Akut: Kan du slet ikke tisse, skal blæren tømmes hurtigt med et kateter (Patienthåndbogen). Ring straks til egen læge eller vagtlægen/1813, og ring 112, hvis du ikke kan komme i kontakt eller bliver dårlig. Denne side handler om den planlagte operation ved en godartet forstørret prostata.
Kort svar
TUR-P står for transuretral resektion af prostata. Det er en kikkertoperation, hvor lægen går op gennem urinrøret med et instrument og fjerner det prostatavæv, der presser på urinrøret og hindrer urinens afløb. Der er ikke noget udvendigt snit. Operationen tilbydes, når medicin ikke er nok, eller hvis forstørrelsen har givet komplikationer. Den vigtigste følge at kende er, at sæden efter operationen oftest løber tilbage i blæren ved udløsning, i stedet for at komme ud.
Vil du først vide mere om selve sygdommen, kan du læse om forstørret prostata.
Hvad er en forstørret prostata?
Prostata, blærehalskirtlen, sidder lige under blæren og omslutter urinrøret. Patienthåndbogen skriver, at godartet forstørrelse bliver mere almindelig med alderen. Cirka 25 % af mænd mellem 50 og 60 år har forstørret prostata med symptomer, og cirka 50 % af mænd over 60 år har den. Den er ikke arvelig. Ubehandlet forværres tilstanden hos cirka 50 %, cirka 30 % er nogenlunde uændrede, og cirka 20 % får det bedre. Den er ikke livstruende og ikke forbundet med øget risiko for prostatakræft.
Patienthåndbogen opdeler symptomerne i to grupper. Tømningssymptomer: svag stråle, besvær med at komme i gang, afbrudt vandladning, trykken, efterdryp, smerte eller svie og fornemmelse af ikke at være blevet tom. Fyldningssymptomer: pludselig vandladningstrang, hyppig vandladning med små mængder, natlig vandladning, smerter ved fyldning og ufrivillig vandladning. Du kan læse mere i artiklerne om hyppig vandladning og natlig vandladning.
Hvornår tilbydes en operation?
Patienthåndbogen skriver, at medicin hjælper mange, og at operation overvejes, når medicin ikke er nok, eller når der er opstået komplikationer, for eksempel blærebetændelse, blærestensdannelse, at man slet ikke kan tisse (urinretention), eller sjældent nedsat nyrefunktion. Siden om forstørret prostata nævner desuden svære symptomer og en konstant overfyldt blære som grunde, og at operation i øvrigt anbefales, hvis medicin ikke virker, eller symptomerne forværres.
Patienthåndbogen beskriver to hovedtyper medicin. Alfablokkere afslapper musklerne i prostata og er ofte første valg ved lette til moderate symptomer, og virkningen kommer inden for uger. Hvis der ikke er effekt efter cirka 8 uger, bør du tale med lægen. Medicin, der skrumper prostata (5-alfa-reduktasehæmmere), kan få prostata til at skrumpe til næsten det halve, men virkningen kan tage op til 6 måneder. De to typer kan kombineres. Hvilken medicin, der passer til dig, afgør din læge.
Hvad du kan gøre selv, mens du venter
Patienthåndbogen giver nogle råd til at mindske generne, også inden en eventuel operation. Drik mest tidligt på dagen og mindre om aftenen. Sørg for at tømme blæren helt, og hvis det går dårligt, kan du prøve at tisse i to omgange med nogle minutters pause imellem. Siden angiver en vejledende væskemængde på cirka 1 liter i døgnet. Hold desuden øje med tegn på blærebetændelse, da det kan tyde på, at blæren ikke tømmes ordentligt. Skriv eventuelt dine spørgsmål ned til samtalen med lægen, og tag skemaet over drikke og vandladning med.
Udredning før operationen
Patienthåndbogen nævner, at lægen undersøger dig, blandt andet med en undersøgelse gennem endetarmen, og at du kan udfylde et symptomskema (IPSS) og et skema over, hvad du drikker og tisser over 3 dage. Der tages urin- og blodprøver for at se efter infektion og nyrefunktion. Om nødvendigt kan der tages en scanning eller kikkertundersøgelse af blæren. Du kan læse om cystoskopi.
Lex skriver, at man før TUR-P vurderer symptomernes sværhedsgrad, prostatas størrelse, tømningsevne og blærens funktion. Meget store prostataer er ikke egnede til TUR-P, og her kan andre metoder komme på tale, for eksempel en åben operation (Freyers transvesikale prostatektomi). Patienthåndbogen skriver, at man før operationen altid bør undersøge prostata gennem endetarmen for at udelukke en knude, der kan være kræft. Vil du vide mere om prostatakræft og den blodprøve, der bruges til at opdage den, kan du læse om PSA-prøven.
Sådan foregår operationen
Patienthåndbogen skriver, at operationen næsten altid foregår som en kikkertoperation, TUR-P, gennem urinrøret, og at den åbne operation er meget sjælden. Lex forklarer, at et resektoskop føres op gennem urinrøret, og at prostatavævet fjernes i flere stykker med en strømførende slynge. Der fjernes ikke hele prostata, kun nok til, at urinen kan løbe uhindret.
Lex skriver, at operationen typisk foregår i fuld bedøvelse, men at rygmarvsbedøvelse også kan bruges. Efter indgrebet lægges et urinblærekateter, fordi prostata bløder let, og blodet kan størkne i blæren. Der er normalt få smerter, men blod i urinen kan forventes i flere uger.
Andre metoder
Patienthåndbogen nævner, at der findes alternativer, herunder operation med robot, metoder, der bruger energi (mikrobølger, radiobølger, vandstråler og laser), og blokering af blodtilførslen til prostata (embolisering). Embolisering er tænkt til mænd, der ikke kan tåle TUR-P og ikke har gavn af medicin. Siden om forstørret prostata nævner også mindre indgribende metoder som mikrobølger, laser, ultralyd og stents. Hvilken metode der passer, afhænger af prostatas størrelse, din situation og, hvad din urolog tilbyder.
Efter operationen
Patienthåndbogen skriver, at man efter operationen har et kateter, som typisk fjernes efter få dage. Der kan komme en periode med trang, ubehag og øget risiko for infektion. Om forholdene på længere sigt skriver siden om forstørret prostata, at der ikke er begrænsninger i spisning, drikke, arbejde eller motion, men at man bør undgå at cykle de første 4 uger.
Lex skriver, at let blodtilblandet urin er almindeligt og ikke regnes som en komplikation, og at blødning er den vigtigste risiko i den første tid. Nogle må indlægges for at få stoppet blødningen eller fjernet blodpropper fra blæren.
Bivirkninger og komplikationer
- Blødning: den vigtigste risiko i den første tid (Lex). Nogle gange kræves ny behandling (Patienthåndbogen).
- Tør udløsning (retrograd ejakulation): Patienthåndbogen skriver, at fjernelse af en indre lukkemuskel kan give "tør" udløsning, hvor sæden løber tilbage i blæren. Det er ifølge Lex ufarligt, men kan nedsætte mulighederne for at få børn. Patienthåndbogen nævner, at det kan nedsætte fertiliteten og den seksuelle tilfredshed.
- Midlertidig inkontinens: almindelig i den første tid. Varig inkontinens er sjælden og ses hos under 1 % (Patienthåndbogen).
- Erektion: påvirkes normalt ikke (Lex). Patienthåndbogen nævner, at de fleste mænds seksuelle funktion ikke påvirkes, men at nogle kilder angiver, at op mod en tredjedel påvirkes.
- Infektion og midlertidig trang: øget risiko for blærebetændelse og midlertidig vandladningstrang og ubehag (Patienthåndbogen).
Embolisering kan give feber, kvalme, blod i urinen, smerter og midlertidig forværring af symptomerne (Patienthåndbogen). Hvis du vil vide mere om erektionsproblemer, kan du læse om impotens (erektil dysfunktion).
Hvornår skal du kontakte lægen?
Patienthåndbogen skriver, at feber eller pludselig forværring efter operationen bør føre til kontakt til lægen. Synligt blod i urinen, hurtig forværring eller nye smerter bør i øvrigt altid vurderes hurtigt, og hvis vandladningen helt stopper, skal blæren tømmes akut med et kateter. Læs om blod i urinen. Lex nævner, at kraftig blødning eller blodpropper i blæren kan kræve indlæggelse. Spørg afdelingen, hvem du skal ringe til, når du bliver udskrevet.
Forløbet på længere sigt
Lex skriver, at TUR-P er en sikker og effektiv behandling, som har været en etableret metode siden 1926, og at den stadig er den metode, nyere behandlinger sammenlignes med. De fleste får bedre vandladning, fordi urinen igen kan løbe frit. Hverken Patienthåndbogen eller Lex angiver tal for, hvor mange der får bedre symptomer, eller hvor længe virkningen holder, og de angiver heller ikke en bestemt indlæggelsestid.