Kort svar
En cystoskopi er en kikkertundersøgelse af urinrøret og urinblæren. Lægen fører et tyndt instrument med lys ind gennem urinrøret og ser på blærens inderside. Urinrøret bliver først bedøvet med en gel. Aalborg Universitetshospitals patientfolder skriver, at selve undersøgelsen er smertefri og tager cirka 10 minutter. Bagefter er lidt svie og lidt blod i urinen normalt i op til et døgn.
Undersøgelsen bruges især, når der skal findes en forklaring på blod i urinen eller på urinvejsinfektioner, der kommer igen og igen.
Hvad er en cystoskopi?
Patienthåndbogen beskriver cystoskopi som en kikkertundersøgelse af urinrøret og urinblæren. Der bruges et tyndt instrument med en lyskilde. Instrumentet kan være stift eller fleksibelt (bøjeligt), og nogle har et lille kamera, så du selv kan følge med på en skærm. Lex beskriver instrumentet, der hedder et cystoskop, som blyanttykt og forsynet med optik og lyskilde.
Ordet kommer ifølge Lex af det græske kystis, der betyder blære, og -skopi, der betyder undersøgelse. I daglig tale siger mange blærekikkert eller kikkertundersøgelse af blæren.
Kikkerten kan bruges til mere end at se. Patienthåndbogen skriver, at lægen gennem instrumentet kan tage vævsprøver eller behandle mindre forandringer. Du kan læse mere om, hvad en vævsprøve (biopsi) er, og hvordan den bliver undersøgt.
Hvornår får man lavet en cystoskopi?
Patienthåndbogen nævner disse typiske grunde:
- blod i urinen
- gentagne urinvejsinfektioner
- symptomer fra urinvejene, som ikke kan forklares på anden måde
- mistanke om blærekræft
- kontrol efter operation for blærekræft
- mistanke om medfødte fejl i urinvejene hos små børn
Ofte er der først lavet andre undersøgelser. Patienthåndbogen nævner røntgen i form af en CT-urografi og ultralyd. Folderen fra Aalborg Universitetshospital beder desuden om en urinprøve på selve dagen. Aalborg Universitetshospitals folder beskriver formålet som at se på blærens slimhinde og lede efter polypper, udposninger, fortykkelser, sår eller sten.
Sådan forbereder du dig
Patienthåndbogen skriver, at der normalt ikke er særlige forberedelser. Hvis lægen skal operere gennem kikkerten, er man typisk fastende, fordi indgrebet så foregår i fuld narkose.
Afdelingerne har deres egne rutiner, så læs din indkaldelse grundigt. Aalborg Universitetshospitals folder er et eksempel på, hvad en afdeling kan bede om:
- Undersøgelsen kan ikke udføres, hvis du har blærebetændelse.
- Du skal tage en morgenurinprøve med, så den kan blive tjekket for bakterier. Glas til prøven fås på apoteket.
- Prøven skal opbevares køligt, også under transporten, for eksempel i en pose med isterninger.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har blærebetændelse, så ring til afdelingen, før du møder op. Så undgår du at gå forgæves.
Sådan foregår undersøgelsen
Patienthåndbogen skriver, at undersøgelsen foregår under sterile forhold. Den laves enten på en urologisk klinik eller på en operationsstue, hvis der samtidig skal laves et kirurgisk indgreb.
- Urinrøret bliver bedøvet lokalt med en gel. Aalborg Universitetshospitals folder skriver, at gelen både desinficerer og lokalbedøver.
- Et tyndt kikkertrør føres gennem urinrøret op i blæren.
- Blæren fyldes med væske, så lægen kan se hele slimhinden. Patienthåndbogen skriver typisk cirka 200-300 ml, og folderen fra Aalborg skriver, at der bruges lunkent, sterilt saltvand.
- Lægen ser blærens inderside igennem og tager eventuelt en vævsprøve.
Folderen fra Aalborg skriver, at selve undersøgelsen tager cirka 10 minutter, at du skal regne med cirka en halv time på undersøgelsesstuen, og at du får svaret med det samme.
Gør det ondt?
De tre kilder beskriver det lidt forskelligt, men peger i samme retning. Folderen fra Aalborg Universitetshospital kalder selve undersøgelsen smertefri. Lex skriver, at undersøgelsen kan give let ubehag, men sjældent er smertefuld, og at den normalt kan udføres med en smørende og lokalbedøvende gel i urinrøret. Hos børn udføres cystoskopi ifølge Lex i fuld bedøvelse.
Under undersøgelsen bliver blæren fyldt med væske, og det er en del af forklaringen på, at undersøgelsen kan mærkes, selv om urinrøret er bedøvet. Sig til undervejs, hvis noget er ubehageligt, så personalet kan hjælpe dig.
Efter undersøgelsen
Patienthåndbogen skriver, at blod i urinen og ubehag er almindeligt de første timer. Folderen fra Aalborg uddyber:
- Der kan være svie ved vandladning i op til et døgn.
- Der kan være lidt blod i urinen. Det er normalt og skyldes små rifter i urinrøret fra kikkerten.
- Risikoen for blærebetændelse er forøget efter undersøgelsen.
- Du bør drikke mindst 1½ liter væske resten af døgnet.
Patienthåndbogen giver samme råd om at drikke rigeligt det første døgn. Den skriver også, at der kan gives antibiotika før eller efter undersøgelsen, og at der i nogle tilfælde bliver lagt et kateter, som bliver siddende et stykke tid.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen skriver, at du skal kontakte læge, hvis du efter undersøgelsen får:
- besvær med at lade vandet
- feber
- kulderystelser
- lændesmerter
Folderen fra Aalborg skriver, at du skal kontakte din egen læge, hvis du får symptomer på blærebetændelse. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten eller 1813 i Region Hovedstaden.
Hvad kan lægen finde?
Patienthåndbogen nævner disse typiske fund:
- normale forhold, altså ingen forklaring i blæren eller urinrøret
- blæresten
- blærekræft
- forstørret prostata
- indsnævringer i urinrøret
- unormal blærekapacitet, altså at blæren kan rumme for lidt eller for meget
- udposninger på blæren
At lægen ikke finder noget, er også et svar. Det betyder, at årsagen til dine symptomer skal findes et andet sted, og så vil lægen ofte tale med dig om, hvad der skal ske videre.
Er der risici?
Patienthåndbogen skriver, at cystoskopi er ufarligt, men i få tilfælde kan medføre en betændelse. Det er grunden til, at afdelingerne beder dig drikke rigeligt bagefter og holde øje med feber og svie, der ikke går over.
Gode spørgsmål at stille afdelingen
Rutinerne er ikke ens alle steder. Hvis indkaldelsen ikke svarer på det, kan du spørge om:
- Skal jeg aflevere en urinprøve inden, og hvordan skal den opbevares?
- Skal jeg faste, eller må jeg spise og drikke som normalt?
- Skal der tages vævsprøver, og hvornår får jeg i så fald svar på dem?
- Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg får feber eller ikke kan tisse bagefter?