Kort svar

Brystsmerter, der opstår, når du anstrenger dig, og som går over igen i hvile, er et typisk tegn på hjertekrampe, også kaldet angina pectoris. Patienthåndbogen skriver, at smerterne skyldes forsnævringer i hjertets egne blodårer, kranspulsårerne, så hjertemusklen ikke får nok ilt, når den arbejder hårdt. Smerter ved anstrengelse kan dog også komme fra muskler og led i brystkassen, fra mave og spiserør, fra lungerne eller fra stress. Du kan ikke selv afgøre, hvilken årsag det er. Derfor skal brystsmerter, der kommer ved anstrengelse, ses af en læge, og klemmende smerter midt i brystet, som ikke går over, er en grund til at ringe 112 (redaktionens eget råd).

Siden gengiver, hvad Patienthåndbogen skriver. Den kan ikke stille en diagnose og erstatter ikke en lægelig vurdering.

Hvorfor giver anstrengelse smerter i brystet?

Hjertet er en kraftig muskel, der hele tiden har brug for ilt og næring. Patienthåndbogen forklarer, at tilførslen sker via hjertets egne blodårer, kranspulsårerne, som løber på ydersiden af hjertemusklen. Når du anstrenger dig, må hjertet pumpe kraftigere og hurtigere, og så må blodforsyningen til hjertet også øges. Et raskt hjerte kan øge blodstrømmen til kranspulsårerne til det ni-dobbelte af, hvad den er i hvile.

Hvis kranspulsårerne er blevet for snævre på grund af aflejringer på indersiden af blodkarrene, strømmer der mindre blod igennem. I hvile og ved let anstrengelse er det ikke et problem, men ved anstrengelse kan blodstrømmen blive for lille i forhold til kravene. Det behøver ikke betyde, at hele hjertet lider under iltmangel. Det er kun det område, som den snævre åre forsyner, der får for lidt ilt. Iltmangel i dele af hjertemusklen giver brystsmerter, og det er grunden til, at smerterne bliver stærkere ved anstrengelse.

Hjertekrampe (angina pectoris)

Sådan føles det

Ifølge Patienthåndbogen er hjertekrampe brystsmerter, der typisk varer op til 15 minutter. Man får klemmende, sammensnørende, knugende eller trykkende smerter i brystet. De sidder bag brystbenet, oftest i venstre side, og kan stråle ud i venstre skulder og arm, nogle gange op i kæben. Man kan have svært ved at trække vejret helt igennem, som om man har en kampesten på brystet.

Smerterne kommer typisk ved anstrengelse og forsvinder i hvile. De kan også opstå ved kuldepåvirkning, psykisk ophidselse eller efter et stort måltid. Anfaldene kan blive udløst af både fysisk anstrengelse og stærke følelsesmæssige reaktioner, og de aftager normalt hurtigt efter nogle minutters hvile.

Ustabil angina

Patienthåndbogen beskriver også ustabil angina pectoris. Det er angina, som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt selv i hvile, og nogle gange stråler smerterne ud til venstre arm. Kilden om angina skriver, at hvis tilstanden ændrer sig, så der skal mindre anstrengelse til at udløse smerter, er det et varsel om, at behandlingen skal være mere intensiv. Det er derfor vigtigt at fortælle lægen, hvis du mærker, at smerterne kommer lettere end før.

Hvem får det?

Patienthåndbogen skriver, at omkring 100.000 personer i Danmark har angina. Risikoen for åreforkalkning øges ved rygning, højt blodtryk, højt kolesterol og diabetes (både type 1 og 2), og også ved for lidt motion, arvelige faktorer og høj alder. Mænd får oftere angina pectoris, når de er yngre, end kvinder gør. Hvis nogen i den nærmeste familie i forholdsvis ung alder har haft en blodprop eller anden kredsløbssygdom, er risikoen større. Angina pectoris er ikke i sig selv arveligt, men tendensen til at udvikle åreforkalkning eller risikofaktorer som forhøjet kolesterol kan være det. Læs mere i artiklen om angina pectoris.

Forskellen på hjertekrampe og hjerteinfarkt

Ved hjertekrampe er en blodåre så snæver, at der ikke kommer nok blod igennem under anstrengelse. Ved hjerteinfarkt er en eller flere af kranspulsårerne tilstoppede. Patienthåndbogen skriver, at der opstår stærke smerter midt i brystet, som ikke lindres af nitroglycerin, og som varer længere end 15 minutter. Smerterne kan være ledsaget af kvalme, svimmelhed, åndenød og koldsved samt udstråling til kæbe, hals og venstre arm. Kilden om angina skriver, at hvis der ikke sættes hurtigt ind ved en blodprop i hjertet, kan den del af hjertemusklen, der mister blodforsyningen, blive beskadiget og dø og erstattes af bindevæv. Det kan give hjertesvigt. Angina pectoris er et led i åreforkalkning, som kan føre til en blodprop i hjertet, der i værste fald kan være dødelig. Læs mere om hjerteanfald, hjertestop og angina.

Andre årsager til brystsmerter ved anstrengelse

Patienthåndbogen understreger, at brystsmerter er en hyppig årsag til at søge læge, og at de fleste frygter, at det er hjertet. Blandt dem, der opsøger læge for brystsmerter, fordeler diagnoserne sig ifølge kilden således: cirka 50 % har smerter i muskler eller skelet eller smerter af psykiske årsager, cirka 15 % har hjerte-karsygdom, cirka 15 % har sygdom i lunger eller luftveje, og cirka 15 % har sygdom i mave-tarm-kanalen. På sygehus, hvor man ser personer, der er indlagt med brystsmerter, har cirka 50 % en hjertesygdom.

  • Muskelsmerter i brystkassen: ved stress, anspændthed og forkert vejrtrækningsteknik kan musklerne blive ømme. Smerter i brystet kan også stamme fra muskelsmerter i ryggen, et såkaldt hold i ryggen. Se også ondt i brystvæggen.
  • Facetledssyndrom: en pludselig fastlåsning af et eller flere af de små led i ryggen, som giver akut smerte og kraftige muskelspændinger mellem skulderbladene, forværret ved stort set enhver bevægelse.
  • Angst og psykiske spændinger: kan i mange tilfælde føre til brystsmerter uden påviselig sygdom i brystområdet.
  • Refluks og mavekatar: tilbageløb af mavesyre giver halsbrand, sure opstød og sviende eller brændende smerter opadtil i maven, som ofte kommer, når man ligger ned.
  • Mavesår og galdesten: kan give smerter, som kan opleves i overkroppen. Galdestenssmerter sidder som regel under ribbensbuen på højre side og kan stråle til ryggen eller højre skulder.
  • Blodprop i lungerne: kan give alt fra moderat åndenød og forbigående brystsmerter til pludselig udtalt åndenød, besvimelse og blåfarvede læber. Læs om blodprop i lungerne.
  • Lungebetændelse, bronkitis, astma og KOL: kraftig hoste eller vedvarende åndenød belaster musklerne i brystkassen ekstra og kan give brystsmerter.
  • Sjældnere årsager: hjertehindebetændelse, som er værst ved vejrtrækning og i liggende stilling og bedres ved at sidde foroverbøjet, en rift i hovedpulsåren med kraftig, pludselig smerte midt i brystet, samt helvedesild og spiserørskramper.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen giver disse anvisninger:

  • Ring 112 med det samme ved pludseligt opståede klemmende eller snørende kraftige smerter midt i brystet, ofte med udstråling til venstre arm, hals eller underkæbe, som kommer ved fysisk anstrengelse og ikke forsvinder i hvile eller som kommer uprovokeret i hvile. Hvis smerterne ikke svinder efter 15 minutter, ringer du 112, og en ambulance kommer hurtigt. Smerterne kan være ledsaget af åndenød eller kvalme. Hvis du er vant til at bruge nitroglycerin, kan det være, at det ikke hjælper, som det plejer.
  • Snarest ved akut opståede, stærke brystsmerter, især hvis du har øget risiko for hjertesygdom på grund af højt blodtryk, diabetes, rygning, overvægt eller højt kolesterol.
  • Kontakt egen læge ved uforklarede brystsmerter, især hvis de er udløst af anstrengelse og svinder ved hvile. Vær ekstra opmærksom, hvis du har risikofaktorer, er midaldrende eller ældre, eller hvis der er hjerte-kar-sygdom i familien.
  • Bliv udredt ved brystsmerter, der har varet i lang tid, for eksempel konstant over flere dage eller uger. Det behøver ikke ske her og nu.
  • Søg hjælp ved angina, hvis smerterne ikke forsvinder, når du sætter dig ned og tager det roligt, eller hvis de er ledsaget af tendens til sved og udtalt mathed.

Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, hvis du er i tvivl, men ved mistanke om blodprop i hjertet ringer du 112 (redaktionens eget råd).

Hvad spørger og undersøger lægen?

Patienthåndbogen skriver, at lægen vil spørge til, hvor længe du har haft smerterne, om de er vedvarende eller kommer og går, hvor de sidder, og om de stråler ud. Lægen vil vide, om smerterne bliver bedre eller værre, når du anstrenger dig, om de lindres i hvile, og hvor hurtigt de forsvinder. Du bliver også spurgt til andre symptomer som hoste, åndenød, kvalme og feber, til sammenhæng med måltider, sure opstød og halsbrand, til et eventuelt slag mod brystkassen, til hjertesygdom i familien og til risikofaktorerne rygning, højt blodtryk, højt kolesterol og diabetes. Lægen spørger også til fast medicin og til, om du plejer at være plaget af angst og nervøsitet.

Ved mistanke om hjertesygdom undersøger lægen hjerte og lunger, måler blodtryk og vurderer kredsløbet. Ved mistanke om muskelsmerter klemmer og trykker lægen på brystkassen for at se, om det udløser smerterne. Der kan tages blodprøver, EKG og røntgen af lungerne. Ved angina stilles diagnosen normalt ud fra de typiske symptomer og vurdering af risikofaktorer samt EKG, og herefter foretager hjertespecialister ofte yderligere undersøgelser som hjerte-CT-skanning og hjertekateterisering. Ved hjertekateterisering kan man se, hvilke blodårer der er forsnævrede, og hvor meget.

Behandling af angina i hovedtræk

Patienthåndbogen skriver, at behandlingen består af to hovedtyper af medicin: medicin, som lindrer symptomerne, og medicin, som forebygger sygdommens udvikling. Nitrater, betablokkere og calciumblokkere bedrer symptomerne og hjertets evne til at arbejde. Glycerylnitrat til under tungen lindrer eller fjerner smerterne i løbet af få minutter ved at få blodårerne til at udvide sig, men nogle kan få hovedpine af det. Forebyggende behandling kan omfatte blodfortyndende medicin, kolesterolsænkende medicin og blodtrykssænkende medicin. Ved udtalte forsnævringer, eller hvis medicin ikke er nok, kan en ballonbehandling med stent eller en by-pass-operation komme på tale. Doser og valg af medicin afgøres altid af lægen.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har lette til moderate brystsmerter, sandsynligvis ikke hjertesygdom og samtidig halsbrand, skriver Patienthåndbogen, at man kan prøve, om smerterne lindres af mavesyrehæmmende medicin. Stress og bekymringer kan give lette, ufarlige brystsmerter, som typisk er værre i ro, men kilden anbefaler at overveje at dæmpe stress. Ved risiko for åreforkalkning handler det om livsstil: holde op med at ryge, dyrke mere motion (kilden nævner mindst 30 minutter dagligt de fleste dage, for eksempel gang, cykling eller svømning), spise sundt og eventuelt tabe sig. Hvis du allerede har fået konstateret angina, skal du tale med lægen om, hvor meget du kan anstrenge dig. Hold gerne en kort notits om, hvornår smerten kommer, hvor længe den varer, og hvad der får den til at gå over (redaktionens eget råd). Se også siderne om hvornår du skal til læge med brystsmerter og brystsmerter.

Hvad er ikke undersøgt her?

Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen: om årsager til brystsmerter og om angina pectoris. Vi har ikke læst artiklerne om de øvrige tilstande i fuld længde, og vi har ikke lagt tal på, hvor ofte hver enkelt årsag giver smerter ved anstrengelse. Siden gælder voksne, og børn er ikke omfattet. Den er ikke en erstatning for en lægelig vurdering.