Mistænker du allergi, kan lægen bruge en priktest eller en blodprøve. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om testene, og hvor meget de kan sige. Patienthåndbogens omtale handler om undersøgelse af børn, men principperne for priktest og blodprøve er de samme. Du kan også læse lægens artikel om allergi.

Svar først: hvordan testes der for allergi?

De to almindelige undersøgelser er priktest (på huden) og blodprøve for specifikt IgE. Patienthåndbogen understreger, at sygehistorien er det vigtigste, og at diagnosen allergi aldrig må stilles alene på baggrund af en allergitest.

Priktest

  • En dråbe med ekstrakt af det mistænkte stof placeres på huden.
  • Huden prikkes igennem dråben, og man venter nogle minutter.
  • Testen regnes for positiv, hvis hævelsen omkring stikket er over 3 mm i diameter.

Blodprøve (specifikt IgE)

Blodprøven måler koncentrationen af IgE-antistoffer mod et bestemt stof, for eksempel kat. IgE er de antistoffer, der normalt står bag allergiske reaktioner.

Hvor sikre er testene?

  • Patienthåndbogen skriver, at både priktest og specifikt IgE er usikre og ofte giver forskellige resultater.
  • En negativ test udelukker ikke allergi.
  • Ingen af testene giver alene diagnosen allergi.
  • Resultaterne skal derfor altid vurderes sammen med sygehistorien.

Fødevareallergi og høfeber

Patienthåndbogen skriver, at fødevareallergi kræver, at fødevaren fjernes fra kosten, efterfulgt af en provokation. Allergi mod stoffer i luften, som ved høfeber og astma, kan kun diagnosticeres, hvis symptomerne opstår, når man udsættes for stoffet. Læs mere i artiklerne om forskellen på allergi og intolerans, fødevareallergi og høfeber.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Tal med din læge, hvis du har symptomer, der kan skyldes allergi, og lad lægen vurdere, om en test giver mening. Har du fået en kraftig reaktion på et insektstik, kan du læse om alvorlig allergisk reaktion. Ved vejrtrækningsbesvær, hævelse i svælget eller tegn på alvorlig reaktion ringer du 112.