Hvor akupunktur i Kina bliver opfattet som en lille del af et helt behandlingssystem, opfattes akupunktur i den vestlige verden hovedsageligt som et værktøj, hvor man ved indførelse af nåle i specifikke punkter på kroppen (akupunkturpunkter) eller ømme punkter (triggerpunkter), enten kan lindre eller helbrede visse lidelser.
Imidlertid er det umuligt at indpasse disse begreber i vores moderne videnskabelige tankegang.
Til gengæld har vores forståelse af moderne smertefysiologi medvirket til at vi har en ganske god forståelse af, hvorledes akupunktur virker.
Således er det vist, at A-δ-fibrene også fortsætter til 5. lag af baghornetog efter overkrydsning ascenderer via tractus spinothalamicus til højereliggende centre i midthjernen.
Det er vist at raphe magnus nucleus, der er beliggende i midthjernen, sender descenderende fibre til 2. lag af baghornet og efter overkrydsning ascenderer via tractus spinothalamicus til højereliggende centre i midthjernenog via interneuroner har en frigørelse af enkefalin.
Det er vist, at akupunktur øger den lokale blodgennemstrømning, formentlig på pga. en nedsættelse af sympaticus-tonus, og man må derfor formode, at akupunktur, udover en smertestillende effekt, også medvirker til at reetablere normale hæmodynamiske forhold i den/de påvirkede muskler.
Til gengæld har akupunktur for bl.a. for lidelser i bevægeapparatet, hovedpine og kvalme vist sig at være mindst lige så effektive, som konventionel behandling. Hertil kommer, at akupunktur er stort set bivirkningsfrit.
Nedenfor er summarisk angivet de lidelser, der hyppigst behandles i almen praksis samt evidensen herfor.
Klasse I evidens betyder at påstanden er understøttet af randomiserede kontrollerede undersøgelser.
klasse II evidens betyder at påstanden er sandsynliggjort af videnskabelige audits eller lignende.
klasse III evidens er underbygget på simple case serier.
Hvornår kan man iagttage en effekt af akupunktur?
I de fleste tilfælde optræder en markant effekt efter et par behandlinger. Hvis der ingen effekt er indtrådt efter tre behandlinger, bør diagnosen revideres eller anden behandling iværksættes.
Hvor mange behandlinger skal der gives?
Det er vist, at 3-5 behandlinger er tilstrækkeligt ved langt de fleste behandlinger. Ved kroniske smertelidelser må man imidlertid forvente et langvarigt forløb.
Årsag
Graviditet, postoperativt, kemoterapi.
Symptom
Kvalmen kan være til stede hele tiden, eller blive fremprovokeret ved synet eller lugten af mad.
Diagnostik
Kvalme er et velkendt fænomen i forbindelse med enten graviditet eller andre tilstande. Hvis der ikke foreligger en åbenbar sammenhæng med graviditet, postoperativt eller i forbindelse med kemoterapi, bør et omfattende undersøgelsesprogram sættes igang afhængig af patientens øvrige symptomer.
Differentialdiagnoser: afhænger af anamnesen, laboratorie-, røntgen- og scanningsfund.
Udredning: Anamnesen. Undersøgelsesprogrammet afhænger af patientens øvrige symptomer.
Behandling af kvalme:
Årsag
Overbelastning af ekstensorerne samt overbelastning af m supinator.
Symptom
Smerter omkring radialsiden af albueleddet med udstråling til overarmen og håndled.
Diagnostik
Ømhed ved palpation m supinator, m. brachioradialis og m. ekstensor carpi radialis brevis. Reproduktion af smerten ved isometrisk ekstension. Smerter ved håndtryk, og smerter ved at løfte med hånden proneret.
Differentialdiagnose
Supinatorloge syndrom, radierende smerter fra nakke og skulder.
Udredning
Anamnesen, palpationsømhed og radieringsmønstret.
Læs om: Albuesmerter i kapitlet Idrætsskader
Behandling albuesmerter med akupunktur:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
LI-10 | 30 mm | 1-1½ cm |
LI-11 | 30 mm | 1-1½ cm |
LI-12 | 30 mm | ½ cm |
LU-5½ | 30 mm | 1-1½ cm |
Årsag
Ofte temporomandibulær dysfunktion (TMD), bruxisme, primære eller sekundære triggerpunkter i ansigtsmuskulaturen, stress.
Symptom
Afhænger af årsagen. Ved TMD er smerterne lokaliseret omkring kæbeleddet og tyggemusklerne, evt. ledsaget af deviation af kæben, klik og hovedpine. Ved smerter pga. triggerpunkter i ansigtsmusklerne, vil der ofte være udstrålende smerter til tænder, bihuler, øre og næse.
Diagnostik
Ved TMD findes ømhed af kæbeleddet samt tyggemusklerne, m. temporalis og m. masseter og ofte deviation af kæben ved mundåbning. Ved myogene ansigtssmerter er udstrålingsmønstret karakteristisk for det enkelte triggerpunkt.
Differentialdiagnoser ses ved lidelser i tænder, bihuler, næse eller øre. Smerter til kæbevinklen kan skyldes triggerpunkter i m. trapezius.
Udredning
Anamnesen samt palpationsfundet. Patienten bør ses af tandlæge for vurdering af evt. patologi i tænderne.
Læs om: Ansigtssmerter [Trigeminusneuralgi] i kapitlet Hjerne og nerver
Behandling af TMD med akupunktur:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
ST-6 | 13 mm | ½ – ¾ cm |
ST-7 | 30 mm | 2-2½ cm |
ST-7½ | 13 mm | ½ – ¾ cm |
ST-8 | 13 mm | ½ – ¾ cm |
Behandling af myogene ansigtssmerter med akupunktur:
Forværres ofte ved anstrengelse.
Spændingshovedpine er episodisk eller kronisk uden migrænens ledsagesymptomer. Smerterne er oftest dobbeltsidige.
Forværres ikke ved anstrengelse.
Årsag
For den klassiske migræne med aura drejer det sig formentlig om et vaskulært problem. For spændingshovedpine er det formentligt et muskulært problem, i mange tilfælde provokeret af stress.
Symptom
Ved migræne findes ofte prodromer i form af irritabilitet, koncentrationsbesvær, etc. Hos 20-30% forekommer aurasymptomer i form af neurologiske symptomer, flimren for øjnene, paræstesier i ansigtet og ud i armen. Efter en aurafase på op til en time kommer hovedpinen, der er intens, halvsidig, pulserende evt. forbundet med fono-eller fotofobi.
Ved spændingshovedpine findes trykkende hovedpine, som regel bilateral.
Diagnostik
Ved migræne er patienten smertepåvirket og har ofte kvalme.
Ved spændingshovedpine findes ofte ømme triggerpunkter, specielt i m. trapezius, m. splenius, m. temporalis og m. masseter. Spændingshovedpine er ofte kombineret med kæbeledsproblemer.
Differentialdiagnose ved migræne ses apoplexi, TCI, tumor cerebi, akut glaukom og subarachoidalblødning.
Differentialdiagnose ved spændingshovedpine ses migræne, kæbeledsproblemer, sinuit og overforbrug af analgetika.
Ved migræne: anamnesen og normal neurologisk undersøgelse.
Ved spændingshovedpine findes normal neurologisk undersøgelse samt i de fleste tilfælde ømhed af en eller flere af de regionale muskler.
Læs om spændingshovedpine og migræne i kapitlet Hjerne og nerver
Behandling af hovedpine og migræne:
Akupunkturmæssigt er der ingen forskel i behandling af migræne og spændingshovedpine.
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
GB-20 | 30 mm | 1-1½ cm |
GB-21 | 30 mm | 1-1½ cm |
SI-16 | 30 mm | 1-1½ cm |
Ved kalme i forbindelse med migræne kan punktet PC-6 anvendes
Husk at undersøge for ømme triggerpunkter i m. trapezius og m. spleus
Årsag
Østrogenmangel.
Symptom
Hede- og svedeture er de mest almindelige symptomer og optræder i varierende grad hos 50-85% af alle kvinder, heraf er omkring 50% behandlingskrævende. Humørsvingninger, palpitationer, hovedpine, depressioner og søvnbesvær er ofte ledsagesymptomer.
Læs om: klimakteriet – gener i forbindelse med overgangsalderen i kapitlet om kvindesygdomme
Diagnostik
Diagnosen stilles på anamnesen, patientens alder og en normal gynækologisk undersøgelse, evt. suppleret med diverse blodprøver.
Differentialdiagnoser
Ses ved uterincancer, stofteskifteforstyrrelser.
Udredning
Anamnesen, gynækologisk undersøgelse, evt. blodprøver.
Behandling af klimakteriet:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
LR-8 | 30 mm | 1-1½ cm |
SP-6 | 30 mm | 1-1½ cm |
SP-9 | 30 mm | 1-1½ cm |
CV-3 | 13 mm | ½-1 cm |
Årsag
Ofte degenerative forandringer i knæleddet, med udvikling af sekundære triggerpunkter i omliggende muskulatur.
Symptomer
Smerter omkring knæet undertiden med udstråling proksimalt og distalt. Typisk arthrose triade med igangsætningsbesvær, smerter og påvirk- ning af gangen og hvilesmerter. Smerterne er hovedsageligt lokaliseret til medialsiden af knæet.
Diagnostik
Indskrænket ekstension med efterfølgende ustabilt knæ. Indskrænkningen skyldes for en stor del triggerpunkter i hasemusklerne med efter- følgende forkortning af musklerne Som oftest udtalt ømhed over Pes Anserinus. Eventuelle
Differentialdiagnose
Meniskskade, chondromalaci.
Udredning
Anamnesen, palpationsømhed omkring Pes Anserinus, hvor man specielt skal være opmærksom på ømme triggerpunkter i m.sartorius, m. semimembranosus, m. semitendinosus og m. gracilis. Herudover skal man være opmærksom på triggerpunkter i m. vastus medialis. Ømhed i m. biceps femoris kan forekomme.
Læs om knæsmerter i kapitlet Idrætsskader.
Læs om slidgigt i kapitlet Knogler, muskler og led.
Behandling af knæsmerter:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
LR-8 | 30 mm | 1-1½ cm |
SP-9 | 30 mm | 1-1½ cm |
SP-10 | 30 mm | 1-1½ cm |
Husk at undersøge for ømme triggerpunkter i m. semimebranosus og m. semitendinosus
Årsag
Ofte ukendt, men tungt løft i specielt foroverbøjet stilling er ofte en provokerende faktor.
Symptom
Varierende fra lændesmerter uden udstråling (lumbago) til lændesmerter med udstråling til foden, ofte i L5 eller S1 segmentet (iskias).
Diagnostik
Indskrænket bevægelighed i columna lumbalis, specielt ved lumbago. Ømhed ved palpation m. quadratus lumborum, m. iliocostalis lumborum m. gluteus medius, m. gluteus minimus og m. piriformis.
Ved ischias er det ofte muligt ved palpation af glutealmusklerne og m. piriformis at reproducere patientens smerter. Laseque test er ikke sjælden positiv.
Differentialdiagnose
Lumbal diskusprolaps, forsnævring af rygkanalen (spinalstenose), mb Bechterew, fraktur af vertebrae og tumor. Desuden bør aktive triggerpunkter i m. iliopsoas og m. rectus abdominis overvejes.
Udredning
Anamnesen, palpationsømhed og radieringsmønstret.
Læs om: Lænderygsmerter [Ischias] i kapitlet Knogler, muskler og led
Behandling af lumbago og ischias med akupunktur:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
BL-23 | 30 mm | 1-1½ cm |
BL-25 | 30 mm | 1-1½ cm |
GB-30 | 70 mm | 5-7 cm |
Beliggenheden af punktyet GB-30
Udstrålingsmønsteret fra m. quadratus lumborum
Imidlertid er ovennævnte behandling ikke sufficient ved behandling af ischias. Her er det nødvendigt at gennempalpere nedennævnte muskler og indsætte nåle i de ømmeste punkter. Her er specielt den anteriore del af m. gluteus minimus vigtig.
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
M. gluteus medius | 50-70 mm | 5-7 cm |
M. gluteus minimus | 50-70 mm | 5-7 cm |
Husk at undersøge for ømme triggerpunkter i m. gluteus medius
Husk at undersøge for ømme triggerpunkter i m. piriformis.
Årsag
Såvel psykisk som fysisk belastníng, eller en kombination heraf, medvirker til udvikling af triggerpunkter i nakkemusklerne.
Symptom
Diffuse, symmetriske smerter primært i nakke-skulderregionen. Undertiden udstråling til ansigtet.
Klinik
Ømhed ved palpation af nakkemusklerne, ofte normal bevægelighed i alle planer.
Diagnostik
Anamnesen, manglende objektive fund samt palpationsfundet.
Differentialdiagnose
Mekaniske nakkelidelser.
Behandling af nakkesmerter med akupunktur:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
GB-20 | 30 mm | 1-1½ cm |
GB-21 | 30 mm | 1-1½ cm |
SI-16 | 30 mm | 1-1½ cm |
BL-10½ | 30 mm | 1-1½ cm |
Angsttilstande – nervøse tilstande er dels en naturlig reaktion og dels en sygelig tilstand.
Læs om: depressiv sindslidelse – depression i kapitlet Psykiske sygdomme.
Ved fobiske tilstande er angsten ofte kun rettet mod specifikke situationer. Stress er en, ofte naturlig reaktion, der er blevet fremprovokeret af en belastning.
Årsag
Er stort set ukendt, men indtræder ofte i forbindelse med psykosociale forhold.
Symptom
Symptomerne varierer fra hvilken tilstand der er tale om fra bare det at føle sig stresset i den ene ende, til massiv depression og evt suicidaltanker, i den anden ende.
Diagnostik
Afhænger af anamnesen. Eventuelle differentialdiagnoser afhænger af anamnesen.
Udredning
Anamnesen herunder den psykiatriske samtale.
Behandling psykiske lidelser – stress, angst, depressioner og fobier:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
GV-20 | 13 mm | ½ cm |
EX-6 | 13 mm | ½ cm |
LI-4 | 30 mm | 1-1½ cm |
LR-3 | 30 mm | 1-1½ cm |
Årsag
Overbelastning af skulderens muskler, ofte i forbindelse med løft eller statisk arbejde med armen eleveret. Det er specielt m. supraspinatus, m. infraspinatus, m. trapezius og m. coracobrachialis, der er udsat.
Symptom
Smerter i skulderregionen, ofte radierende op i nakkeregionen og ned i armen til fingrene. Der er ofte bevægeindskrænkning i flere planer.
Diagnostik
Ømhed ved palpation af de enkelte muskler, bevægeindskrænkningen og radieringsmønstret. Eventuelle differentialdiagnoser ved mekaniske nakkelidelser, bursitis calcarea, frossen skulder.
Udredning
Anamnesen, bevægeindskrænkningen og radieringsmønstret.
Læs om: Skuldersmerter i kapitlet Idrætsskader
Behandling skuldersmerter med akupunktur:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Årsag
Stress og vanedannende stoffer i tobakken.
Symptom
På længere sigt hjerte- kredsløbs lidelser, pulmonale lidelser herunder lungekræft.
Diagnostik
Vejledning af patienten og motivering til ophør. Behandling af evt. følgesygdomme. Typisk ingen differentialdiagnoser.
Udredning
Anamnesen og vejledning af patienten.
Yderligere information om Tobaksafhængighed i kapitlet om misbrug
Behandling af tobaksafhængighed:
Indstik akupunkturnåle i følgende punkter
Punkt | Nålestørrelse | Indstikdybde |
GV-20 | 13 mm | ½ cm |
EX-6 | 13 mm | ½ cm |
LI-4 | 30 mm | 1-1½ cm |
LR-3 | 30 mm | 1-1½ cm
|
Behandlingen kan understøttes med øreakupunktur i nedenstående punkterne, eventuelt udelukkende med semipermanentenåle:
Ikke sjældent er et par behandlinger tilstrækkeligt.
Ved kroniske smertetilstande i bevægeapparatet, er problemet ofte komplekst pga. underliggende permanente forandringer i knogler, led, sener etc., hvor akupunktur ikke har nogen effekt. Imidlertid er der evidens for, at akupunktur kan have en udmærket virkning på de af grundlidelsen fremkaldte sekundære myogene smerter.
Det er vist, at den myogene komponent ved fx en arthrose i knæet, ofte er hovedårsagen til patientens smerter og ikke selve arthrosen.
Bivirkninger ved akupunktur
Akupunktur er en næsten bivirkningsfri behandlingsform. Således har to arbejder baseret på 66.000 akupunkturkonsultationer vist, at incidensen af mindre bivirkninger var 14 ud af 10.000 behandlinger.
Disse arbejder rapporterede ikke om alvorlige bivirkninger, men alvorlige bivirkninger, som fx pneumothorax, er tidligere beskrevet.
Husk at Infosundhed.dk er et opslagsværk med mere end 1.000 artikler. Tryk på linket for at se de 25 sygdomsområder
Kapitel redaktør: Overlæge, dr.med., Palle Rosted, Senior Lektor, Sheffield Universitet Redaktør af: akupunkturnyt.dk
Illustrator: Vibeke Holstein Schmidt
Infosundhed.dk kan indeholde reklamelinks da vi er finansieret af reklamer og affiliate links til vores samarbejdspartnere.
CVR: 38310925