Kort svar

Høfeber er en allergi, og forkølelse er en virusinfektion. Patienthåndbogen skriver, at høfeber ligner forkølelse, men at kløen er karakteristisk, og at øjenproblemer er hyppigere. Feber er ikke normalt ved høfeber og kan tyde på infektion. En forkølelse er ifølge kilden som regel væk efter 7-10 døgn, mens høfeber varer, så længe du udsættes for det, du er allergisk over for.

Sådan er høfeber

Patienthåndbogen beskriver høfeber som en allergisk reaktion i næsen og øjnene, ikke en infektion. Symptomerne er vandigt sekret og tilstoppet næse, mange nys og tårer, røde øjne, kløe i næse og øjne samt tunghed i hovedet og eventuelt hovedpine. Lex nævner nysen i serier og, at nogle får tør hoste eller astma, og at træthed, irritabilitet og dårligere koncentration er almindeligt. Kilden skriver, at cirka 10 % af befolkningen har høfeber, og at 6-7 % har snue hele året. Du kan læse mere i artiklen om nøddeallergi og krydsreaktion med pollen.

Sådan er forkølelse

Forkølelse er ifølge Patienthåndbogen en virusinfektion i de øvre luftveje, som især rammer næse og svælg. Symptomerne er ondt i halsen, almen utilpashed og eventuelt let feber i starten samt snue, tilstoppet næse og hoste. Næsesekretet er først vandtyndt og bliver senere tykkere og gulligt. Symptomerne er mest udtalte efter 3-4 døgn og som regel væk efter 7-10 døgn. Næsten hele befolkningen får forkølelse mindst én gang om året, og voksne får typisk 2-4 forkølelser årligt. Du kan læse artiklen hvor længe varer en forkølelse.

Forskellene på en oversigt

  • Årsag. Høfeber er en allergi. Forkølelse er en virus.
  • Kløe. Karakteristisk ved høfeber, og øjenproblemer er hyppigere (Patienthåndbogen).
  • Feber. Ikke normalt ved høfeber. Ved forkølelse kan der være let feber i starten.
  • Ondt i halsen og utilpashed. Nævnes ved forkølelse. Ved høfeber nævnes tunghed i hovedet.
  • Sekret. Ved høfeber vandigt. Ved forkølelse først vandtyndt og senere tykkere og gulligt.
  • Varighed. Forkølelse som regel 7-10 døgn. Høfeber følger sæsonen eller allergenet.
  • Smitte. Forkølelse smitter. Høfeber smitter ikke.

Oversigten er redaktionens sammenfatning af Patienthåndbogens to artikler. Kilderne sammenligner ikke de to tilstande punkt for punkt, bortset fra afsnittet om kløe, øjne og feber.

Hvornår på året?

Patienthåndbogen nævner, at pollen fra træer giver symptomer om foråret, især birk i april, at græspollen giver symptomer om sommeren, især i juni, og at bynkepollen giver symptomer sidst på sommeren. Husstøvmider kan give symptomer hele året, ofte med mere kronisk tæt næse, og skimmelsvampe giver symptomer sommer, sensommer og efterår. Lex nævner, at birk, el og hassel nogle år blomstrer allerede i januar-februar. Hvis symptomerne kommer i samme pollensæson flere år i træk, er diagnosen ifølge kilden oplagt. Ellers kan en blodprøve eller en priktest bekræfte allergien.

Behandling

Ved høfeber nævner Patienthåndbogen at undgå eller nedsætte kontakt med allergenet, hvilket ofte er vanskeligt, at starte forebyggende næsespray et par uger før symptomerne plejer at komme, og at bruge antihistamintabletter ved mild høfeber og antihistamin-øjendråber ved slemme øjensymptomer. Allergivaccination kan overvejes ved vedvarende gener. Behandlingen varer mindst 3 år, og effekten holder ofte i mange år. Gravide og ammende skal tale med lægen, før de tager antihistamintabletter.

Ved forkølelse skriver Patienthåndbogen, at der ikke er nogen medicin, som kan forebygge, helbrede eller afkorte forkølelser, og at antibiotika ikke virker. Paracetamol kan lindre hovedpine og feber, og næsespray kan lette vejrtrækningen og søvnen. Hostesaft og slimløsende midler har ingen sikker effekt, og solhat, vitamin C og zink anbefales ikke. Kilden anbefaler at drikke rigeligt, hvile efter behov og sove med hovedet hævet. Siden gengiver ikke doser.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen nævner for høfeber disse tegn:

  • åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning, da høfeber ofte følges af astma
  • feber
  • smerter i næsen eller næseblod

Kilden skriver, at cirka 30 % med høfeber har eller får astmasymptomer, og at cirka 70 % med astma har allergisk eller ikke-allergisk snue. Forkølelsesartiklen nævner sjældne komplikationer som halsbetændelse, bihulebetændelse, mellemørebetændelse eller lungebetændelse. Børn med feber over 38 grader eller væsentligt nedsat almentilstand bør blive hjemme. Redaktionens eget sikkerhedsråd, som ikke står i kilderne: ring 112 ved voldsom åndenød eller hævelse af læber og tunge.

Hvad kan du selv gøre ved høfeber?

Patienthåndbogen nævner, at birk er mest udbredt i april og græs i juni, så tidspunktet på året kan være en pejling. Siden skriver, at man kan lufte ud uden for middagstid, hvor pollental typisk er højest, undgå at tørre sengetøj udendørs i pollensæsonen og bruge bilens ventilation med pollenfilter frem for åbne vinduer. Det kan også hjælpe at følge pollenprognoserne og have ekstra medicin med. Ved forkølelse nævner kilden ingen forebyggende tiltag, fordi der findes flere hundrede forskellige virus, og vaccination ikke er mulig i praksis. Kilden fraråder desuden echinacea, C-vitamin og zink mod forkølelse.

Gode spørgsmål til lægen

  • Er mine symptomer høfeber, forkølelse eller begge dele?
  • Skal jeg testes for allergi, og hvilken test passer til mig?
  • Hvornår skal jeg starte forebyggende behandling?
  • Er allergivaccination relevant for mig?
  • Skal jeg være opmærksom på astma?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på to Patienthåndbog-artikler og Lex. Forkølelsesartiklen nævner ikke, hvornår man skal kontakte læge ud over reglen for børn, og den sammenligner ikke med høfeber. Lex angiver ikke, hvor mange der har høfeber. Vi har ikke gengivet doser og har ikke læst kilder om høfeber hos små børn eller om gravide ud over det korte, der er nævnt. Siden er almen information og kan ikke erstatte en lægelig vurdering.