De fleste har plak på tænderne, og de fleste har også prøvet at få fjernet tandsten hos tandlægen. Her er, hvad Patienthåndbogen og Lægehåndbogen skriver om plak, tandsten og tandkødsbetændelse. Du kan læse mere i lægens artikel om tandkødsbetændelse (gingivitis).

Svar først: hvad er plak og tandsten?

Plak er bakteriebelægninger på tænderne. Patienthåndbogen skriver, at plak kan give betændelse i det omgivende væv, og at plak, der ikke fjernes, kan forkalke og blive til tandsten. Plak kan du fjerne ved at børste tænder og rengøre mellem dem. Tandsten er hård, og den fjernes af tandlægen eller tandplejeren.

Hvad kan tandsten og plak føre til?

Betændelse, der kun rammer tandkødet, kaldes tandkødsbetændelse eller gingivitis. Den giver få symptomer i starten, og et af de første symptomer er ofte blødning ved tandbørstning. Patienthåndbogen skriver, at den kan helbredes med tandrensning og god hjemmepleje.

Hvis betændelsen ikke behandles, kan den brede sig til tandens støttevæv. Det kaldes parodontitis. Der dannes dybe tandkødslommer, og kæbeknoglen nedbrydes. Det kan give løse tænder og til sidst tandtab. Patienthåndbogen skriver, at parodontitis er den hyppigste årsag til tandtab efter 40-årsalderen, og at næsten 9 ud af 10 har tandkødsbetændelse, mens 4-5 ud af 10 har parodontitis i en eller anden grad. Sygdommene smitter ikke.

Patienthåndbogen nævner disse risikofaktorer: dårlig mundhygiejne, rygning, hyppige sukkerholdige måltider, diabetes, arvelige forhold og manglende regelmæssig tandlægekontrol. Der er også tegn på, at bakterier fra betændelsen kan komme ud i blodbanen og påvirke diabetes og åreforkalkning.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen beskriver disse råd til din egen indsats:

  • Børst tænderne dagligt og effektivt. En elektrisk tandbørste kan være en fordel.
  • Rengør mellem tænderne med mellemrumsbørster eller tandtråd, som tandlægen eller tandplejeren anviser.
  • Stop med at ryge. Behandlingen virker dårligere hos rygere.
  • Gå til regelmæssig undersøgelse, også når du ikke har problemer, fordi betændelse kan forekomme uden, at du mærker det.

Læs mere om teknikken i artiklen om tandbørstning og tandtråd.

Hvad gør tandlægen?

Tandlægen eller tandplejeren ser efter rødme i tandkødet og måler tandkødslommernes dybde. Røntgenbilleder kan vise, om der er tabt knogle omkring tænderne. Behandlingen er en grundig tandrensning, der fjerner både hård tandsten og blød plak. Ved meget dybe lommer kan en tandkødsoperation under lokalbedøvelse være nødvendig. Antibiotika bruges kun i sjældne tilfælde. Regelmæssige kontroller er vigtige for at holde mundhygiejnen i orden.

Hvornår skal du til tandlæge?

  • Hvis tandkødet bløder, når du børster tænder.
  • Hvis tænderne er løse, eller tandkødet trækker sig tilbage.
  • Hvis du tror, du har tandkødsbetændelse eller parodontitis.

Patienthåndbogen skriver, at tandkødsbetændelse og parodontitis skal behandles tidligst muligt, så man undgår løse tænder og tandtab. Har du samtidig ondt i en tand, kan du læse mere i tandpine: hvad kan du gøre, indtil du kommer til tandlægen. Ved livstruende tilstande ringer du 112.