En knude på halsen vækker bekymring, men de fleste knuder i skjoldbruskkirtlen er godartede. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen og Lex skriver om skjoldbruskkirtelkræft, så du kan se, hvad der taler for at få knuden undersøgt. Du kan også læse om struma og om knude på halsen.
Kort svar
Kræft i skjoldbruskkirtlen er relativt sjælden og kan i langt de fleste tilfælde helbredes (Patienthåndbogen). Målet med behandlingen er at fjerne svulsten fuldstændigt, ved operation og eventuelt behandling med radioaktivt jod. Cirka 500 danskere får sygdommen hvert år, og cirka 5.000 lever med den, fordi forløbet ofte er roligt, og få dør af den (Patienthåndbogen).
De fire hovedtyper
Typen har stor betydning for forløbet. Patienthåndbogen angiver disse andele af alle tilfælde i Danmark:
- Papillær kræft, cirka 70 procent: den hyppigste og mest godartede type.
- Follikulær kræft, cirka 15 procent.
- Medullær kræft, cirka 7 procent: kan i visse tilfælde være arvelig.
- Anaplastisk kræft, cirka 8 procent: ses næsten kun hos ældre.
Lex skriver, at den anaplastiske og den lavt differentierede type vokser aggressivt og har dårlig prognose.
Årsager
I de fleste tilfælde kendes årsagen ikke, og sygdommen kan normalt ikke forebygges. I få tilfælde skyldes den tidligere røntgenbestråling af hoved-hals-området (Patienthåndbogen). Lex nævner, at radioaktivitet og jodmangel kan øge risikoen, og at 5-10 procent af tilfældene er arvelige, især den medullære type.
Symptomer
Det almindeligste symptom er en hård knude på forsiden af halsen. Den kan være nyopstået, eller en kendt struma kan vokse relativt hurtigt, i løbet af uger til måneder. Trykker en kræftknude på luftrør, spiserør eller nerver, kan det give vejrtrækningsbesvær, synkebesvær og hæshed (Patienthåndbogen). Lex nævner også forstørrede lymfeknuder på halsen og, ved den anaplastiske type, en hurtigt voksende og smertefuld hævelse foran på halsen.
Undersøgelser
Man får taget blodprøver, blandt andet for at vurdere stofskiftet. Hos en speciallæge på sygehuset undersøges knuden med funktionsskanning og ultralyd. Hvis undersøgelserne ikke kan udelukke kræft, tages en celleprøve fra knuden. Ved mistænkelige forandringer fjernes knuden ved operation, og den endelige diagnose stilles herefter (Patienthåndbogen).
Behandling og kontrol
Operation er hovedbehandlingen. Ofte fjernes hele kirtlen, andre gange kun halvdelen. Radioaktivt jod kan gives bagefter, og strålebehandling mod halsen bruges kun i meget sjældne tilfælde (Patienthåndbogen). Efter operationen er hormonerstatning med stofskiftehormon ofte nødvendig. Calcium og D-vitamin kan være nødvendigt, især hvis biskjoldbruskkirtlerne er beskadiget ved operationen.
Efter behandlingen kontrolleres man på sygehuset med 6-12 måneders mellemrum i 5 år, og derefter typisk én gang om året hos egen læge med måling af TSH. Tilbagefald kan forekomme og behandles typisk med radioaktivt jod eller operation (Patienthåndbogen). Læs om TSH.
Udsigter
Patienthåndbogen angiver 10 års overlevelse på cirka 90 procent ved papillær kræft, cirka 85 procent ved follikulær kræft og cirka 60 procent ved medullær kræft. Lex angiver for medullær kræft 75-80 procent og for anaplastisk kræft en 5 års overlevelse under 20 procent. Tallene afviger lidt mellem kilderne.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen nævner disse alarmsignaler: en knude på halsen, hurtig vækst inden for få uger, en hård knude, en knude der sidder fast på omgivelserne, hæs stemme, besvær med at synke eller trække vejret og hævede lymfeknuder. Kontakt din egen læge, hvis du finder en ny knude på halsen eller får et af tegnene. Har du fået behandling før, skal du også kontakte lægen ved nye knuder. Redaktionens vurdering: Ring 112, hvis du pludselig får meget svært ved at trække vejret.