Redaktionen, 14. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Ring 112 ved voldsom blødning fra skeden eller akutte, voldsomme smerter. Ved blødning eller udflåd, der ikke er akut, kontakter du din egen læge eller lægevagten på 1813.
Hvad er livmoderhalskræft?
Livmoderen er på størrelse med en pære og vejer mellem 40 og 70 gram. Livmoderhalsen er den nederste del af livmoderen, og den munder ud i skeden. Den kan ses ved en gynækologisk undersøgelse og mærkes i skeden. Livmoderhalskræft er kræft i netop dette område (Patienthåndbogen).
Hvert år får 350-400 danske kvinder konstateret kræft i livmoderhalsen. Der er flest tilfælde i aldersgrupperne 30-45 år og hos kvinder over 70 år. Livmoderhalskræft hos ældre kvinder skyldes formentlig, at de ikke har deltaget i screeningsprogrammet (Patienthåndbogen).
Symptomer, som skal undersøges
Mange har ingen symptomer. De hyppigste tegn er unormale blødninger: kraftigere eller længerevarende blødninger end vanligt, vedvarende blødning efter samleje, blodigt og ildelugtende udflåd og blødning i eller efter overgangsalderen. Ved mere fremskreden sygdom kan der komme smerter i underlivet. Hvis afløbet fra nyrerne til blæren bliver afklemt, kan det give smerter i flankerne og nyresvigt (Patienthåndbogen).
Har du blødninger mellem menstruationer eller ændret udflåd, kan du læse mere i artiklerne om blødning mellem menstruationer og udflåd fra skeden.
Hvorfor får man livmoderhalskræft?
Sygdommen skyldes infektion med HPV. Nogle HPV-typer kan give kønsvorter, mens andre kan føre til celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer er ofte forbigående, men kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke behandles i tide. Type 16 og 18 er ansvarlige for 70 % af alle tilfælde (Patienthåndbogen).
Jo flere partnere man har haft, jo større er risikoen for at være smittet med en af de HPV-typer, der har særlig tendens til at blive en vedvarende infektion. Det er risikoen for smitte, der stiger, og ikke antallet af partnere i sig selv, der har betydning. Rygning øger også risikoen, fordi den nedsætter evnen til at reparere syge celler og til at slippe af med virus igen. Kvinder med svækket immunforsvar har vanskeligere ved at blive af med virus, når de er smittet (Patienthåndbogen). Læs mere om rygning.
Mange føler sig stemplet, når de får diagnosen, og tror, at de selv er skyld i sygdommen. Patienthåndbogen understreger, at livmoderhalskræft også ofte findes hos kvinder, der har haft få seksualpartnere og aldrig har røget. Langt de fleste kvinder har været smittet med HPV uden at blive syge, og man ved endnu ikke, hvorfor nogle bliver raske af sig selv, mens andre udvikler kræft.
Screening og vaccination
Screeningsprogrammet skal finde og behandle celleforandringer på livmoderhalsen, så de ikke udvikler sig til kræft. Du får invitationen som brev eller digital post. Hos raske kvinder med normale prøver er en celleprøve hvert tredje år tilstrækkelig, så det er ikke nødvendigt at få ekstra prøver hos gynækologen i forbindelse med fx prævention eller graviditet. Omvendt skal du huske at få taget prøven, selv om du har været gravid eller har haft aborter, så der ikke går mange år uden en prøve. Kvinder på 60-64 år tilbydes undersøgelse hvert 5. år, og er den negativ for HPV, stoppes screeningen (Patienthåndbogen).
Cirka en fjerdedel af de kvinder, der tilbydes screening, følger ikke programmet, og det er en relativt stor del af denne gruppe, der ender med at få livmoderhalskræft. Er det længe siden din sidste prøve, kan du altid kontakte din egen læge, som hjælper dig tilbage i programmet (Patienthåndbogen). Se også, hvordan en celleprøve foregår.
Faldet i nye tilfælde over de seneste 20 år skyldes frem for alt, at kvinder deltager i screeningen. Som en del af børnevaccinationsprogrammet tilbydes HPV-vaccine til unge piger, og det forventes at nedsætte antallet af nye tilfælde yderligere. Hvis alle kvinder vaccineres før seksuel debut, kan 90 % af tilfældene undgås (Patienthåndbogen). Læs mere om HPV-vaccination.
Hvornår skal du søge læge?
Har du vedvarende unormale blødninger eller udflåd fra skeden og/eller blødning efter samleje, skal du kontakte din egen læge. Det mest sandsynlige er, at du ikke har livmoderhalskræft, men symptomerne skal undersøges. Er du i overgangsalderen og får blødning fra skeden, skal du også til egen læge (Patienthåndbogen).
Hvordan stilles diagnosen?
Din egen læge foretager en gynækologisk undersøgelse, ser om livmoderhalsen ser normal ud og forsøger at finde ud af, hvor blødningen kommer fra. Er der en synlig tumor på livmoderhalsen, bliver du henvist til nærmere udredning på hospital eller hos en praktiserende gynækolog i et kræftpakkeforløb. Har du ikke en synlig forandring og er ikke i overgangsalderen, henvises du til en gynækolog, men ikke i kræftpakke. Ældre kvinder i overgangsalderen med blødning henvises under alle omstændigheder videre i kræftpakke (Patienthåndbogen).
En celleprøve kan give mistanke om livmoderhalskræft, men diagnosen stilles på vævsprøver fra livmoderhalsen. Hvis celleprøven viser forandringer, undersøger gynækologen livmoderhalsen med en specialkikkert, kolposkopi, og tager vævsprøver. Det kan gøres uden bedøvelse, men der kan lægges lokalbedøvelse. Er der kræft i vævsprøverne og ingen synlig tumor, foretages et keglesnit, som kan være tilstrækkelig behandling (Patienthåndbogen).
Viser prøverne eller keglesnittet et større område med kræft, undersøges det, om sygdommen har bredt sig. Du indkaldes til MR-skanning af bughulen og eventuelt PET/CT-helkropsskanning, og som regel også til en grundig gynækologisk undersøgelse i fuld bedøvelse, hvor to læger vurderer, om der er tegn på lokal spredning (Patienthåndbogen).
Stadier
- Stadium I: kræften er begrænset til livmoderhalsen. Det gælder i cirka 50 % af tilfældene.
- Stadium II: kræften har bredt sig til vævet på siden af livmoderhalsen eller den øverste del af skeden.
- Stadium III: kræften har bredt sig helt ud til bækkenvæggen eller den nederste del af skeden.
- Stadium IV: kræften har bredt sig i bækkenet og ind i nærliggende organer som blære eller endetarm, eller til andre organer via blod eller lymfe.
Kilde: Patienthåndbogen. Stadiet har stor betydning for, hvilken behandling der kan tilbydes.
Behandling i hovedtræk
Mistænkes eller konstateres livmoderhalskræft, henvises du til en gynækologisk afdeling med højt specialiseret funktion: Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller Aarhus Universitetshospital. Her lægges en udredningsplan, og når den er færdig, taler man med dig og dine pårørende om et behandlingstilbud. Man tager så vidt muligt hensyn til et ønske om at få børn (Patienthåndbogen).
Celleforandringer, altså forstadier til kræft, kan behandles med et keglesnit. Er der tale om en relativt lille tumor, fra 1 mm op til 4 cm, tilbyder man oftest operation. I de helt tidlige stadier er det oftest keglesnit eller fjernelse af livmoderen, afhængigt af alder og ønske om børn. Ved større tumorer fjernes livmoderen sammen med en del af bindevævet ved siden af livmoderhalsen og de øverste 2 cm af skeden. Hos kvinder, der endnu ikke er i overgangsalderen, bevares æggestokkene, så man ikke går i overgang på grund af operationen. Nogle kvinder kan selv ved en tumor på op til 2 cm tilbydes en operation, der bevarer evnen til at få børn (Patienthåndbogen). Læs også om fjernelse af livmoderen.
Hvis kræften har nået stadium II, III eller IV, tilbydes strålebehandling i kombination med kemoterapi. Strålebehandlingen gives som udvendig bestråling efterfulgt af nærstråling af selve livmoderhalsen, hver dag i fem eller seks uger. Den er smertefri og kræver ikke indlæggelse, bortset fra nærstrålingen, som gives to gange og hver gang tager cirka en dag under indlæggelse. Man bliver ikke radioaktiv af strålerne og udsætter ikke andre for risiko (Patienthåndbogen).
Har kræften bredt sig til andre dele af kroppen, eller kommer den tilbage med spredning flere steder, kan der gives kemoterapi. Lægen på kræftafdelingen drøfter med dig og dine pårørende, hvad der er den rigtige behandling for dig (Patienthåndbogen).
Bivirkninger og senfølger
Efter operation kan der være brunligt, ildelugtende udflåd i den første tid efter et keglesnit, og efter fjernelse af livmoderen kan der opstå blærebetændelse og infektion i såret. Det er forbigående. De fleste har svært ved at mærke, at blæren fylder, de første dage, og det bedres i løbet af de første uger. Efter 12 måneder angiver de fleste, at en afkortet skede ikke længere giver gener ved samleje. Fjernes lymfeknuder, er der risiko for lymfødem. Risikoen er cirka 3-4 % efter fjernelse af skildvagtslymfeknuder og cirka 30 % efter fuld fjernelse af lymfeknuder (Patienthåndbogen).
Strålebehandling kan give hudforandringer som ved en svag solforbrænding, træthed, kvalme, diarré, mavesmerter og svie ved vandladning. Nogle får tarm- og vandladningsgener, og tørhed og stivhed i skeden er en kendt bivirkning. Ved bestråling af æggestokkene ophører produktionen af kønshormoner, så yngre kvinder kommer i en kunstigt fremkaldt overgangsalder. Kræftafdelingen kan henvise til en senfølgeklinik (Patienthåndbogen).
Hvad kan du selv gøre?
- Vær så fysisk aktiv, som du kan. Efter en større operation eller længere strålebehandling er de fleste trætte, men de, der er aktive, håndterer ofte bivirkningerne bedre.
- Hold kontakt med dine nærmeste. Mange føler sig ensomme, og åbenhed om forløbet kan lette samtalen med pårørende og venner.
- Stil spørgsmål til dem, der behandler dig, så du forstår begrundelsen for rådene.
- Ryg ikke. Rygning påvirker kroppens evne til at bekæmpe HPV og kan påvirke helingen efter en større operation.
- Sørg for at få taget celleprøver til tiden efter et forløb. Man kan falde ud af programmet i tiden efter en kræftdiagnose.
Kilde: Patienthåndbogen. Læs mere om rehabilitering efter kræft.
Opfølgning og tilbagefald
Der lægges op til en individuel plan for opfølgning. Du får at vide, hvilke alarmsymptomer du selv skal være opmærksom på: blødning fra skeden eller ved samleje, ændret udflåd, vedvarende murrende smerter eller tyngdefornemmelse i underlivet eller over lænden, nyopstået hævelse af benene, blod i afføringen eller besvær med at tisse, nyopstået besvær med at holde på urin eller afføring, nyopstået vejrtrækningsbesvær og tør hoste samt nyopstået og tiltagende træthed gennem de seneste 14 dage. De er sjældent tegn på tilbagefald, men kontakt afdelingen eller din egen læge, hvis du oplever dem (Patienthåndbogen).
Udsigter
Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, som er dødelig, hvis den ikke behandles. De fleste kvinder i Danmark får dog konstateret sygdommen i et tidligt stadium og kan ofte helbredes med operation. Samlet set er 90 % i live ét år efter diagnosen og 75 % efter 5 år. Med udgangen af 2019 levede knap 9.000 kvinder i Danmark med diagnosen. Jo tidligere sygdommen opdages, jo mindre er risikoen for at dø af den (Patienthåndbogen).
Femårsoverlevelsen afhænger af stadiet: 96-97 % ved stadium IA, 85-94 % ved IB, 70 % ved stadium II, 45 % ved III og 15 % ved IV. Det er statistik, og ingen kan forudsige, hvordan det går den enkelte kvinde. Kræften kan komme tilbage, både efter operation og efter strålebehandling, og HPV kan også give kræft i skeden og de ydre kønsorganer (Patienthåndbogen).