Kort svar

Der findes ikke ét tal for, hvor længe atrieflimren varer. Patienthåndbogen skriver, at atrieflimren kan komme og gå, men at den hos mange med tiden bliver permanent. Nogle kan mærke, når rytmeforstyrrelsen slår til eller fra, og hjertet igen slår normalt. Tilbagefald er hyppigt, både efter behandling med medicin og efter behandling med elektrisk stød. Kilden skriver ikke, hvor længe et enkelt anfald typisk varer, og den angiver ingen tal for, hvor mange der slipper helt af med tilstanden.

Siden er skrevet af redaktionen og bygger på én artikel i Patienthåndbogen. Den kan ikke sige, hvordan netop dit forløb bliver. Det kan din læge vurdere ud fra et hjertekardiogram (EKG) og en samlet vurdering af dit helbred.

Hvad er atrieflimren?

Hjertet har et elektrisk ledningssystem. Under normale omstændigheder udløses regelmæssige elektriske impulser fra et lille område, sinusknuden, i det højre forkammer. Impulserne breder sig gennem begge forkamre og derefter via den såkaldte AV-knude til de to hjertekamre, og hver impuls efterfølges af en sammentrækning af hjertet, som pumper blodet videre ud i kroppen.

Ved atrieflimren og atrieflagren, som ofte kaldes forkammerflimmer, udløses impulser meget hurtigere end normalt fra andre steder i forkammeret. Det er ikke længere sinusknuden, der styrer hjertets takt. Ved atrieflagren trækker forkamrene sig meget hurtigere sammen end ved normal hjerterytme. Ved atrieflimren er der en slags elektrisk kaos i forkamrene, så de i praksis ikke bidrager til hjertets pumpefunktion. Patienthåndbogen skriver, at de to tilstande i vid udstrækning håndteres på samme måde. Du kan også læse den gamle lægeartikel om forkammerflimmer og om atrieflagren.

Kommer og går: sådan forløber atrieflimren

Det er det vigtigste at vide, når man spørger, hvor længe atrieflimren varer: Kilden beskriver forløbet som skiftende. Patienthåndbogen skriver, at atrieflimren kan komme og gå, men at den hos mange med tiden bliver permanent. Det betyder, at nogle perioder med flimren kan afløses af perioder med normal rytme, og at andre efterhånden får flimren, som bliver ved.

Kilden skriver også, at nogle kan mærke, når rytmeforstyrrelsen i hjertet slår til eller fra, og at hjertet så slår normalt igen. Symptomerne er oftest mest generende, lige når rytmeforstyrrelsen opstår, og de aftager som regel, når det har stået på længe. Kilden forklarer ikke nærmere, hvorfor symptomerne aftager, så det kan vi ikke sige mere om.

Det betyder omvendt, at man ikke kan bruge sin egen fornemmelse som sikker målestok. Kilden skriver, at nogle slet ikke mærker noget, og at tilstanden opdages tilfældigt ved et besøg hos lægen. Hvis man har haft atrieflimren, men ikke længere mærker den, kan man altså ikke ud fra symptomerne alene afgøre, om den er væk (redaktionens eget råd: følg de kontroller, lægen aftaler med dig).

Hvilke symptomer kan du mærke?

Patienthåndbogen skriver, at tilstanden kan opleves meget forskelligt. Hyppigste symptomer er uro i brystkassen, hjertebanken og åndenød. Mere sjældne symptomer er svimmelhed eller besvimelse og en trykkende fornemmelse i brystet. Nogle får brystsmerter, mathed og svimmelhed, og mange kan mærke, at pulsen er ujævn. Det er ikke almindeligt at få smerter i brystet ved tilstanden, men hvis hjertet skal arbejde ekstra hurtigt, og man i forvejen har åreforkalkning, kan man godt få dem.

Mange har få eller slet ingen symptomer. Hvis du er i tvivl om, hvad du mærker, kan du læse om hjertebanken og om, hvornår du skal gå til lægen med hjertebanken.

Hvad får atrieflimren til at komme igen?

Kilden angiver ikke en forklaring på, hvorfor flimren kommer igen hos nogle og ikke hos andre. Den nævner derimod en række forhold, som kan medvirke til, at man får atrieflimren overhovedet, og som derfor også kan være en del af forklaringen på, at den bliver ved:

  • påvirkning af hjertemuskulaturen på baggrund af højt blodtryk
  • angina pectoris eller blodprop i hjertet (åreforkalkning)
  • nedsat hjertepumpefunktion (hjertesvigt)
  • højt stofskifte
  • sygdom i en eller flere hjerteklapper
  • alkohol
  • dårlige lunger
  • høj alder

Patienthåndbogen skriver, at man generelt ikke regner sygdommen som arvelig, men at der er fundet gener, som øger risikoen. Hvis lægen finder tegn på hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller andet, der kan have udløst flimren, skal det behandles på sædvanlig vis.

Hvor almindeligt er det?

Tilstanden er hyppig og stiger med alderen. Atrieflimren er relativt sjælden før 60-årsalderen, men findes hos cirka 15 % af 80-årige. Det betyder, at spørgsmålet om forløbet især bliver aktuelt for ældre, men kilden skriver ikke, hvor mange yngre der får atrieflimren.

Hvordan behandler man atrieflimren?

Ifølge Patienthåndbogen handler behandlingen om to ting: at mindske risikoen for blodprop i hjernen og at håndtere hjerterytmen.

Blodpropper

Risikoen for blodprop er øget hos de fleste med forkammerflimren. Hyppigheden af anfald og pulshastigheden betyder ifølge kilden ganske lidt i den sammenhæng. Risikoen afhænger i langt højere grad af andre faktorer, først og fremmest alder, men også af andre sygdomme som diabetes, højt blodtryk, hjertesvigt eller åreforkalkning. Lægen rådgiver på baggrund af en beregning af din risiko. De fleste har eller får behov for blodfortyndende behandling. Det betyder også, at man kan have brug for at fortsætte med den blodfortyndende behandling, selv om man kun sjældent har flimren. Hvor lang tid man skal behandles, varierer fra person til person.

Hjerterytmen

Hensigten med behandlingen af rytmen er at mindske symptomerne og reducere belastningen af hjertet. Ved nylig opstået atrieflimren kan man forsøge at genoprette den normale rytme med medicin, enten som tabletter eller direkte i blodåren. Er flimren mere permanent, vælger lægen oftest enten at forsøge at fastholde den normale rytme med medicin (rytmekontrol) eller at regulere hjerterytmen (frekvenskontrol). Kilden nævner præparater, men dem gengiver vi ikke her, fordi valget er lægens.

Hvis medicin ikke lykkes, kan et elektrisk stød under bedøvelse (DC-konvertering) i en del tilfælde få hjertet tilbage til normal rytme. Før en planlagt stødbehandling skal man være i blodfortyndende behandling i en periode, oftest 1 måned, og i en varierende periode bagefter. Patienthåndbogen understreger, at tilbagefald er hyppigt både efter medicinsk behandling og efter stødbehandling.

I udvalgte tilfælde, især ved atrieflagren, kan det komme på tale med kateterablation (radiofrekvensablation), også kaldet varmebehandling eller brænding. Her inaktiverer man de forstyrrende impulser i forkamrene via små katetre, som føres ind i hjertet gennem blodårer i lysken. Behandlingen foregår kun på hjertecentre i Danmark og tilbydes typisk symptomatiske patienter, hvor anden behandling har været utilstrækkelig. Den virker bedst, hvis man ikke har haft forkammerflimren i mange år. Det er et af få steder, hvor kilden knytter udfaldet til varigheden: jo kortere tid man har haft tilstanden, jo bedre virker behandlingen.

Er atrieflimren farligt?

Patienthåndbogen skriver, at atrieflimren og -flagren ikke i sig selv er farligt. Hvis rytmen medfører meget høj puls, kan der udvikles hjertesvigt, og derfor bør hjertefrekvensen ofte sænkes medicinsk. Det mest alvorlige er risikoen for blodpropper. Når forkamrene bare flimrer, bliver blodet mere stillestående og kan klumpe sammen. Blodklumperne giver ikke problemer i hjertet, men de kan rive sig løs, føres med blodstrømmen op til hjernen og forårsage en blodprop i hjernen (apopleksi). Hvis du får tegn på en blodprop i hjernen, som pludselig lammelse, taleforstyrrelser eller hængende mundvig, skal du ringe 112 (redaktionens eget råd). Læs mere om forskellen på forkammerflimmer og ekstraslag.

Hvad kan du selv gøre?

Kilden anbefaler at føre en sund livsstil, ikke drikke for meget alkohol, dyrke motion og undgå overvægt. Højt blodtryk er en af de hyppige årsager til hjerteflimmer, og det skal behandles. Oftest bør man tilstræbe et blodtryk, der ikke overstiger 130/80 mm Hg. Kilden skriver ikke, hvor stor effekt livsstilsændringer har på, hvor længe flimren varer, så vi kan ikke love, at de får den til at forsvinde. Se også hvordan du måler blodtrykket derhjemme.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen skriver, at du bør kontakte din læge, hvis du er begyndt at få åndenød ved mindre anstrengelser, end du er vant til at kunne klare, eller hvis du har vedvarende hjertebanken eller uro i brystet. Svimmelhed eller besvimelse, som ses sjældent ved forkammerflimmer, bør også få dig til at kontakte lægen. Diagnosen kan mistænkes ved, at lægen undersøger pulsen, men et EKG er nødvendigt for at være sikker. Ofte laver man også en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) for at vurdere pumpefunktionen og se, om en anden hjertesygdom ligger bagved. Se EKG og langtids-EKG.

Hvis du har brystsmerter, som kommer pludseligt og er kraftige, eller hvis du besvimer, bør du ikke vente. Ring 112 (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813 for at få vurderet, om det kan vente.

Gode spørgsmål til lægen

  • Er min atrieflimren kommet og gået, eller er den vedvarende?
  • Hvad er min risiko for blodprop, og skal jeg have blodfortyndende behandling?
  • Er det rytmekontrol eller frekvenskontrol, der er målet for mig?
  • Kan stødbehandling eller ablation komme på tale i min situation?
  • Er der noget, der kan have udløst flimren hos mig, for eksempel blodtryk, stofskifte eller alkohol?
  • Hvordan følger vi op, og hvad skal jeg være opmærksom på mellem kontrollerne?

Sådan holder du styr på dine anfald

Fordi atrieflimren kan komme og gå, og fordi nogle ikke mærker den, er det ofte lægens EKG-målinger, der viser, hvordan forløbet er. Du kan hjælpe ved at skrive ned, hvornår du mærker uro i brystet, hvor længe det varer, og hvad du lavede, da det begyndte. Skriv også, om du har drukket alkohol, haft en stresset periode eller været syg, så lægen kan se mønstre (redaktionens eget råd).

Tag gerne en liste over din medicin med til hver kontrol, og fortæl, hvis du har glemt doser eller holdt pause. Hvis du får blodfortyndende medicin, er det vigtigt at fortælle det til tandlæge og andre behandlere, før de laver noget, der kan give blødning (redaktionens eget råd). Din læge kan fortælle, hvordan du bedst følger din puls derhjemme, hvis det er relevant for dig.

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på én artikel i Patienthåndbogen: Atrieflimren og -flagren (opdateret 15.05.2024). Vi har ikke læst Patienthåndbogens særskilte artikler om hjertearytmier eller blodfortyndende behandling i fuld tekst, og ikke Lægehåndbogen eller Sundhedsstyrelsens vejledninger. Kilden angiver ikke, hvor længe et anfald typisk varer, hvor mange der får permanent atrieflimren, eller hvor mange der får tilbagefald efter behandling. Vi har ikke gengivet præparatnavne eller doser. Vi har ikke vurderet, hvilken behandling der passer til dig. Siden er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse.