund af underlivsgener. I en dansk tværsnitsundersøgelse angav 12 %, at de havde kroniske underlivssmerter, og et systematisk review angiver en forekomst på 2-24 % af kvinder.

Lægehåndbogen oplyser desuden, at tilstanden ofte mistolkes som en underlivsinfektion. Det er estimeret, at kun 25 % af de kvinder, der bliver behandlet for underlivsinfektion, har objektive tegn på betændelse. Det er altså ikke sikkert, at gentagne kure mod infektion er den rette vej, hvis smerterne bliver ved (redaktionens eget råd).

Hvorfor er det så svært at finde årsagen?

Lægehåndbogen skriver, at man i praksis ofte ikke finder en klar årsag, som fuldt ud forklarer det kroniske smertebillede. Et studie viste, at man i 60 % af tilfældene med kroniske årsager ikke kunne stille en præcis diagnose. Smerten kan stamme fra livmoder, æggestokke og skede, men også fra mave-tarm-systemet, urinvejene og musklerne.

En del af forklaringen er, at organerne i bækkenet deler nervebaner, så det bliver svært at placere, hvor smerten kommer fra. Smerte fra ét organ kan gøre et andet organ overfølsomt, og den slags krydsfølsomhed betyder, at smerten kan føles i et område, hvor der ikke er noget galt. En akut tilstand kan desuden, også efter at den er helet, efterlade smerter i musklerne. Over tid kan gentagne smertefulde oplevelser give varige ændringer i nervecellernes funktion. Det kaldes smertesensibilisering. Resultatet er, at ting, der normalt ikke gør ondt, kan udløse smerte.

Mange har samtidig muskelspændinger i dybtliggende muskler ved hoften og i bækkenet og bugvæggen. De kan komme efter et gynækologisk traume, det vil sige en operation eller sygdom, men også efter ensidige og fastlåste arbejdsstillinger eller som følge af lidelser i rygsøjlen.

Mulige bidrag til smerterne

Lægehåndbogen peger på, at kroniske underlivssmerter ofte har flere bidragende faktorer, og at der mangler viden om, hvilke faktorer der udløser tilstanden. Kilden nævner blandt andet:

  • Gynækologiske forhold: venøs stase, endometriose, betændelsestilstande, sammenvoksninger efter operation eller infektion, cyster på æggestokkene og følger efter operationer.
  • Tarm og blære: forstyrrelser af tarmfunktionen ses hos en tredjedel eller flere, og symptomerne svarer til irritabel tyktarm. Andre mulige somatiske sygdomme er inflammatorisk tarmsygdom og smertefuldt blæresyndrom.
  • Muskler: stivhed og ømhed i bækkenbundsmuskulaturen, bugvæggens muskler og hoftens muskler.
  • Andre smertetilstande: Ofte findes andre kroniske smertetilstande samtidig, for eksempel migræne eller fibromyalgi.
  • Psykiske forhold: Lægehåndbogen skriver, at psykiske faktorer er af stor betydning for udvikling og håndtering, og at mindst halvdelen af kvinderne samtidig har en psykiatrisk lidelse, ofte angst og depression. Smerte, der opstår på rent psykologisk grundlag, er sjælden.

Du kan læse mere om nogle af de mulige årsager i artiklerne om endometriose, irritabel tyktarm, smertefuldt blæresyndrom, cyster på æggestokkene og fibromyalgi.

Hvem får det oftere?

Ifølge Lægehåndbogen disponerer visse sygdomme og belastninger til kroniske underlivssmerter, og risikoen synes at stige med antallet af belastende oplevelser. Det gælder blandt andet endometriose, underlivsinfektion, operationer i underlivet og smertefulde fødsler. Psykosociale forhold som mishandling, overgreb, problemer i parforholdet, stress og psykiatriske lidelser kan også disponere. Kilden nævner også, at hændelser som en provokeret abort eller mindre gynækologiske forstyrrelser kan bidrage, især hvis de har været forbundet med konflikt. Stress, problemer og uløste konflikter er sandsynligvis af betydning, og det kan hjælpe at kortlægge sammenhængen med tidligere sygdomme, operationer, fødsler og andre oplevelser. Det betyder ikke, at smerterne er indbildte, eller at du selv er skyld i dem (redaktionens eget råd).

Hvad undersøger lægen?

Lægehåndbogen beskriver, at lægen starter med en detaljeret samtale om smerterne og din sygehistorie. En almindelig undersøgelse af kroppen er normal. Ved den gynækologiske undersøgelse går lægen langsomt frem og forklarer, hvad der sker, og forsøger at finde ud af, hvorfra smerterne udløses. Det kan øge din forståelse af din egen krop og dine reaktioner. Lægen mærker på maven og kan ofte finde stivhed og ømhed i musklerne i bækkenbunden, bugvæggen og omkring hoften. Smerterne bliver typisk værre, når musklerne spændes. Derefter undersøges de ydre kønsdele, og lægen mærker på bækkenbundsmusklerne, blæren og urinrøret med en finger. Først til sidst undersøger lægen med et spekulum og mærker på livmoder og æggestokke, hvis det ikke er for ubehageligt.

Lægen kan desuden tage en urinprøve og, hvis der er mistanke om infektion, podning for klamydia og gonoré samt blodprøver for at lede efter andre årsager. Hos speciallæge eller på sygehus kan det blive aktuelt med en ultralydsundersøgelse gennem skeden. Lægehåndbogen skriver, at en kikkertundersøgelse af bughulen kan blive nødvendig for blandt andet at bekræfte eller afkræfte endometriose eller sammenvoksninger. Du kan læse om undersøgelserne i artiklerne om ultralydsskanning af underlivet og kikkertoperation af underlivet.

Hvad hjælper?

Målet er ifølge Lægehåndbogen at lindre eller fjerne smerterne og give dig en forståelse af årsagerne og smertemekanismen. Kilden skriver, at kvinder med kroniske underlivssmerter ofte er skuffede over kvaliteten af den lægehjælp, de modtager. De ønsker, at lægen giver dem individuel behandling, er empatisk og tager symptomerne alvorligt, forklarer årsagen til smerterne og beroliger dem. Der findes kun få gode studier af behandlingseffekt, og det er en patientgruppe, som ofte er vanskelig at behandle.

Lægehåndbogen peger på disse elementer:

  • Forklaring og tryghed: Angst for underliggende sygdom kan forstærke generne. En grundig samtale og undersøgelse kan i sig selv have god virkning, ligesom en grundig forklaring på tilstandens årsager og natur.
  • Flere konsultationer: Lægen skal regne med flere besøg og give dig mulighed for at fortælle frit. Et smerteregistreringsskema til hjemmebrug kan bruges.
  • Fysioterapi: Ved muskulære smerter kan varme bade, bevægelsestræning i opvarmet bassin, afspændings- og udstrækningsøvelser og behandling hos en fysioterapeut med speciale i underlivssmerter hjælpe. Der lægges vægt på øget kropsbevidsthed gennem øvelser rettet mod smertefulde muskelspændinger, kropsholdning, bevægelse og vejrtrækning.
  • Samtaleterapi: Kognitiv terapi kan i udvalgte tilfælde reducere stress og forbedre smertehåndteringen. Familieterapi kan nogle gange være nødvendig.
  • Behandling af psykisk lidelse: En samtidig psykisk lidelse skal diagnosticeres og behandles.
  • Medicin: Lægehåndbogen skriver, at man bør udvise forsigtighed med smertestillende medicin ved kroniske smerter på grund af risikoen for tilvænning, og at det ikke er vist, at smertestillende behandling har specifik effekt ved kroniske underlivssmerter. Visse typer nervesmertemedicin og antidepressiv medicin kan i udvalgte tilfælde bruges, og hormonbehandling som ved endometriose kan nogle gange give gode resultater, selv om endometriose ikke er påvist. Medicin aftales altid med din læge.
  • Kirurgi: Kirurgisk løsning af sammenvoksninger har ifølge kilden usikker effekt, og bivirkningerne er utilstrækkeligt rapporteret.

Hvordan kan lægen tale med dig om smerterne?

Lægehåndbogen opfordrer lægen til at acceptere, at du har smerter, men ikke uden videre at godtage din egen forklaring på årsagen. Lægen bør opsummere fundene og forklare, at der ikke er en alvorlig somatisk årsag, men samtidig vise, at smerten accepteres. Smerter kan være til stede uden alvorlige forandringer og kan ufrivilligt forstærkes eller holdes ved lige af kroniske belastninger, uheldige kropsholdninger og muskelspændinger. Lægen bør også tale med dig om din samlede livssituation og dine måder at håndtere belastninger på og lade dig komme til regelmæssige samtaler, uafhængigt af hvor slemme smerterne er. Er der omfattende psykosociale problemer, kan lægen henvise til psykolog eller psykiater. Det kan hjælpe at forberede sig inden besøget ved at skrive ned, hvornår smerterne kom, hvad der gør dem værre eller bedre, og hvordan de påvirker hverdag og sexliv (redaktionens eget råd).

Hvornår skal du til læge, og hvornår skal du have hjælp straks?

Har du haft smerter i underlivet i mere end et par uger uden bedring, bør du tale med din læge, og senest når smerterne har varet i flere måneder eller påvirker din hverdag (redaktionens eget råd). Lægehåndbogen anbefaler henvisning til speciallæge, hvis der er mistanke om sygdom i andre organsystemer, hvis der er usikkerhed om diagnosen, eller hvis du ikke bliver bedre efter behandling hos egen læge. Kilden beskriver desuden, at der oftest er behov for opfølgning over flere år.

Pludselige, kraftige smerter i underlivet, smerter med feber, blødning, besvimelse eller kvalme og opkast kan være tegn på en akut tilstand og skal vurderes med det samme (redaktionens eget råd). Kontakt lægevagten på 1813, og ring 112, hvis du er svært påvirket. Læs også artiklen om smerter i underlivet.

Forløb og udsigter

Lægehåndbogen skriver, at kronisk smerte kan være vanskelig at behandle, og at det bedste udkomme kan være, at patienten lærer at håndtere smerten. Det er ikke muligt at give sikre oplysninger om forløbet. Kilden nævner som mulige komplikationer misbrug af medicin og depression. Derfor er det vigtigt at få hjælp til både smerterne og belastningen af at leve med dem. Ifølge Lægehåndbogen kan man forebygge, at en akut smerte bliver kronisk, ved at få tilstrækkelig smertebehandling, så man kan bevare en sund livsstil med nok søvn, aktivitet og kost, og ved at få forståelse, en god forklaring og realistiske forventninger til forløbet i stedet for dramatisering. Lægehåndbogen oplyser, at der ikke er nogen øget risiko for kræft. Læs også, hvordan man kan leve med smerter i hverdagen, i artiklen om kroniske smerter i hverdagen.