Kort svar
Smertefuldt blæresyndrom er en langvarig tilstand med smerter eller trykken fra blæren, som ofte kommer sammen med stærk trang til at tisse og hyppige toiletbesøg. Det ligner blærebetændelse, men der kan ikke påvises en infektion, og antibiotika hjælper ikke. Årsagen er ukendt, og der findes ingen behandling, som helbreder sygdommen. Mange kan dog få lindring, og tilstanden er ikke farlig.
Er du i tvivl om, om dine symptomer skyldes en almindelig blærebetændelse, så læs om blærebetændelse hos kvinder.
Symptomer
Patienthåndbogen beskriver, at symptomerne ofte er som ved almindelig betændelse i blæren:
- smerter i blæren
- stor og hyppig trang til at lade vandet, både dag og nat
- smerter før og under vandladning, hvorimod der falder ro på, når blæren er tom
Symptomerne forværres ofte, når blæren fyldes, og lindres efter vandladning. Lægehåndbogen uddyber, at smerterne sidder over eller bag skambenet og kan stråle ud til ryggen, nyrerne, lysken, mellemkødet og låret. Vandladningerne kan være meget hyppige, op til 40 i døgnet, og man kan tisse op til 10 gange om natten. Mindre hyppige symptomer er smerter ved samleje, smerter der veksler med menstruationscyklus, og blod i urinen.
Lægehåndbogen skriver, at sygdommen ofte begynder over uger til måneder, og at der ofte er gået 3-5 år, når man første gang kommer til lægen. Læs også om hyppig vandladning.
Hvem får det?
Patienthåndbogen skriver, at man regner med, at cirka 1 person ud af 1000 har smertefuldt blæresyndrom. Tilstanden ses hyppigst hos kvinder, men forekommer også hos mænd, og den opstår typisk i 30-40-årsalderen, men kan opstå fra ungdommen til sen alderdom. Lægehåndbogen angiver, at 90 % af patienterne er kvinder, men skriver også, at forholdet mellem kvinder og mænd tidligere er angivet til 10:1 og formentlig ikke er så udtalt. Lægehåndbogen peger på, at tallene for hyppigheden varierer meget, fordi definition og udredning tidligere har været usikker.
Årsager
Årsagen er ukendt. Patienthåndbogen skriver, at det måske drejer sig om flere tilstande med samme symptomer. Mange har samtidig andre tilstande: fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, allergi, irritabel tyktarm, betændelsessygdom i tarmen (Crohns sygdom og ulcerøs colitis) og migræne. Læs om fibromyalgi.
Lægehåndbogen nævner flere mulige forklaringer, men understreger, at årsagen sandsynligvis er sammensat. Der er blandt andet overaktivering af blærens nerver, en skade på blærens beskyttende lag, så urin trænger ind i blærevæggen og udløser betændelse og smerte, og en mulig autoimmun del. Ingen bestemte bakterier er fundet. Lægehåndbogen beskriver også en svag genetisk disposition hos kvindelige slægtninge, mens Patienthåndbogen skriver, at intet tyder på, at tilstanden er arvelig. Det er ikke afklaret, hvad der udløser tilstanden, og derfor er der heller ikke noget sikkert, du selv kan gøre for at undgå den.
Sådan stilles diagnosen
Patienthåndbogen skriver, at lægen stiller diagnosen ud fra de typiske symptomer og ved at udelukke andre tilstande med lignende gener. Vedvarende smerter eller trykken fra blæren kombineret med hyppig vandladning og vandladningstrang uden påvist infektion er det, man skal være særlig opmærksom på.
For at udelukke anden sygdom i blæren er det ofte nødvendigt at lave en kikkertundersøgelse, cystoskopi, og nogle gange at tage vævsprøver fra blærens slimhinde. Læs om cystoskopi.
Lægehåndbogen beskriver kriterierne: karakteristiske symptomer i mere end 6 måneder, negativ urindyrkning, negativ celleundersøgelse af urinen og cystoskopi og eventuelt vævsprøve. Hos rygere er blærekræft i sit tidlige stadium noget, der skal udelukkes.
Tilstande, der skal udelukkes først
Patienthåndbogen nævner som eksempler bakteriel blærebetændelse, irritation af blæren på grund af medicin, stråleskader, blæresten og tuberkulose. Sygdom i eller ved skeden, livmoderen, urinrøret eller blæren kan også give lignende symptomer. Lægehåndbogen nævner desuden blandt andet overaktiv blære, endometriose, betændelse i urinrøret, kronisk prostatabetændelse og blære med nervesygdom som mulige forklaringer. Forskellen på smertefuldt blæresyndrom og overaktiv blære er ifølge Lægehåndbogen, at man ved overaktiv blære har trang uden smerte. Læs om overaktiv blære.
Behandling
Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes en behandling, som helbreder sygdommen, men at mange kan opnå lindring af symptomerne. Behandlingen kan omfatte smertebehandling, fysioterapi, livsstilsændringer og forskellige behandlinger rettet mod blæren. Formålet er at lindre symptomerne og forbedre livskvaliteten.
Lægehåndbogen skriver, at der ikke findes en ideel, veldokumenteret behandling, og at information og observation er et rimeligt førstevalg. Behandlingen rettes mod to ting: generel smertebehandling og lokalbehandling af blæren.
Det kan du gøre selv
Patienthåndbogen skriver, at nogle oplever, at bestemte mad- og drikkevarer forværrer eller udløser generne. Det kan være citrusfrugter, stærke krydderier, nødder, koffein og alkohol. Det varierer fra person til person, og det kan derfor være nyttigt at føre dagbog over mad, drikke og symptomer. Generelt bør man undgå det, man selv oplever forværrer symptomerne. Lægehåndbogen skriver også, at stressreduktion kan hjælpe nogle.
Fysioterapi og medicin
- Fysioterapi: afslapnings- og udstrækningsøvelser af bækkenets muskler og ledbånd indgår i behandlingen (Lægehåndbogen). Bækkenbundsfysioterapi kan have effekt hos udvalgte patienter.
- Smertestillende: almindelig smertestillende medicin har en vis effekt, men er kun moderat effektiv ved smerter fra indre organer og nervesmerter (Lægehåndbogen).
- Antidepressiv medicin i lille dosis: tricykliske antidepressiva er velundersøgt og kan lindre symptomer (Lægehåndbogen). Spørg lægen om de bivirkninger, der kan opstå.
- Medicin i blæren: behandling direkte i blæren bruges mange steder, men evidensen for effekten er begrænset (Lægehåndbogen).
- Medicin mod overaktiv blære: kun hvis du samtidig har overaktiv blære (Lægehåndbogen).
Patienthåndbogen skriver, at der er lavet studier med nervestimulering gennem huden og akupunktur, men at der ikke er fundet overbevisende effekt ved nogen af metoderne. Lægehåndbogen skriver, at effekten er på linje med placebo.
Behandling hos specialist
Lægehåndbogen skriver, at man ved en kikkertundersøgelse kan opdage Hunner's læsion. Behandling af læsionen gennem urinrøret med udskæring, brænding eller laser kan give betydelig lindring. En udvidelse af blæren med vand under fuld bedøvelse kan have virkning, og en blæreudvidelse, der varer op til en halv time, har god, men forbigående effekt hos knapt hver tredje patient. Som sidste udvej efter at alle andre metoder har svigtet, kan større operationer komme på tale, men de er ikke nogen garanti for smertelindring, fordi smerten formentlig ikke primært udgår fra blæren.
Forløb og udsigter
Patienthåndbogen skriver, at smertefuldt blæresyndrom ikke er en farlig sygdom, men at den i perioder kan have stor betydning for livskvaliteten. Sygdommen er kronisk, men nogle oplever, at den brænder ud og går i sig selv. Mange har korte perioder med meget svære symptomer afløst af perioder med bedring, og mange finder det lettere at leve med tilstanden, når anden alvorlig sygdom er udelukket. Lægehåndbogen nævner, at forløbet hos få kan ende med en skrumpet blære.
Patienthåndbogen nævner en patientforening for personer med interstitiel cystit og smertefuldt blæresyndrom, IC Foreningen/BPS. Det kan hjælpe at tale med andre, der kender tilstanden.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen peger på, at du skal søge hjælp ved vedvarende symptomer på betændelse i blæren uden påviselige bakterier, og hvis antibiotika ikke hjælper særligt meget på symptomerne. Har du blod i urinen, bør du altid få det undersøgt, fordi det kan have andre årsager end smertefuldt blæresyndrom.