Redaktionen, 14. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Får du besvær med at trække vejret, eller hæver tunge og svælg, efter at du har spist nødder, så ring 112. Har du symptomer, men er ikke i livsfare, kan du ringe til din læge eller lægevagten på 1813.
Hvad nøddeallergi er
Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver reaktionerne (Patienthåndbogen). For at man kan tale om overfølsomhed over for mad, skal symptomerne komme, når du spiser den fødevare, du ikke tåler. De skal forsvinde eller aftage, når du undlader at spise den, og de skal komme igen, hvis du spiser den igen (Patienthåndbogen).
Fødevareallergi giver ofte akutte symptomer, men der kan også komme forsinkede reaktioner. Ofte reagerer flere organsystemer: hud, vejrtrækning, mave eller tarm. Fødevareintolerans giver derimod ofte langsommere og mindre dramatiske reaktioner (Patienthåndbogen). Læs forskellen i allergi eller intolerans.
Hvorfor pollenallergi kan give symptomer af nødder
Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og proteinerne i nødder (Patienthåndbogen). Ved birkepollenallergi er krydsreaktion over for hasselnødder meget almindelig. Der ses også krydsreaktioner over for blandt andet mandler, paranødder, pecannødder og valnødder (Patienthåndbogen).
Pollenrelaterede symptomer er ofte værre i pollensæsonen. Hvis du har høfeber, kan du også reagere på frugt og grøntsager, der er beslægtet med pollen. Patienthåndbogen nævner stenfrugter som æble, pære og blommer samt kiwi som eksempler på krydsallergi.
Kløe i munden: oralt allergisyndrom
Umiddelbar kløe i mund og hals, eller hævelse af tungen og læberne, efter du har spist bestemte fødevarer, kan skyldes, at du har reageret på noget i maden. Fænomenet kaldes oralt allergisyndrom. Symptomerne kan blandt andet opstå hos pollenallergikere. Visse frugter, grøntsager, nødder, bælgfrugter og krydderurter, der er beslægtet med forskellige typer pollen, kan give hurtigt indsættende symptomer (Patienthåndbogen).
Hvilke nødder giver oftest reaktion
Patienthåndbogen nævner disse nødder som dem, der ofte giver allergiske reaktioner:
- hasselnød
- cashewnød
- paranød
- pekannød
- mandel
- valnød
- pistacienød
- macadamianød
Jordnød er ikke en nød, men en bælgfrugt. Andre nødder, frø og kerner giver sjældnere allergiske reaktioner. Det gælder fx kokosnød, pinjekerner, sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner og kastanjer (Patienthåndbogen).
Hvis du reagerer på én slags nød, betyder det normalt ikke, at du reagerer på alle slags nødder. Ved allergi over for hasselnød ses der dog ofte også reaktion over for valnød (Patienthåndbogen).
Hvilke symptomer kan fødevareallergi give
Ifølge Patienthåndbogen kan fødevareallergi vise sig i munden, på huden, i øjnene, i lungerne eller i mave og tarm:
- Hud: udslæt som nældefeber kan komme umiddelbart efter, du har spist. Børn med atopisk eksem kan opleve, at eksemet blusser op.
- Lunger: ved en akut reaktion kan man få besvær med at trække vejret på grund af hævelse i de øvre luftveje, eller få astmasymptomer.
- Øjne og næse: øjnene kan blive røde og klø, og næsen kan løbe. Det ses oftest sammen med symptomer fra andre organer.
- Mave og tarm: hos børn er de hyppigste akutte symptomer mavesmerter, opkastning og diarré. Kvalme og opkast ses sjældent hos voksne.
Ved fødevareallergi kommer reaktionen prompte, selv på en lille mængde (Patienthåndbogen).
Sådan finder du ud af, om det er nødder
Hvis det er oplagt, at du ikke tåler nødder, behøver du ikke at få det bekræftet med en test (Patienthåndbogen). Er du i tvivl, anbefaler Patienthåndbogen at skrive en kost- og symptomliste i 14 dage. Skriv alt, hvad du spiser, og hvornår du får gener. Spørg dig selv, om der er en fødevare, som går igen, hver gang du reagerer. Hvis du har symptomer efter alle måltider, er det sandsynligvis noget andet end fødevareallergi eller intolerans (Patienthåndbogen).
Hos lægen eller en speciallæge kan undersøgelsen bestå af disse trin (Patienthåndbogen):
- Priktest: en dråbe med ekstrakt af det, man mistænker, placeres på huden, og huden prikkes med en lancet. Efter cirka 15 minutter aflæses reaktionen. Reagerer du, kommer der en lille hævelse, som klør.
- Blodprøve: her måles IgE-antistoffer. Blodprøven viser, om kroppen har dannet antistoffer over for netop det allergen, der undersøges for.
- Fødevareprovokation: du indtager den mistænkte fødevare under observation, og det bør altid ske sammen med en læge.
Du kan læse mere om undersøgelserne i allergitest: priktest og blodprøve.
Kan overfølsomheden forsvinde igen
Patienthåndbogen skriver, at overfølsomheden kan forsvinde igen, især i barnealderen. Småbørn får derfor ofte lavet en ny provokation cirka hver 12. måned. Større børn og voksne vurderes kun igen med års mellemrum, fordi de sjældnere bliver fri for deres fødevareallergi. Tåler barnet igen fødevaren, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som kan besværliggøre hverdagen og måske øge risikoen for fejlernæring.
Behandling og hverdag
Behandlingen går ud på at undgå den mad, du reagerer på. Det kan være enkelt, men også vanskeligt, dyrt og tidskrævende, afhængigt af hvilke fødevarer du skal undgå. Din læge kan give kostråd, vurdere om du har brug for medicin og henvise dig til en klinisk diætist, som kan hjælpe dig med at sammensætte en sund kost (Patienthåndbogen).
Patienthåndbogen understreger, at det er vigtigt at få diagnosen bekræftet eller afkræftet, så du undgår unødvendige diæter med risiko for fejlernæring. Det er ikke nødvendigt at spise nødder for at have et sundt og tilstrækkeligt kostindtag. Børn med fødevareallergi er ikke altid allergikere: læs kun hver tiende barn med fødevareallergi er allergiker.
Sådan læser du varedeklarationen
Nødder hører til de 14 allergener, der skal stå i ingredienslisten på færdigpakkede fødevarer. Det gælder mandel, hasselnød, valnød, cashewnød, pekannød, paranød, pistacienød og macadamianød. Oplysningen skal være skriftlig og stå på emballagen (Patienthåndbogen: mærkning af fødevarer).
- Læs deklarationen, hver gang du handler. Producenten kan ændre varens sammensætning.
- Mærkningen "kan indeholde spor af" er frivillig for producenten. Står den på varen, kan der være risiko for en allergisk reaktion. Slik i løsvægt indeholder ofte spor af nødder.
- Fødevarer, der pakkes ind, mens du venter, fx hos bageren, behøver ikke at være mærket. Personalet skal i stedet oplyse om allergener, enten skriftligt på et skilt eller mundtligt. Spørg altid.
- Nogle fødevarer behøver ikke ingrediensliste, fx frisk frugt og grønt, ost og smør. Hvis varen indeholder et af de 14 allergener, skal det dog altid fremgå.
Hvor nødder kan skjule sig
Ifølge Patienthåndbogen indeholder især mysli ofte nødder. Brød og bagværk fra bageren, caféer og restauranter har ofte ingen mærkning og kan indeholde forskellige nødder og frø. Andre eksempler er:
- Pesto kan indeholde valnødder, cashewnødder, mandler eller pinjekerner.
- Mortadella indeholder pistacienødder, og ost kan være pyntet med nødder.
- Marcipan er lavet af mandler, og nougat indeholder hasselnødder.
- Makroner og makronfyld kan indeholde marcipan eller mandler.
- Nødder bruges ofte som pynt på is, kager og wienerbrød og som drys på salater.
- Mange retter fra fremmede køkkener indeholder nødder, fx afrikanske, kinesiske, indonesiske, mexicanske, thailandske og vietnamesiske retter. Også vegetarretter kan indeholde nødder.
Hvornår skal du kontakte lægen
Har du symptomer, hver gang du spiser nødder, så tal med din læge. Det gælder især, hvis reaktionerne er kraftige, eller hvis du er i tvivl om, hvad du reagerer på. Har du allerede haft en kraftig reaktion, skal du ikke afprøve nødder på egen hånd. Læs også om fødevareallergi i almindelighed og om allergisk shock.