Pas på dit blodtryk

Forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension, er en meget almindelig tilstand.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension, er en meget almindelig tilstand. Blodtryk er den fysiske kraft, som blodet udøver, når det presser mod pulsårer. Blodtrykmålinger angives i to tal, det høje og det lave blodtryk.

Normalt blodtryk er ofte 120/80

• Det første tal (det systoliske blodtryk) repræsenterer slagtrykket, som er det højest målte tryk i en pulsåre, lige når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.
• Det andet tal (det diastoliske blodtryk) repræsenterer hviletrykket, som er det lavest målte tryk på pulsåres væg, når hjertet slapper af mellem to slag og fyldes med blod.

Retningslinjer fra American College of Cardiology (ACC) klassificeres som:

Forhøjet blodtryk betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blod. Højt blodtryk kan også skade væggene i pulsårerne (arterierne). Over tid medfører forhøjet blodtryk risikoen for åreforkalkning i kroppens pulsårer og øger risikoen for blodprop i hjernen, hjerneblødning og nyresygdom.

Det anslås, at ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk, og 1/3 af dem – uden at vide det – og er derfor ikke klar over, at de har stor risikofaktor for slagtilfælde og hjerteanfald.

Du anses for at have meget stærkt forhøjet blodtryk – hvis det det systoliske blodtryk er over 200, og det diastoliske blodtryk er over 120. Når blodtrykket når 200/120mmHg. eller højere, kan der forekomme en alvorlig tilstand kendt som hypertensiv krise. Dette kan føre til slagtilfælde, nyreskade, hjerteanfald eller tab af bevidsthed.

Hvis det forbliver højt, skal du ringe til 112, da tilstanden kræver øjeblikkelig behandling hvor man indlægges akut og får intensiv behandling for at sænke blodtrykket. Symptomer på hypertensiv krise inkluderer blødning og hævelse af blodkar i nethinden, angst, næseblødninger, alvorlig hovedpine og åndenød.

Højt blodtryk er mere almindeligt hos ældre

Højt blodtryk er mere almindeligt hos ældre. I en alder af 45 har flere mænd forhøjet blodtryk end kvinder. Efter 65-årsalderen vendes dette, og flere kvinder påvirkes. Personer med diabetes har en større risiko for forhøjet blodtryk end dem uden diabetes. At have et nært familiemedlem med højt blodtryk øger også din risiko for at udvikle det.

Kvinder, der ikke har forhøjet blodtryk før graviditet, kan udvikle svangerskabsforgiftning (præeklampsi) under graviditeten, som er en kombination af for højt blodtryk og æggehvidestoffer (proteiner). Svangerskabsforgiftning udvikler sig normalt efter uge 20 i graviditeten, og kan være farlig for både mor og fostret. Højt blodtryk under graviditeten kan føre til nedsat blodgennemstrømning til moderkagen (placenta). Efter barnet er født, vender det høje blodtryk under graviditeten som regel tilbage til normale niveauer.

Vinder af “bedste blodtryksmåler til håndled” hos Pricerunner. Tryk på foto for mere information.

Hvad er symptomerne på forhøjet blodtryk?

Forhøjet blodtryk giver muligvis ikke nogen symptomer, selvom man har haft det i årevis. Derfor omtales det undertiden som “the silent killer”. Hvis dit forhøjede blodtryk ikke er korrekt behandlet, kan det skade hjertet og kredsløbet, lungerne, hjernen og nyrerne uden at forårsage mærkbare symptomer. Den eneste måde at holde styr på dit blodtryk er at besøge din læge regelmæssigt og få dit blodtryk kontrolleret.

Personer hvor blodtrykket stiger, hver gang det bliver målt hos lægen, men når det måles uden for konsultationen, er normalt er en tilstand som kaldes White-Coat hypertension (hvid kittel fænomen) og optræder hos hver tredje patient hos lægen.

Symptomer på højt blodtryk kan være:

• Træthed
• Hovedpine
• Synsproblemer/svimmelhed
• Næseblod
• Brystsmerter
• Problemer med at trække vejret
• Uregelmæssigt hjerteslag
• • •  

Hvad er årsagen til forhøjet blodtryk?

Der er flere faktorer, der kan forårsage forhøjet blodtryk, men den nøjagtige årsag er ukendt. Dog er det sandsynligt at arv og genetiske forhold spiller en stor rolle.

Faktorer, der kan øge din risiko for forhøjet blodtryk:

• Rygning
• Overvægt eller fedme
• Diabetes
• Mangel på fysisk aktivitet
• For stort saltforbrug (natrium)
• For stort alkoholforbrug
• Stress
• Høj alder
• Kronisk nyresygdom
• Lidelser i skjoldbruskkirtlen
• Søvnapø
• Medicin
• • • •  

Behandling af forhøjet blodtryk

Behandling af forhøjet blodtryk har som mål at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hvis det forhøjede blodtryk er ledsaget af diabetes, nyresygdom eller hjerte-kar-sygdom, kan din læge muligvis foreslå blodtrykssænkende medicin samt livsstilsændringer. Der findes en række forskellige typer medicin, der kan sænke blodtrykket – tal med din læge om hvilken medicin der passer til dig.

Da man sandsynligvis skal behandles hele livet, er det vigtigt jævnligt at få kontrolleret medicinens virkning på blodtrykket. Hvis det forhøjede blodtryk er din eneste tilstand, kan livsstilsændringer hjælpe med at forhindre, at blodtrykket stiger.

Livsstilsændringer, der kan hjælpe med at sænke blodtrykket:

• Spar på saltet
• Tab dig og indtag kost med blodtrykssænkende effekt – prøv *DASH – diæten
• Dyrk motion regelmæssigt – mindst 30 minutter dagligt
• Begræns alkoholforbruget
• Stop med at ryge
• • • •  

*DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension) – på dansk ”diætmetode til at stoppe forhøjet blodtryk” er en diæt specifikt sammensat for at sænke blodtryk, hvor man med ændring af kosten med b.la. øget indhold af fibre, magnesium, calcium og ikke mindst kalium kan sænke blodtrykket betydeligt, samtidig med at man sænker (natrium) saltindtaget.

Gode råd til dig med forhøjet blodtryk

Spis mindre salt 

9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Fakta om salt – Se sundhedsstyrelsens anbefalinger.
De officielle anbefalinger er 5-6 gram salt pr. dag.

Natrium, et metal der findes i store mængder i salt, hæver blodtrykket ved at øge ophobning af væske i kroppen. Dette øger arbejdsbyrden på hjertet. Forarbejdede fødevarer indeholder især meget salt og udgør ca. 75% af vores saltindtag. Blandt disse har kødpålæg og konserverede supper, brød, færdigretter og lakrids, nogle af de højeste niveauer af salt.

Undgå stress 

Stress fører til midlertidige forhøjelser af blodtrykket, men der er intet bevis på, at stress forårsager vedvarende højt blodtryk. Stress kan have en indirekte effekt på blodtrykket, da det kan påvirke andre risikofaktorer for hjertesygdomme. Personer, der er under stress, frigiver stresshormonet kortisol – som giver os lyst til søde sager, og det kan spille en rolle i udviklingen af højt blodtryk og hjertesygdom.

Undgå overvægt 

Personer med overvægt øger risikoen for at få forhøjet blodtryk med øget og krævende arbejdsbelastning af hjertet. Diæter til at nedsætte og kontrollere blodtrykket er ofte sammensat til også at reducere kalorier. De fleste af disse diæter kræver et faldende forbrug af salt, fedtholdige fødevarer og sukker, mens du øger dit indtag af magert protein, fiber, frugt og grøntsager fedtfattige mejeriprodukter, kylling og fisk. Et vægttab på kun 5 kilo kan gøre en betydelig forskel for dit blodtryk. Forhøjet blodtryk giver øget risiko for blodpropper i hjertet og hjerneblødning.

Drik mindre alkohol 

At indtage for meget alkohol er en risikofaktor for højt blodtryk. I retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen anbefales et forbrug på højst 21 genstande om ugen for mænd og ikke mere end 14 genstande om ugen for kvinder.En genstand svarer til 12 gram ren alkohol eller:

• En almindelig øl, (33cl)
• Et lille glas vin, (12cl)
• Et glas spiritus (4cl)

Personer, der indtager mere end 5 genstande på en gang – fx på en aften, øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme. Overforbrug af alkohol kan føre til langvarigt forhøjet blodtryk.

Meget brugervenlig blodtryksmåler med én knap og skærm med store tal. Tryk på foto for mere information.

Reducer dit koffeinindtag

For store mænger koffein kan påvirke din nattesøvn, men der er ingen bevis for, at det kan forårsage hypertension. Koffein findes i kaffe, the, cola og diverse energidrikke (som især unge drikker mange af), og det vil være fornuftigt, at tænke over sit daglige koffeinforbrug.

En koffeinholdig drik kan medføre en midlertidig stigning i blodtrykket. Det er muligt, at koffein kan blokere et hormon, der hjælper med at holde blodårerne udvidet, hvilket får blodtrykket til at stige. Det er også muligt, at koffein får binyrerne til at frigive mere adrenalin, hvilket får blodtrykket til at stige. Den nøjagtige årsag til, at koffein kan forårsage forhøjet blodtryk, er ukendt.

Medicin og højt blodtryk

Visse mediciner indeholder ingredienser, der kan forhøje blodtrykket. Forkølelses- og influenza-medicin, der bruges til at lette tilstoppet næse, høfeber og andre allergier er et eksempel på medikamenter, der hæver blodtrykket. Andre former for medicin, der kan hæve blodtrykket, er steroider, diætpiller, p-piller, ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), smertelindrende medicin og nogle antidepressiva. Har du højt blodtryk så tal med din læge om den medicin eller kosttilskud, du indtager – og som kan påvirke dit blodtryk.

Det kan du selv gøre:

Sænk blodtrykket med den rigtige kost

Kostændringer kan hjælpe med at nedsætte blodtrykket. En kost sammensat til at fremme lavere blodtryk er kendt som DASH-diæten (The Dietary Approaches to Stop Hypertension) eller ”diætmetoder til at stoppe hypertension”.

DASH-diæten anbefaler at spise flere grøntsager, frugt, fuldkorn, fedtfattige mejeriprodukter, fjerkræ, nødder og fisk. Rødt kød, mættet fedt og slik skal undgås. DASH-diæt kan sænke blodtrykket inden for 2 uger.

En dansk udgave af DASH-diæten ”Sundt blodtryk på 14 dage” er skrevet af Lægerne Jerk W. Langer og Jens Linnet.

Tryk på foto for mere information om bogen.

Sænk blodtrykket med fysisk aktivitet

Træning er en anden livsstilsfaktor, der kan sænke blodtrykket. Det anbefales, at voksne får cirka 150 minutter om ugen med moderat træning. Dette kan omfatte gåture, cykling, havearbejde eller anden træning. Muskelforstærkende aktiviteter anbefales mindst to gange om ugen, og strækning gør dig mere fleksibel og hjælper med at forhindre skader. Spørg din læge, hvis du i øjeblikket er inaktiv og vil begynde at træne. Gør din træning sjovt ved at udføre aktiviteter, du nyder, eller find en træningsven du kan tage med.

Forhøjet blodtryk er ofte for hele livet, så det er vigtigt at følge en omhyggelig forvaltningsplan. At holde dit blodtryk under kontrol kan reducere din risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde og nyresvigt og kan forbedre din livskvalitet.

Tips til styring af dit blodtryk:

• Tag blodtryksmedicin, hvis det er ordineret til dig
• Forøg fysisk aktivitet (mindst 30 minutter fem dage om ugen)
• Bevar en sund vægt
• Læs ernæringsetiketter og indtag mad med lavt salt og natrium
• Spis mere frugt, grøntsager, korn og mejeriprodukter med lavt fedtindhold
• Begræns alkoholforbruget
• Stop rygning
• • •