Kort svar

Blod i et barns tynde afføring får de fleste forældre til at kontakte lægen med det samme, og det er fornuftigt. Lægehåndbogen skriver, at tarminfektioner er den dominerende årsag til blodig diarré hos børn i alle aldersgrupper. De er ofte selvbegrænsende og skyldes oftest bakterier som salmonella og campylobacter. Men kilden advarer også om sjældnere årsager, som EHEC-infektion, tarmindfoldning og tarmslyng, som kan kræve akut behandling. Små børn og børn, der drikker dårligt, kan blive udtørrede, og de skal derfor hurtigt tilses af en læge.

Hvad er blodig diarré?

Lægehåndbogen definerer diarré som 3 eller flere løse afføringer i løbet af 24 timer. Blodig diarré er diarré, hvor der er blod i afføringen. Blodet kan ses som røde striber, som blodigt slim eller som en jævnt rødfarvet afføring. Kilden skriver, at større børn kan være tøvende med at fortælle om blod i afføringen, og at det kan forsinke, at de kommer til læge. Hos de mindste børn opdager forældre ofte blodet hurtigt i bleen.

Kilden oplyser, at der ikke findes nøjagtige tal for, hvor ofte blodig diarré forekommer hos børn. Beregninger på baggrund af britiske data giver 50-75 børn pr. 100.000 med blodig diarré på grund af tarminfektion og 2-3 børn pr. 100.000 på grund af kronisk tarmbetændelse (inflammatorisk tarmsygdom), og det sidste tal er formentlig i stigning. Hvis barnet har almindelig diarré uden blod, kan du læse mere i artiklen om hvor længe diarré varer.

Tarminfektioner er den hyppigste årsag

Lægehåndbogen skriver, at tarminfektioner dominerer. Sygdommen er akut og går almindeligvis over af sig selv. Bakterierne, som oftest er årsag, er salmonella, campylobacter, yersinia og shigella, og kilden nævner også E. coli. Infektioner med bakterier er hyppigst efter udlandsophold, men de er også almindelige som indenlandsk smitte.

Typiske kendetegn ved bakteriel tarminfektion hos børn ifølge kilden:

  • Akut sygdom, ofte med feber og påvirket almentilstand.
  • Diarré, som kan være blodig.
  • Andre i barnets omgivelser, for eksempel i børnehaven eller familien, har været syge med lignende symptomer.
  • Risiko for dehydrering (væskemangel), især hos de mindste børn.

Du kan læse mere om to af de almindelige bakterier i artiklerne om salmonella og turistdiarré.

Virusinfektioner

Virus er hyppige årsager til mavesyge hos børn, i første række rotavirus og norovirus (Roskildesyge). Kilden skriver, at virus kun sjældent giver blodig diarré, og at de ofte, men ikke altid, også giver opkastninger. Feber er almindelig. Virale infektioner går altid over af sig selv. Læs mere i artiklerne om rotavirus og omgangssyge hos børn og norovirus.

EHEC og hæmolytisk-uræmisk syndrom

Lægehåndbogen beder læger holde EHEC-infektion i tankerne, fordi den kan være alvorlig, og fordi der kan komme udbrud. EHEC er en variant af E. coli-bakterien, som danner et giftstof. De fleste E. coli af denne type gør ikke mennesker syge, men EHEC-infektioner kan give alvorlige komplikationer i form af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), især hos børn og ældre. Kilden nævner, at HUS rammer 6-9 procent af tilfældene af typen EHEC O157:H7 hos børn under 5 år, og at det typisk begynder 5-10 dage efter, at diarréen er startet. Kilden skriver også, at EHEC kan være svær at skille fra anden bakteriel årsag, og at feberen kan være gået over, når barnet kommer til lægen. Mere om bakterien findes i artiklen om EHEC, STEC og HUS.

Antibiotika som baggrund

Hos børn over 1 år nævner kilden, at bakterien Clostridium difficile efter antibiotikabrug kan give en tarmbetændelse, som kaldes pseudomembranøs kolitis. Derfor spørger lægen, om barnet har fået antibiotika for nylig.

Allergi og kolitis hos spædbørn

Hos børn under 1 år beskriver Lægehåndbogen flere former for tarmbetændelse (kolitis), som regel godartede og selvbegrænsende. Spædbarnskolitis giver diarré med slim og blod, men oftest en forholdsvis god almentilstand. Der kan også være tale om kolitis, som antages at skyldes en allergisk reaktion, enten på stoffer fra moderens kost, der overføres via brystmælk, eller på proteiner i komælk. Kilden nævner også en uspecifik kolitis med vandig, slimet og eventuelt blodtilblandet afføring. Kilden beskriver ikke, hvordan disse tilstande behandles, og redaktionen går derfor ikke ind i det her. Det er lægen, der vurderer, om spædbarnets kost skal ændres.

Blod uden diarré: rifter og forstoppelse

Lægehåndbogen skriver, at en hyppig årsag til blod i afføringen er rifter, analfissur og hæmorider, men at der som regel ikke er diarré i de tilfælde. Hos børn over 1 år kan forstoppelse give blødning på grund af rifter efter knoldet afføring, uden feber, og ofte med nedsat appetit og tilbagevendende mavesmerter i måneder eller år. Kilden nævner også en slimhindeprolaps, hvor slimhinden kan ses uden for endetarmen, når barnet har afføring. Den kan gå tilbage af sig selv bagefter og derfor være svær at opdage. Læs mere om analfissurer, forskellen på hæmorider og analfissur og forstoppelse hos børn.

Sjældnere, men alvorlige årsager

Lægehåndbogen peger på nogle tilstande, som er sjældne, men hvor det er vigtigt at handle hurtigt.

  • Tarmindfoldning (invagination): Hyppigst i 6-12-månedersalderen, men kan opstå fra 3 måneder til 6-årsalderen. Barnet kan få blodig diarré og mavesmerter i anfald med opkastninger og bleghed. Barnet kan virke syg i perioder og have en forholdsvis god almentilstand indimellem. Det klassiske udseende er ribsgelé-agtig, ildelugtende afføring. Diagnosen bekræftes på sygehus med ultralyd og røntgen, og tilstanden kan nogle gange behandles ved at skubbe tarmen på plads. Alternativet er akut operation. Kilden nævner, at tilstanden kan gå over af sig selv, og at der kan være symptomfrie perioder.
  • Malrotation og volvulus (tarmslyng): Kolikagtige og akutte mavesmerter, oppustet mave, opkast og eventuelt blodig diarré. Det er en akut tilstand, som kræver indlæggelse. Tilstanden kan bedre sig spontant og give perioder med kraftige mavesmerter.
  • Nekrotiserende enterokolitis: En alvorlig sygdom, som almindeligvis rammer børn født for tidligt i de første leveuger. Barnet kan have blodig diarré, mavesmerter, oppustet mave og galdefarvet opkast og virke alvorligt sygt.
  • Hirschsprungs sygdom: Her mangler et stykke af tyktarmen nerveceller. Den viser sig ofte med forsinket første afføring hos den nyfødte, men kan begynde senere. Forstoppelse og eventuelt blodig afføring kan være tegn.
  • Meckels divertikel: En sjælden årsag, hvor der normalt er meget blod uden diarré.
  • Henoch-Schønleins purpura: En betændelse i blodkar med blå-røde pletter på huden, mavesmerter og ledbetændelse. Kilden skriver, at 30 procent har synlig blødning fra tarmen eller sort afføring. Læs mere under Schønlein-Henochs purpura.

Kronisk tarmbetændelse

Colitis ulcerosa og Crohns sygdom er ifølge Lægehåndbogen ekstremt sjældne i det første leveår. Hos børn i skolealderen og senere kan de vise sig med vedvarende eller tilbagevendende diarré. Ved colitis ulcerosa er afføringen ofte blodig, og der er hyppige mavesmerter og almensymptomer. Ved Crohns sygdom er diarréen ofte vandig og kun undtagelsesvis blodtilblandet (20 procent), og de fleste har mavesmerter, nedsat appetit og vægttab. Kilden skriver, at sandsynligheden for en tarmbetændelse stiger, når den blodige diarré har varet over 6 dage. Læs mere i artiklerne om Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Kilden nævner desuden juvenile tarmpolypper, som forekommer hos cirka 1 procent af børn. De giver passage af blod og slim med eller uden diarré, og diagnosen kræver kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Hvad spørger lægen om?

Lægehåndbogen nævner disse centrale spørgsmål, som du kan forberede dig på:

  • Hvor længe har sygdommen varet, og begyndte den akut eller snigende?
  • Var der feber ved starten?
  • Spiser og drikker barnet godt?
  • Hvordan er smerterne, og er der smertefrie perioder?
  • Har barnet kastet op, og er opkastet galdefarvet? Det øger sandsynligheden for tarmslyng.
  • Er der andre i barnets miljø, som har haft eller har blodig diarré? Det hjælper med at skille infektion fra ikke-infektiøs diarré.
  • Har barnet tidligere haft blod i afføringen?
  • Vokser barnet normalt, og er der vægttab?
  • Har barnet fået antibiotika for nylig?

Hvad undersøger lægen?

Lægen vurderer barnets væskebalance, især hos de mindste, og undersøger maven. Det kan være svært at finde ud af, hvor det gør ondt, og lægen skal tænke på, om tilstanden er et akut underliv. Kilden nævner, at man ved mistanke om infektion bør tage afføringsprøver til mikrobiologisk undersøgelse. Ved kendt udbrud af EHEC eller stærk mistanke kan lægen aftale en hurtigere undersøgelse med laboratoriet. Calprotectin i afføringen kan give udslag både ved kronisk tarmbetændelse og ved infektion, og ved kraftigere blødning kan lægen overveje at måle hæmoglobin (blodprocent) og CRP (infektionstal). Hos børn under 1 år er det vigtigt at kigge efter gelélignende afføring, som kan tyde på tarmindfoldning.

Hvornår skal barnet til læge eller sygehus?

Lægehåndbogen skriver, at lægen skal have lav tærskel for at henvise de mindste børn og børn, som drikker dårligt, på grund af faren for udtørring. Kilden opdeler således:

  • Akut henvisning: Mere end 6 blodige afføringer om dagen, et medtaget barn eller mistanke om akut underliv.
  • Afføringsprøve og observation: Færre end 6 blodige afføringer dagligt, god almentilstand og varighed under 7 dage.
  • Henvisning til sygehus: Varighed over 7 dage.

Ud fra kilden foreslår redaktionen disse råd til forældre (redaktionens eget råd):

  • Ring til læge eller lægevagten (1813 uden for lægens åbningstid) samme dag, hvis du ser blod i dit barns afføring, så du kan få en vurdering.
  • Ring 112 eller tag til skadestuen eller børneafdelingen, hvis barnet har kraftige, anfaldsvise mavesmerter, galdefarvet opkast, er meget bleg og sløj, eller afføringen ligner ribsgelé.
  • Kontakt lægen igen, hvis barnet tisser sjældnere eller meget lidt, ikke vil drikke, er usædvanligt sløvt eller sygdommen forværres. Kilden nævner særligt reduceret urinproduktion.
  • Opbevar bleen eller tag et billede, hvis du kan, så lægen kan se afføringen.

Hvad kan du gøre, mens du venter?

Kilden er skrevet til læger og beskriver ikke behandling til forældre ud over, at de fleste episoder skyldes infektion, og at lægen skal aftale ny kontakt, hvis sygdommen i alt varer over 7 dage. Redaktionen kan derfor kun give helt almindelige råd (redaktionens eget råd): hold øje med, om barnet drikker og tisser, vask hænder grundigt efter bleskift og toiletbesøg, og lad barnet blive hjemme fra institution, til lægen har sagt, at det er i orden. Giv ikke barnet medicin mod diarré uden at have talt med en læge. Mere om omgangssyge kan du læse under rotavirus og omgangssyge hos børn.

Hvad er ikke verificeret

Siden bygger på Lægehåndbogens side om blodig diarré hos børn, som er læst i fuld tekst. Kilden er skrevet til læger. Den indeholder ingen patientafsnit med råd til forældre om kost eller væske, og redaktionen angiver derfor ingen konkrete råd om væskeindtag, doser eller medicin. Kilden angiver heller ikke, hvor mange børn der indlægges, eller hvor længe sygdommen typisk varer ud over de grænser, der er nævnt ovenfor. Tommelfingerreglerne for forældre er redaktionens og markeret. Er du i tvivl, så kontakt lægen.