Overgangsalder er ikke en sygdom men en helt normal proces med kraftig reduktion af den fysiologiske østradiolproduktion som medføre svedeture og søvnløshed
Symptomer
Vasomotoriske (hedestigninger, svedeture), psykiske (søvnløshed), træthed, modløshed, indre uro, depression, svimmelhed og hjertbanken (palpitationer)), urogenital atrofi (vaginal tørheds- og irritationsfornemmelse, recidiverende urinvejsinfektion), seksuel dysfunktion, led- og muskelsmerter, atrofi af hud, bindevæv og slimhinder, osteoporose, øget tendens til åreforkalkning (arterosklerose) og iskæmisk hjerte-karsygdom.
De vasomotoriske gener aftager hos de fleste i løbet af måneder til år, men hos cirka 10% kan de vare ved i mere end ti år. De psykiske symptomer er formentlig ofte i et vist omfang sekundære til forringet søvnkvalitet på grund af vasomotoriske symptomer. Atrofi af slimhinder, hud og bindevæv samt osteoporose indtræder gradvist og langsomt og er ofte først manifest år efter menopausen.
Diagnostik
Før eventuel hormonbehandling indhentes sygehistorie med fokus på: tidligere og aktuelle gynækologiske lidelser, kræftsygdom eller familiær disposition hertil; disposition til eller kendt trombofili, venøs trombose, iskæmisk hjertesygdom og osteoporose; menopausestatus og blødningsforhold, medicin- og tobaksforbrug samt livsstil i øvrigt. Der bør registreres højde, vægt og blodtryk, foretages gynækologisk undersøgelse samt mammapalpation.
Ved familiær disposition til brystkræft kan mammografi overvejes. Måling af P-FSH er kun indiceret ved mistanke om præmatur menopause.
Behandling
Hormonbehandling efter den normale menopause bør kun finde sted som behandling af manifeste østrogenmangelsymptomer. Hormonbehandling i klimakteriet lindrer oftest vasomotoriske symptomer og urogenitale gener som følge af slimhindeatrofi. Herudover nedsætter hormonbehandling risikoen for osteoporose og for kræft i tyktarmen, mens risikoen brystkræft samt for arteriel og venøs tromboemboli øges. Tidligere forekomst af sidstnævnte kontraindicerer normalt hormonbehandling.
Da praktisk taget alle klimakterielle symptomer er forårsaget af fald i det fysiologiske østradiolonivau, er den relevante behandling tilførsel af østradiol. Østradiol stimulerer imidlertid endometriet til vækst med risiko for udvikling af blødningsforstyrrelser, endometriehyperplasi, -atypi og -cancer. Denne stimulation modvirkes af progesteron/gestagen.
Af denne ene årsag suppleres østradiolbehandling hos kvinder med bevaret livmoder normalt med gestagen, administreret enten cyklisk eller kontinuerligt. En betydelig del af de bivirkninger, der er forbundet med hormonbehandling, er imidlertid knyttet til gestagenkomponenten i behandlingen (væskeretention, ødemtendens, mastalgi, humørpåvirkning, fedtet og uren hud), ligesom tillæg af gestagen også synes at øge risikoen for udvikling af brystkræft samt forringe lipidprofil og glukosetolerance.
Gestagen kan administreres via livmoderen som gestagenspiral, der har væsentligt færre systemiske bivirkninger. Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, bør behandles med østrogen alene.
Er problemet alene urogenital atrofi, kan østrogenbehandlingen administreres lokalt med meget ringe systemisk påvirkning. Behandlingen bør gives i lavest mulige dosis og i kortest mulig tid; behovet for fortsat behandling bør jævnligt vurderes, mindst én gang årligt, og behandlingen bør kun undtagelsesvist strækkes over mere end fem år. Ved præmatur menopause anbefales normalt hormonsubstitution frem til det normale menopausetidspunkt (51 år).
Primær forebyggelse af knogleskørhed og/eller hjerte-karsygdom hos raske kvinder uden risikofaktorer og uden klimakterielle gener, er ikke indikation for hormonbehandling i klimakteriet.
Rådgivning om betydningen af livsstilsfaktorer, tobaks- og alkoholforbrug, motion, kost, vægttab bør være en central del af behandlingen af klimakterielle problemer.
Behandlingsforslag ved gener i forhold til overgangsalderen:
Præmenopausalt, hvis samtidigt blødningsforstyrrelser: ultra-lavdosis p-pille, eller østradiol 2 mg dagl. + gestagenspiral; ellers sekvenspræparat med 2 mg østradiol dagl.
Tidlig menopause (1-2 år fra sidste menstruation): Østradiol 2 mg dagl. + gestagenspiral, eller sekvenspræparat med 2 mg østradiol dagl.
>2 år postmenopausalt: Østradiol 1(-2) mg dagl. + gestagenspiral; alternativt – hvis blødningsfrihed ønskes – kombinationspræparat med 1(-2) mg østradiol dagl., eller – hvis manglende blødningskontrol på kombinationspræparat – sekvenspræparat med 1(-2) mg østradiol dagl.; alternativt ”lang-cyklus”-behandling med østradiol 1(-2) mg dagl. suppleret med gestagen (f.eks. medroxyprogesteronacetat 20 mg) 2 uger hver 10-20 uger.
Kvinder hvor livmoderen er fjernet: østradiol 1-2 mg daglig. Indikationen for fortsat behandling bør revurderes mindst én gang årligt, og behandlingen bør kun undtagelsesvist strækkes ud over fem år.
Uro-genitale gener: Lokalbehandling med østradiol eller østriol. Systemisk østrogen kan formentlig med fordel administreres transdermalt via gel, creme, plaster eller spray.
