Interventions og behandlingsindikation

På basis af kliniske undersøgelser og anamnese kan tilstanden som anført opdeles i 4 risikogrupper som basis for behandlingsindikationen – se skema ovenfor.

Generelt anbefales følgende

Lav risiko: Non-farmakologisk behandling i 6-12 måneder. Ved manglende effekt eller ved manglende mulighed for non-farmakologisk intervention indledes medicinsk behandling

Middel risiko: Non-farmakologisk behandling i 3-6 måneder. Ved manglende effekt eller ved manglende mulighed for non-farmakologisk intervention indledes medicinsk behandling

Høj eller meget høj risiko: Non-farmakologisk behandling og medicinsk behandling indledes umiddelbart.

Non-farmakologisk behandling: Non-farmakologisk intervention bør forsøges hos alle:

  • Vægttab
  • Rygestop
  • Motion

Medicinsk behandling

Ukompliceret hypertension: (Hypertension uden følgesygdomme)

Den initiale behandling kan frit vælges mellem følgende 4 præparatgrupper:

  • Thiazider og thiazidlignende stoffer (vanddrivende midler)
  • Calcium-antagonister
  • ACE-hæmmere
  • Angiotensin II antagonister (AIIA)

Beta-blokkere anbefales ikke som førstevalgspræparat, men er lige så velegnet som øvrige præparatgrupper ved fler-stofsbehandling og er især egnet ved tegn på iskæmisk hjertesygdom og ved takykardi.

Kombinationsbehandling er nødvendig ved manglende effekt af eet præparat. Særlig god effekt opnås ofte ved at kombinere ACE-hæmmer eller AIIA med diuretika.

NB:
Acetylsalisylsyre er ikke indiceret alene pga hypertension.

Særlige patientgrupper
Ældre tåler ofte dårligt især ACE hæmmere hvor der er en særlig risiko for hypotension.

Særlige patientgrupper

  • Ældre, risiko for hypotension
  • IDDM, ACE-hæmmer bør indgå
  • NIDDM, ACE-hæmmer eller AIIA bør indgå
  • Ved diabetes er behandlingsmålet <130/80 mmHg
  • Angina pectoris, initialt betablokker eller calciumantagonist
  • Hjerteinsufficiens uden kliniske symptomer, ACE-hæmmer eller AIIA
  • Hjerteinsufficiens med symptomer, ACEhæmmer eller AIIA, suppleret med betablokker
  • Apopleksi tidligere, ACE-hæmmer og diuretika
  • Kronisk nyresygdom, primær behandling ACE-hæmmer eller AIIA
  • Graviditet/amning – en specialist opgave

Behandlingsmål:

Behandlingsmål Blodtryk
Ukompliceret hypertension < 140 < 90
Diabetes mellitus < 130 < 80
Efter apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi < 130 < 80
Iskæmisk hjertesygdom 130 80
Kronisk nyresyge < 130 < 80

Efterfølgende ambulant kontrol. Når behandlingsmålet er opnået, bør patienterne jævnligt kontrolleres hvert halve eller mindst hele år.

Hjemmeblodtryksmåling, hvor patienten selv jævnligt foretager målinger, kan være et godt supplement og specielt pædagogisk for patienten.

Årligt anbefales kontrol af creatinin, K, Na, lipider og glukose.