Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Ring 112 ved brystsmerter, åndenød, kraftig uregelmæssig hjertebanken eller besvimelse. Kontakt lægen hurtigt ved symptomer på for højt stofskifte; uden for åbningstid på 1813.
Hvad sker der i kroppen?
Højt stofskifte kaldes på fagsprog hyperthyreose. Det skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3), som bliver dannet i skjoldbruskkirtlen (Patienthåndbogen). Ved Graves' sygdom danner kroppen antistoffer, som efterligner hormonet TSH. Normalt er det TSH, der stimulerer produktionen af T4 og T3, så mængden af hormonerne i kroppen stiger. Sygdommen er et eksempel på en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem påvirker cellerne i skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen er som regel forstørret (Patienthåndbogen).
Andre symptomer, du kan have
Ud over det, der står i artiklen ovenfor, nævner Patienthåndbogen disse symptomer på højt stofskifte: rastløshed, træthed, muskelsvaghed, hurtig puls og forhøjet blodtryk. Øget svedtendens kan hos nogle komme som hedeture. Mange af symptomerne ses også ved andre sygdomme og tilstande, for eksempel stress. Derfor kan du ikke selv afgøre, om du har højt stofskifte. Det kræver en blodprøve.
Sådan stilles diagnosen
- Blodprøver: Lægen måler hormonet TSH sammen med T4 og T3.
- Antistoffer: Måling af antistoffer kan hjælpe med at afgøre, hvilken type højt stofskifte der er tale om.
- Scintigrafi: En undersøgelse med radioaktivt sporstof kan vise, om skjoldbruskkirtlen aktivt producerer stofskiftehormon. Den kan også vise, om der er knuder i kirtlen.
Alt dette står i Patienthåndbogen.
Hvad kan ellers give højt stofskifte?
Graves' sygdom er den hyppigste årsag blandt yngre mennesker, men ikke den eneste (Patienthåndbogen). Det har betydning for behandlingen, så lægen skal finde ud af, hvilken type du har.
- Knudestruma med højt stofskifte: Godartede, hormonaktive knuder i kirtlen. Tilstanden hedder også multinodøs toksisk struma, toksisk knudestruma eller toksisk adenom. Danmark har tidligere haft moderat jodmangel, og det kan især i barndommen og ungdommen stimulere dannelsen af knuder. Hos ældre skyldes højt stofskifte ofte, at dele af kirtlen ikke længere kan reguleres af TSH. Du kan læse mere om struma og om knuder i skjoldbruskkirtlen.
- Thyroiditis: En akut irritationstilstand i skjoldbruskkirtlen. Efter en fødsel ses postpartum thyroiditis hos cirka 5 % af kvinderne, hyppigst 1-6 måneder efter fødslen. Omkring 80 % får normalt stofskifte igen i løbet af cirka 12-18 måneder. Subakut (De Quervains) thyroiditis skyldes sandsynligvis en virusinfektion og kan give smerter i kirtlen fortil på halsen, feber og forhøjet CRP.
- Medicin og jod: Medicin som amiodaron, overbehandling med thyroxin og for stort indtag af jod, blandt andet fra helsekostprodukter, kan også forårsage højt stofskifte.
Hvor mange får det, og hvem får det?
I Danmark opstår der hvert år cirka 5.000 nye tilfælde af højt stofskifte. Sygdommen opstår ofte i alderen 20-40 år, mens knudestruma ses hyppigere efter 50-årsalderen. Knudestruma og Graves' sygdom er de hyppigste årsager (Patienthåndbogen). Graves' sygdom kan være arvelig og kan være forbundet med andre autoimmune sygdomme.
Øjnene
Ifølge Patienthåndbogen får mellem 20 og 30 % af dem med Graves' sygdom en let påvirkning af øjnene. Øjengenerne kan være lysskyhed, smerter bag øjnene, grusfornemmelse, dobbeltsyn og udstående øjne.
Behandling i hovedtræk
Højt stofskifte behandles med medicin, radioaktivt jod eller operation. Valget afhænger af typen af højt stofskifte, din alder, kirtlens størrelse og din generelle sundhedstilstand. Patienthåndbogen peger på, at hos mange vil behandlingerne i nogle tilfælde føre til, at kirtlen producerer for lidt hormon. Så får man lavt stofskifte og skal tage thyroxin i tabletform hver dag. Du kan læse om det i artiklen om lavt stofskifte.
Medicin mod højt stofskifte
Medicinen virker ved at hæmme dannelsen af stofskiftehormoner. Patienthåndbogen skriver, at den hos 90 % giver kontrol over det forhøjede stofskifte i løbet af nogle uger. I sjældne tilfælde (0,1-0,5 %) kan medicinen medføre svigt i dannelsen af hvide blodceller. Risikoen er størst de første 10 uger, men tilstanden er uforudsigelig og kan opstå når som helst under behandlingen. Kontakt derfor læge eller vagtlæge ved tegn på infektion, for eksempel halsbetændelse eller høj feber.
Personer med Graves' sygdom behandles oftest med medicin i 12-18 måneder. Herefter er cirka halvdelen raske, fordi den autoimmune tilstand går i ro. Risikoen for fortsat behov for behandling er størst hos rygere, personer med stor skjoldbruskkirtel og personer med høje niveauer af antistoffer (Patienthåndbogen).
Betablokkere mod generne
Betablokkere bruges ofte til at dæmpe generne ved forhøjet stofskifte, for eksempel hjertebanken, rysten og indre uro. Ved forbigående betændelse i kirtlen er de ofte den eneste behandling, man behøver (Patienthåndbogen).
Radioaktivt jod
Man indtager en nøje afmålt mængde radioaktivt jod, som optages i skjoldbruskkirtlen. Radioaktiviteten ødelægger de celler, der danner for meget hormon, mens resten af kroppen kun udsættes for minimal stråling. Fuld effekt opnås i løbet af nogle måneder. Efter 3-6 måneder har 80-90 % normalt stofskifte efter én dosis, mens resten har brug for en eller flere ekstra doser. Behandlingen kan med tiden give permanent lavt stofskifte. Patienthåndbogen skriver, at behandlingen ikke øger risikoen for kræft. Børn og unge, gravide og kvinder, der ammer, må ikke behandles med radioaktivt jod.
Operation
Operation bruges til personer, der ikke tåler medicin mod for højt stofskifte, personer med knudestruma, som ikke ønsker radiojod eller livslang medicin, og personer med stor struma, hvor stofskiftet ikke bliver stabilt trods medicin. Ved Graves' sygdom fjernes hele skjoldbruskkirtlen. Det kurerer højt stofskifte, men giver varigt lavt stofskifte, så man skal tage stofskiftehormon resten af livet. Hos 1-2 % kan en nerve til stemmebåndene tage skade, så man bliver varigt hæs. Hvis hele kirtlen fjernes, får 5-10 % forstyrrelser i kalkstofskiftet, hvis biskjoldbruskkirtlerne bliver skadet eller fjernet (Patienthåndbogen).
Hvad kan du selv gøre?
- Tag medicinen som ordineret, så stofskiftet hurtigst muligt kan blive stabiliseret og holdt stabilt.
- Brug en doseringsæske og eventuelt en alarm på telefonen, så det er lettere at huske medicinen.
- Hvis du ryger, bør du stoppe (Patienthåndbogen). Du kan læse om rygningens virkning på kroppen.
Forløb og udsigter
Sygdommens forløb varierer meget fra person til person. Enkelte bliver raske af sig selv, men de fleste får en sygdom, der fortsætter og kræver behandling. Nogle komplikationer kan vare ved, selv om sygdommen er under kontrol. En del får med tiden lavt stofskifte, og et mindre antal får tilbagefald med højt stofskifte (Patienthåndbogen).
Ubehandlet højt stofskifte kan forårsage eller forværre atrieflimren, angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og osteoporose (knogleskørhed). Læs mere om atrieflimmer og osteoporose.
Er Graves’ sygdom og Basedows sygdom det samme?
Ja. Lex skriver, at Graves’ sygdom også kaldes Basedows sygdom. Patienthåndbogen bruger navnet Graves’ sygdom.
Hvad er symptomerne?
Patienthåndbogen nævner hjertebanken, let rysten på hænderne, nervøsitet og irritabilitet, vægttab trods god appetit, øget svedtendens, varmeintolerans, løs afføring, menstruationsforstyrrelser og forstørret skjoldbruskkirtel. Lex nævner derudover hårtab, træthed og koncentrationsbesvær. Mange af symptomerne kan også skyldes andre tilstande som stress.
Hvorfor får man øjenproblemer?
Både Patienthåndbogen og Lex nævner øjensymptomer ved Graves’ sygdom, for eksempel lysskyhed, smerter bag øjnene, grusfornemmelse, dobbeltsyn og udstående øjne. Lex forklarer, at de skyldes betændelse i vævet bag øjnene og kan fortsætte, selv om stofskiftet er velbehandlet.
Hvordan behandles sygdommen?
Begge kilder nævner tre hovedmuligheder: medicin, der hæmmer hormondannelsen, radioaktivt jod og operation. Lex skriver, at de to sidste ofte efterlader behov for livslang hormonbehandling i tabletform. Øjensymptomer behandles særskilt.
Går Graves’ sygdom over?
Lex skriver, at sygdommen hos cirka halvdelen går i ro, typisk inden for 12-18 måneder, og at nogle med tiden udvikler lavt stofskifte (Hashimotos thyroiditis). Patienthåndbogen skriver, at ubehandlet højt stofskifte kan føre til atrieflimren, angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og osteoporose.
Hvad er forskellen på Graves' sygdom og knudestruma med højt stofskifte?
Ved Graves' sygdom danner kroppen antistoffer, som stimulerer skjoldbruskkirtlen. Ved knudestruma skyldes højt stofskifte godartede, hormonaktive knuder i kirtlen. Graves' sygdom er den hyppigste årsag blandt yngre, mens knudestruma ses hyppigere efter 50-årsalderen (Patienthåndbogen).
Hvor mange får højt stofskifte?
Patienthåndbogen skriver, at der i Danmark hvert år opstår cirka 5.000 nye tilfælde af højt stofskifte. Det sker ofte i alderen 20-40 år.
Hvor lang tid tager behandlingen med medicin?
Personer med Graves' sygdom behandles oftest med medicin i 12-18 måneder. Herefter er cirka halvdelen raske, fordi den autoimmune tilstand går i ro (Patienthåndbogen).
Hvad kan jeg selv gøre?
Tag medicinen som ordineret. En doseringsæske og en alarm på telefonen kan gøre det lettere at huske den. Hvis du ryger, bør du stoppe (Patienthåndbogen).
Kan man få højt stofskifte efter en fødsel?
Ja. Postpartum thyroiditis ses hos cirka 5 % af kvinder efter fødsel, hyppigst 1-6 måneder efter. Den er ofte mild og forbigående, og omkring 80 % får normalt stofskifte igen i løbet af cirka 12-18 måneder (Patienthåndbogen).
Hvad sker der, hvis højt stofskifte ikke bliver behandlet?
Patienthåndbogen skriver, at ubehandlet højt stofskifte kan forårsage eller forværre atrieflimren, angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og osteoporose.