PSA står for prostataspecifikt antigen. Det er et protein, som prostata danner for at forhindre, at sædvæsken størkner. En lille mængde slipper altid ud i blodet, og den kan måles med en blodprøve. Stiger tallet, kan det skyldes sygdom i prostata, men ikke nødvendigvis kræft.

Hvad er et normalt PSA-tal?

Kræftens Bekæmpelse skriver, at der ikke findes en helt klar normalgrænse, fordi PSA stiger med alderen og med prostatas størrelse. De fleste læger bruger 4,0 ng/ml som grænseværdi. Aldersbaserede grænser er:

  • under 60 år: under 3
  • 60-70 år: under 4
  • over 70 år: under 5

Enheden er ng/ml (Kræftens Bekæmpelse) eller µg/L (Patienthåndbogen), og tallene er de samme. Patienthåndbogen understreger, at grænserne har forbehold, og at lægen vurderer, om et afvigende tal har betydning. Lex angiver ingen konkrete grænser.

Hvorfor kan PSA være forhøjet?

En forhøjet værdi er et tegn, men ikke et bevis for kræft (Lex). Mulige årsager er:

  • godartet forstørret prostata. Læs om forstørret prostata
  • betændelse i prostata, for eksempel i forbindelse med en urinvejsinfektion
  • dårlig tømning af blæren
  • længerevarende cykelture (Lex)
  • prostatakræft. Se lægens artikel om prostatakræft

Lave værdier udelukker ikke kræft, og de mest aggressive svulster producerer ikke PSA (Lex).

Hvad sker der, hvis PSA er forhøjet?

Ifølge Patienthåndbogen bør prøven gentages, og en eventuel blærebetændelse eller dårlig tømning af blæren skal behandles først. Kræftens Bekæmpelse skriver, at lægen vurderer tallet sammen med alder, vandladningsgener og prostatas størrelse målt med ultralyd eller MR samt udviklingen over tid. Hvis det er nødvendigt, kan lægen tage en vævsprøve. En sikker kræftdiagnose kræver MR-scanning og vævsprøver (Lex).

Hvem bør få målt PSA?

PSA-test er ikke egnet til at screene raske mænd. Den er upålidelig til at finde tidlig kræft eller udelukke den, og rutinemæssig testning af raske mænd giver stor risiko for overdiagnostik og overbehandling (Patienthåndbogen). Behandling kan give alvorlige bivirkninger.

Patienthåndbogen nævner, at testen kan være relevant for:

  • mænd over 45 år med arvelig disposition, hvor to eller flere nære slægtninge har haft alvorlig prostatakræft før 60-årsalderen, eller hvor der er påvist en BRCA2-mutation
  • mænd over 45 år med symptomer, der vækker mistanke om prostatakræft
  • mænd med gentagen blod i sæden
  • mænd, der allerede har fået stillet diagnosen, hvor PSA følger sygdommen og behandlingens effekt

Ved vandladningsproblemer anbefales PSA-test som udgangspunkt ikke, da de oftest skyldes en godartet forstørret prostata (Kræftens Bekæmpelse). Taler du med din læge om PSA, så drøft fordele og ulemper grundigt først. Har du gentagen blod i sæden eller symptomer, du er bekymret for, så kontakt din læge.