Kort svar

Svampeinfektion og bakteriel vaginose er de to hyppigste årsager til ændret udflåd, og de bliver ofte forvekslet. Ved svamp er udflådet tykt og hvidt, somme tider som hytteost, og det giver kløe og svie, men lugter normalt ikke. Ved bakteriel vaginose er udflådet tyndt, gråligt og skummende og lugter ofte af fisk. Begge dele er ufarlige, men begge kan være generende, og behandlingen er forskellig. Er du i tvivl, kan lægen tage en prøve.

Hvad er normalt udflåd?

Før du kan vurdere, om noget er forkert, er det godt at kende det normale. Patienthåndbogen skriver, at udflåd er slim eller væske fra skeden, livmoderhalsen og livmoderen, og at det er normalt. Det er slimet, mælkehvidt eller klart og kan blive gulligt, når det kommer i kontakt med luft. Normalt lugter det ikke ubehageligt og klør ikke. Mængden varierer mellem kvinder og over menstruationscyklussen, og før ægløsning kan udflådet være klart og æggehvideagtigt. Yngre kvinder har typisk mere udflåd end ældre, og der er mere under graviditet. Læs mere i artiklen om normal udflåd fra skeden og om den normale menstruationscyklus.

Patienthåndbogen skriver også, at skeden er selvrensende, fordi mælkesyrebakterier holder den sur, og at den ikke bør vaskes eller skylles indvendigt.

Svampeinfektion: sådan ser den ud

Patienthåndbogen forklarer, at infektionen skyldes svampen Candida albicans, som mange kvinder har i skeden uden at mærke noget. Hvis skedens bakterieflora ændres, kan svampen få bedre vækstbetingelser og give symptomer. Tilstanden er generende, men ikke farlig. Typiske tegn er:

  • svie og kløe i skeden og ved skedeindgangen
  • tykt, hvidt udflåd, somme tider klumpet og som hytteost
  • udflåd, der normalt ikke lugter
  • ubehag eller ømhed ved samleje
  • tør, sart slimhinde og i nogle tilfælde små revner ved skedeindgangen
  • hos nogle svie ved vandladning

Den hyppigste årsag er ifølge Patienthåndbogen behandling med antibiotika, som dræber de bakterier, der normalt holder svampen i skak. Binyrebarkhormon (kortison) og immundæmpende medicin kan også udløse infektionen, og graviditet og diabetes øger risikoen.

Bakteriel vaginose: sådan ser den ud

Patienthåndbogen forklarer, at skeden normalt har mange bakterier, hvor mælkesyrebakterierne (Lactobacillus) holder miljøet surt og sygdomsfremkaldende bakterier væk. Når mælkesyrebakterierne bliver for få, tager andre bakterier over, skeden bliver mindre sur, og betændelsen opstår. Typiske tegn er:

  • tyndt, hvidligt eller gråligt udflåd, som kan skumme
  • en lugt, der ofte beskrives som fiskelugt, og som ofte bliver kraftigere efter samleje, fordi sæd hæver pH i skeden
  • i nogle tilfælde svie og kløe

Symptomerne er sjældent voldsomme, og cirka halvdelen af kvinderne har slet ingen. Patienthåndbogen skriver, at balancen kan påvirkes af stress, graviditet, hormonsvingninger i cyklussen, overgangsalder, medicin, syntetisk tøj og sukkerholdig kost. Betændelsen ser ud til at være værst op til menstruation. Cirka en tredjedel af alle kvinder får den mindst én gang i livet, og den ses oftest hos unge kvinder. Læs mere i artiklen om betændelse i skeden.

De vigtigste forskelle ved siden af hinanden

  • Udflådets udseende: Ved svamp tykt, hvidt og klumpet. Ved bakteriel vaginose tyndt, gråligt og skummende.
  • Lugt: Ved svamp lugter udflådet normalt ikke. Ved bakteriel vaginose er der ofte en fiskelugt.
  • Kløe og svie: Typisk og ofte tydeligt ved svamp. Kan forekomme ved bakteriel vaginose, men er ikke det mest typiske.
  • Symptomfri: Cirka halvdelen med bakteriel vaginose har ingen symptomer. Patienthåndbogen skriver om udflåd, at man hos 10-25 % af raske kvinder kan påvise svamp i skeden, og at behandling kun er nødvendig ved gener.
  • Årsag: Svamp: overvækst af en svamp, ofte efter antibiotika. Bakteriel vaginose: for få mælkesyrebakterier.
  • Smitte: Ingen af dem regnes som kønssygdomme.

Hvordan stilles diagnosen?

Patienthåndbogen skriver, at typiske symptomer gør det let at stille diagnosen svamp. Mange tror dog fejlagtigt, at de har svamp, fordi almindeligt udflåd også kan være hvidligt. Svampen kan påvises ved at undersøge en prøve af udflådet i mikroskop. Ved bakteriel vaginose er lugt og udseende af udflådet ofte nok, og ved tvivl kan lægen tage enkle prøver af udflådet. Ved mistanke om andre årsager, som kønssygdomme, tages prøver af udflåd og eventuelt fra urinrøret, og der kan tages blodprøver ved mistanke om underlivsbetændelse.

Behandling af svampeinfektion

Patienthåndbogen skriver, at behandlingen er stikpiller og/eller creme fra håndkøb. Stikpiller fås som engangsbehandling eller som kure over flere dage, og creme kan bruges som supplement på kønslæberne og ved skedeindgangen i en til to uger. Hjælper stikpillerne ikke, eller har du hyppige infektioner, kan lægen give tabletter. Vi gengiver ikke doser her, men følg altid pakningens og lægens vejledning. Infektionen går ofte over uden behandling, og en håndkøbskur virker næsten altid, hvis du har brug for behandling. Tilbagefald kan dog forekomme og er et stort problem for nogle. Der kan så være brug for længerevarende behandling, som du drøfter med lægen.

Partneren behøver som regel kun behandling, hvis vedkommende har symptomer. Under graviditet er svamp ifølge Patienthåndbogen ofte svær at behandle, og den kommer ofte tilbage senere i graviditeten. Behandling anbefales kun, hvis man er meget generet.

Behandling af bakteriel vaginose

Patienthåndbogen skriver, at bakteriel vaginose som regel går over af sig selv, og at man ved få gener ikke behandler. Ved vedvarende eller generende symptomer kan lægen give metronidazol som tabletter, stikpiller eller creme, og medicinen virker hurtigt. Undgå alkohol under behandlingen, da metronidazol kan give en antabus-lignende reaktion. Cirka hver tredje kvinde får brug for en ny kur inden for få måneder. Partneren behøver ikke behandles, heller ikke ved tilbagefald. Du kan læse om samspillet mellem alkohol og medicin i artiklen om alkohol og antibiotika.

Ved gentagne tilbagefald kan det hjælpe nogle kvinder at få fjernet spiralen eller at stoppe med p-piller. Færre seksualpartnere og kondom kan mindske risikoen. Mælkesyrebakterier fra håndkøb kan prøves, men deres effekt på surhedsgraden er ikke bevist, skriver Patienthåndbogen. Efter overgangsalderen kan østrogenstikpiller øge antallet af mælkesyrebakterier igen.

Hvad kan du selv gøre?

  • Vask kun de ydre kønsorganer en gang dagligt med vand, eventuelt med mild sæbe. Brug ikke sæbe i skeden og skyl ikke indvendigt.
  • Brug kun vaskeklude én gang.
  • Har du diabetes, er det vigtigt at holde blodsukkeret godt reguleret, for det kan mindske risikoen for svamp.
  • Ved hyppige svampeinfektioner anbefaler Patienthåndbogen at undgå tamponer og tætsiddende, syntetisk tøj, men skriver samtidig, at det er tvivlsomt, om tøjet har betydning.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen skriver, at du bør kontakte lægen:

  • ved pludselige ændringer i udflåddet, større mængder eller behov for bind uden for menstruation
  • ved lugt, kløe eller svie, der ikke går over
  • ved blodigt udflåd uden for menstruation
  • ved gentagne svampeinfektioner eller hvis behandlingen ikke hjælper
  • ved mistanke om kønssygdom, hvor partneren også skal undersøges og behandles

Ved voldsomme smerter eller voldsom blødning skal du straks kontakte læge. Andre årsager til ændret udflåd kan være klamydia, trikomonas, livmoderhalsbetændelse eller underlivsbetændelse, og i sjældne tilfælde kræft i livmoder eller livmoderhals. Du kan læse om klamydia og om blødning mellem menstruationer. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813.

Bakteriel vaginose og svamp under graviditet

Patienthåndbogen skriver, at bakteriel vaginose hos raske gravide ikke er farlig. Kvinder, der tidligere har født for tidligt, har dog øget risiko for for tidligt vandbrud eller for tidlig fødsel, og de skal undersøges, hvis de har symptomer. Svampeinfektion er hyppig under graviditet og ofte svær at behandle. Du kan læse om mavesmerter i graviditeten, hvis du har andre gener.

Hvad er ikke undersøgt i denne artikel?

Artiklen bygger på tre sider fra Patienthåndbogen. Vi har ikke læst Lex eller patientforeningers materiale om emnet, og vi har ikke fundet kilder på, om man kan have begge infektioner på samme tid. Vi angiver ikke doser eller præparatnavne. Svamp og bakteriel vaginose hos børn og efter overgangsalderen er kun omtalt kort.