Kort svar

Ekstraslag og forkammerflimmer er to forskellige tilstande, som begge kan give en fornemmelse af uro i brystet. Patienthåndbogen skriver, at ekstrasystoler er ekstra hjerteslag, som er et ufarligt fænomen, og at de normalt ikke kræver behandling. Atrieflimren og atrieflagren, som ofte kaldes forkammerflimmer, er derimod en hyppig rytmeforstyrrelse, hvor forkamrene får impulser meget hurtigere end normalt. Forkammerflimmer er ikke i sig selv farligt, men øger risikoen for blodprop i hjernen, og de fleste har derfor brug for blodfortyndende behandling. Det er lægen, der med et EKG afgør, hvad der foregår.

Sådan styres hjertets rytme

For at forstå forskellen hjælper det at vide, hvordan hjertet normalt slår. Patienthåndbogen beskriver, at hjertet har to forkamre og to hjertekamre, og at hjertets aktivitet styres af elektriske impulser. Normalt er det et lille område i højre forkammer, sinusknuden, der styrer impulserne. I hvile udløser sinusknuden cirka 60-70 elektriske impulser i minuttet. Impulsen breder sig først i de to forkamre, samles af AV-knuden på overgangen mellem forkamre og hjertekamre og ledes derefter videre gennem ledningsbaner til musklerne i begge hjertekamre.

Et hjerteslag består af to sammentrækninger. Først trækker forkamrene sig sammen, så blodet presses ned i hjertekamrene. Derefter trækker hjertekamrene sig sammen og pumper blodet ud til lungerne og resten af kroppen. Både ekstraslag og forkammerflimmer opstår, når impulser kommer fra andre steder end sinusknuden. Forskellen er, at det ved ekstraslag er enkelte slag, mens det ved forkammerflimmer er forkamrenes aktivitet, der ændrer sig, så impulserne ikke længere kommer fra sinusknuden.

Hvad er ekstraslag?

Patienthåndbogen beskriver et ekstraslag (en ekstrasystole) som et ekstra hjerteslag, der kommer mellem to normale hjerteslag. De fleste mennesker kan indimellem mærke ekstraslag. Det er normalt og er yderst sjældent tegn på sygdom i hjertet.

Mange oplever det, som om hjertet hopper et slag over. Forklaringen er, at ekstraslaget kommer, før hjertekamrene har haft tid til at blive helt fyldt med blod efter et normalt hjerteslag. Der kommer derfor mindre blod ud med dette slag, og det føles svagt, hvis man overhovedet mærker det. Efter ekstraslaget følger en kort pause, hvor hjertekamrene fyldes med mere blod end sædvanligt. Det får næste hjerteslag til at føles kraftigere end normalt, og det er ofte dette kraftigere slag, man registrerer som hjertebanken.

Du kan læse mere i artiklen om, når hjertet springer over.

Hvad er forkammerflimmer?

Patienthåndbogen skriver, at atrieflimren og atrieflagren er hyppige rytmeforstyrrelser i hjertet, som i vid udstrækning håndteres på samme måde, og som ofte kaldes forkammerflimmer. Normalt udløses regelmæssige elektriske impulser fra et lille område i højre forkammer, sinusknuden. Ved forkammerflimmer udløses impulserne meget hurtigere end normalt fra andre steder i forkammeret, og det er ikke længere sinusknuden, der styrer hjertets takt.

Ved atrieflagren trækker forkamrene sig meget hurtigere sammen end ved normal hjerterytme. Ved atrieflimren er der en slags elektrisk kaos i forkamrene, så de i praksis ikke bidrager til hjertets pumpefunktion. Det mere stillestående blod i forkamrene kan klumpe sammen. Blodklumperne giver ikke problemer i hjertet, men de kan rive sig løs, føres med blodstrømmen op til hjernen og forårsage en blodprop i hjernen. Du kan læse mere i artiklen om forkammerflimmer.

Sådan kan du kende forskel

Forskellen ligger i, hvordan rytmen opstår, og hvor længe den varer. Her er det, Patienthåndbogen skriver:

  • Hvad sker der i hjertet: Ved et ekstraslag kommer ét ekstra slag fra et andet område end sinusknuden. Ved forkammerflimmer overtager andre områder i forkammeret styringen af rytmen.
  • Hvordan det føles: Ekstraslag føles ofte som et slag, der springer over, efterfulgt af et kraftigt slag. Ved forkammerflimmer kan man få hjertebanken, åndenød, brystsmerter, mathed og svimmelhed. Mange kan mærke, at pulsen er ujævn, og nogle mærker slet ikke noget.
  • Kommer og går: Nogle med forkammerflimmer kan mærke, når rytmeforstyrrelsen slår til eller fra, og hjertet slår normalt igen. Symptomerne er oftest mest generende, lige når rytmeforstyrrelsen opstår.
  • Alder: Forkammerflimmer er relativt sjælden før 60-årsalderen, men findes hos cirka 15 % af 80-årige.
  • Risiko: Ekstraslag er ifølge Patienthåndbogen helt ufarlige. Forkammerflimmer øger risikoen for blodpropper i hjernen.

Forskellen kan være svær at mærke selv, og Patienthåndbogen skriver, at EKG er nødvendigt for at stille diagnosen forkammerflimmer med sikkerhed.

Hvorfor opstår de?

Patienthåndbogen skriver om ekstraslag, at forhøjet stofskifte, stress og forskrækkelse samt en del medicin kan udløse dem, men at de ofte er et helt normalt fænomen. Ekstraslag er ikke arvelige, men visse arvelige sygdomme kan være forbundet med hyppigere tilfælde. Et ekstraslag opstår ved, at et andet område i hjertet end sinusknuden udløser en elektrisk impuls. Området kan ligge i forkamrene (supraventrikulær ekstrasystole) eller i hjertekamrene (ventrikulær ekstrasystole). Nogle gange kan et sådant område udløse flere hurtige ekstraslag efter hinanden.

Om forkammerflimmer nævner Patienthåndbogen flere faktorer, der kan medvirke:

  • påvirkning af hjertemuskulaturen på grund af højt blodtryk
  • angina pectoris eller blodprop i hjertet (åreforkalkning)
  • nedsat hjertepumpefunktion (hjertesvigt)
  • højt stofskifte
  • sygdom i en eller flere hjerteklapper
  • alkohol
  • dårlige lunger
  • høj alder

Forkammerflimmer regnes generelt ikke for arveligt, men der er fundet gener, som øger risikoen.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved ekstraslag stilles diagnosen ifølge Patienthåndbogen med EKG-optagelse under anfald, eventuelt ved langtidsovervågning med EKG (Holter-monitorering). Hvis lægen opfanger et ekstraslag på et EKG, er det ifølge Patienthåndbogen let at skelne mellem et ekstraslag fra forkamrene og et fra hjertekamrene.

Ved forkammerflimmer kan lægen mistænke diagnosen ved at undersøge din puls, men kardiogram (EKG) er nødvendigt for at være sikker. Patienthåndbogen skriver, at det også er aktuelt at undersøge hjertet med ekkokardiografi, en ultralydsundersøgelse, der viser hjertets pumpefunktion og kan afsløre en anden hjertesygdom, som måske ligger bag, for eksempel sygdom i hjerteklapperne.

Behandling

Patienthåndbogen skriver, at ekstraslag normalt ikke kræver behandling, da de er helt ufarlige. Er man meget generet af mange ekstraslag, kan man eventuelt forsøge en medicinsk behandling for at dæmpe dem, med det formål at mindske symptomerne. Er der rigtig mange ekstraslag (for eksempel mere end 10-20 % af alle hjerteslag, vurderet ud fra en længere overvågning af hjerterytmen), kan der være grund til medicinsk behandling for at beskytte hjertet mod overbelastning, fordi det i sjældne tilfælde kan påvirke hjertets pumpekraft.

Ved forkammerflimmer handler behandlingen ifølge Patienthåndbogen om to ting: at minimere risikoen for blodprop i hjernen og at håndtere hjerterytmen. Risikoen for blodprop afhænger af faktorer som alder og andre sygdomme, for eksempel sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller åreforkalkning. Din læge rådgiver dig ud fra en beregning af din risiko, og de fleste har eller får behov for blodfortyndende behandling. Hjerterytmen kan håndteres med medicin, som genopretter rytmen eller regulerer pulsen. Et elektrisk stød under bedøvelse (DC-konvertering) kan i en del tilfælde få hjertet tilbage til normal rytme, hvis medicin ikke lykkes. Hvilken behandling du får, afgør din læge. Finder lægen tegn på hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller andet, der kan have udløst flimmeret, behandles det på sædvanlig vis.

Hvornår skal du kontakte læge?

Patienthåndbogen skriver om forkammerflimmer, at det er en god idé at kontakte din læge, hvis du er begyndt at få åndenød ved mindre anstrengelser, end du er vant til at kunne klare, eller hvis du har vedvarende hjertebanken eller uro i brystet. Svimmelhed eller besvimelse bør også få dig til at kontakte lægen, selv om det ses sjældent ved forkammerflimmer. Brystsmerter er ikke almindelige ved tilstanden, men kan opstå, hvis hjertet skal arbejde ekstra hurtigt, og du i forvejen har åreforkalkning.

Har du tilbagevendende hjertebanken, som generer dig, er det rimeligt at få den undersøgt med et EKG (redaktionens eget råd). Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer (redaktionens eget råd). Du kan også læse om hjertebanken og om hurtig puls i hvile.

Gode spørgsmål til lægen

  • Er det ekstraslag eller forkammerflimmer, jeg har?
  • Skal jeg have taget EKG eller have målt hjerterytmen over længere tid?
  • Hvad kan have udløst det hos mig?
  • Har jeg brug for forebyggende behandling mod blodprop i hjernen?
  • Hvilke symptomer skal få mig til at kontakte jer igen?

Hvad er ikke verificeret?

Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om ekstrasystoler og om atrieflimren og -flagren. Den sidste del af artiklen om forkammerflimmer (efter afsnittet om DC-konvertering) er ikke læst i fuld tekst, og Lægehåndbogen er ikke læst for denne side. Siden angiver ingen doseringer, og tal for, hvor mange der har ekstraslag, er ikke læst i kilderne og skrives derfor ikke.