Kort svar
Hvis du har på fornemmelsen, at hjertet springer et slag over, er forklaringen oftest et ekstraslag, som lægerne kalder en ekstrasystole. Patienthåndbogen skriver, at ekstraslag er ekstra hjerteslag, der opstår mellem to normale slag, at mange mærker dem en gang imellem, og at de regnes for ufarlige og normalt ikke kræver behandling. Lægehåndbogen skriver samtidig, at hjertebanken i enkelte tilfælde kan skyldes en rytmeforstyrrelse, og at åndenød, brystsmerter, svimmelhed, nærbesvimelse eller besvimelse sammen med hjertebanken altid bør føre til en nærmere undersøgelse. Siden her er skrevet af redaktionen og erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.
Hvad mærker man, når hjertet springer over?
Patienthåndbogen beskriver, at mange oplever, at hjertet springer et slag over. Det skyldes ikke, at hjertet rent faktisk holder pause, men at et ekstra slag kommer for tidligt, før hjertekamrene er fyldt helt op. Der pumpes derfor mindre blod ud ved det ekstra slag, og det kan næsten ikke mærkes. Bagefter kommer der en lille pause, og i den når kamrene at fylde sig mere end normalt. Det næste slag bliver derfor kraftigere. Det er ofte netop det kraftige slag, man registrerer som hjertebanken, og som kan føles som et bump, et dunk eller et hop i brystet.
Lægehåndbogen skriver, at man ofte mærker ekstraslagene bedst, når man slapper af, og at de ofte er forbundet med en stresset livssituation. Mange lægger især mærke til dem, når de ligger stille i sengen om aftenen. Hjertebanken som symptom er ifølge Lægehåndbogen et subjektivt ubehag ved opmærksomhed om hjertets aktivitet, og det udgør knapt 1 % af konsultationerne i almen praksis. Du kan læse mere om hjertebanken i almindelighed i artiklen om hjertebanken og om natlige gener i artiklen om hjertebanken om natten.
Hvad er et ekstraslag?
Hjertet trækker sig sammen i en fast rytme, som styres af elektriske impulser. Patienthåndbogen forklarer, at sinusknuden i højre forkammer normalt udsender cirka 60-70 impulser i minuttet i hvile. Impulsen går gennem forkamrene til en knude mellem forkamre og kamre, derefter videre ned til hjertekamrenes muskulatur. Et hjerteslag består af to sammentrækninger: først trækker forkamrene sig sammen og presser blod ned i kamrene, derefter trækker kamrene sig sammen og pumper blodet ud i lunge- og kropskredsløbet.
Et ekstraslag opstår ifølge Patienthåndbogen, når et andet sted i hjertet end sinusknuden sender et elektrisk signal. Sker det i forkamrene, kaldes det en supraventrikulær ekstrasystole. Sker det i hjertekamrene, kaldes det en ventrikulær ekstrasystole, og der kan nogle gange komme flere hurtige ekstraslag efter hinanden. På et EKG er de to typer let at skelne fra hinanden. Du kan læse om undersøgelsen i artiklen om EKG og langtidsregistrering af hjerterytmen.
Hvorfor får man ekstraslag?
Patienthåndbogen skriver, at et forhøjet stofskifte, stress, forskrækkelse og en del medicin kan udløse ekstraslag. Ofte er der dog ingen særlig årsag, og fænomenet er helt normalt. Ekstraslag er ikke arvelige, men visse arvelige sygdomme kan være forbundet med flere ekstraslag.
Lægehåndbogen giver en bredere liste over mulige årsager til hjertebanken, som også kan indeholde ekstraslag. Her nævnes feber, angstlidelser, blodmangel og stimulerende stoffer som alkohol, tobak, koffein og narkotika. Lægehåndbogen nævner også, at hjertebanken kan skyldes hjertesygdom, for eksempel klapsygdom, hjertesvigt, forstørret eller svækket hjertemuskel, medfødte hjertefejl og forhøjet blodtryk. Andre mulige forklaringer er rytmeforstyrrelser som atrieflimmer og hurtig hjerterytme fra forkamrene, og forhold uden for hjertet som for højt stofskifte, lavt blodsukker, forstyrrelser i kroppens salte, væskemangel og lungesygdom. Visse typer medicin kan også give hjertebanken. Lægehåndbogen skriver, at op til 2 % af kvinder får for højt stofskifte, ofte i 20-40-årsalderen. Du kan læse mere om det i artiklen om forhøjet stofskifte, og om stimulerende stoffer i artiklen om koffein.
Lægehåndbogen skriver desuden, at andelen af patienter med hjertebanken, der har en paniklidelse, angives til 15-31 %. Samtidig advarer håndbogen om, at der er risiko for at tillægge angst for stor vægt som årsag, så lægen skal stadig undersøge for andre forklaringer. Hvis du især er bekymret for, om din hjertebanken er angst, kan du læse artiklen om forskellen på hjerteanfald og panikangst.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen har ikke en samlet liste over, hvornår man skal kontakte lægen ved ekstraslag. Lægehåndbogen beskriver til gengæld de forhold, der får lægen til at henvise til videre undersøgelse eller indlæggelse. Det gælder, hvis hjertebanken kommer sammen med:
- åndenød
- brystsmerter
- svimmelhed, nærbesvimelse eller besvimelse
- unormalt EKG eller mistanke om underliggende hjertesygdom
- mistanke om, at rytmeforstyrrelsen skyldes et akut hjerteanfald eller akut hjertesvigt
- mistanke om en rytmeforstyrrelse, der påvirker blodomløbet, typisk med åndenød, brystsmerter, svimmelhed eller (nær)besvimelse
- slægtninge med rytmeforstyrrelser, pludselig død eller besvimelser
Lægehåndbogen skriver, at de første tegn på en alvorligere årsag skal tages alvorligt, også selvom EKG'et ser normalt ud. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer (redaktionens eget råd).
(Redaktionens eget råd) Hvis du lægger mærke til, hvornår ekstraslagene kommer, hvor længe de varer, og hvad du lavede, lige før de begyndte, kan det hjælpe lægen. Det gælder også, om du har drukket kaffe, energidrikke eller alkohol, om du har sovet dårligt, og om du er under pres.
Sådan undersøger lægen dig
Patienthåndbogen skriver, at diagnosen stilles ved at optage et EKG under et anfald. Hvis det er nødvendigt, bruges langtidsovervågning med EKG, kaldet Holter-monitorering. Lægehåndbogen uddyber, at det er afgørende at få optaget rytmen, mens symptomerne er der, så man kan afgøre, om de skyldes en rytmeforstyrrelse. Ved Holter-monitorering ses ofte godartede ekstraslag fra forkamre eller kamre med normal grundrytme.
Lægehåndbogen beskriver forløbet i flere trin. Lægen starter med en samtale, hvor han eller hun vurderer, om der kan være hjertesygdom, angst, forhøjet stofskifte eller andre sygdomme som feber, væskemangel, lavt blodsukker, blodmangel eller søvnapnø. Lægen spørger også til medicin og forbrug af kaffe, alkohol, tobak og rusmidler. Ved den kliniske undersøgelse vurderes din almentilstand, pulsen, om den er uregelmæssig, blodtrykket, skjoldbruskkirtlen, rystelser i fingrene, tegn på for højt stofskifte, vejrtrækningen og hjertet og lungerne. Lægehåndbogen skriver, at det kan være nyttigt at undersøge igen efter nogle knæbøjninger.
Et EKG i hvile er ofte nok i almen praksis. Her leder lægen blandt andet efter tegn på iltmangel i hjertemusklen, fortykket hjertemuskel og forstyrrelser i hjertets ledning. Der kan også tages blodprøver, for eksempel af stofskiftehormon, blodprocent, kroppens salte, langtidsblodsukker og infektionstal. På hospitalet kan der være tale om røntgen af brystkassen, ultralydsundersøgelse af hjertet og Holter-monitorering eller en kortere optager. Der findes også optagere, som man selv aktiverer ved anfald, og i sjældne tilfælde lægges en optager ind under huden. Lægehåndbogen skriver, at Holter-monitorering især er relevant ved slægtninge med rytmeforstyrrelser, nærbesvimelse, besvimelse eller pludselig død.
Behandling af ekstraslag
Patienthåndbogen skriver, at ekstraslag normalt ikke kræver behandling. Hvis man er meget generet, kan man forsøge medicin, der dæmper symptomerne. Hvis ekstraslagene er meget hyppige, altså mere end 10-20 % af alle hjerteslag vurderet over en længere overvågningsperiode, kan behandling overvejes for at beskytte hjertet mod overbelastning, fordi tilstanden i sjældne tilfælde kan påvirke hjertets pumpekraft.
Lægehåndbogen peger på, at hjertebanken kan hænge sammen med angst eller andre følelsesmæssige belastninger, og at ro, forståelse og en rationel forklaring ofte er bedre end unødvendige henvisninger, som kan give falsk positive fund. Der er ingen konkrete råd om, hvad man selv kan gøre, i Patienthåndbogens artikel om ekstraslag.
(Redaktionens eget råd) Hvis du kan genkende dine ekstraslag som noget, der hænger sammen med for lidt søvn, meget kaffe, alkohol eller stress, kan det være en idé at tale med lægen om, hvordan du kan ændre dem. Kilderne her angiver ikke, hvor stor effekt det har.
Forskellen på ekstraslag og andre rytmeforstyrrelser
Ikke al hjertebanken er ekstraslag. Lægehåndbogen nævner, at hjertebanken også kan skyldes hurtige rytmer fra forkamrene, atrieflimmer og i sjældnere tilfælde langsomme rytmer, hurtige rytmer fra kamrene, syg-sinus-syndrom og en medfødt ekstra ledningsbane i hjertet. Mange med egentlige rytmeforstyrrelser opdager ifølge Lægehåndbogen slet ikke selv, at hjerterytmen er forstyrret. Det betyder, at hjertebanken er et upræcist symptom: det kan ikke alene afgøre, om årsagen er harmløs eller ej.
Lægehåndbogen skriver, at symptomet er meget sjældent udtryk for alvorlig sygdom, og at de fleste tilfælde er ufarlige, men at enkelte kan skyldes livstruende rytmeforstyrrelser. Derfor lægger lægen vægt på, hvordan hjertebanken opleves, hvor længe den varer, om den kommer pludseligt, og om den er ledsaget af andre symptomer. Hvis du oplever hurtig hjerterytme, kan du læse artiklen om hurtig puls i hvile. Hvis du er i tvivl om, hvad en normal puls er, står der mere i artiklen om normal puls.
Ekstraslag, besvimelse og svimmelhed
Svimmelhed, nærbesvimelse eller besvimelse sammen med hjertebanken hører til de forhold, Lægehåndbogen peger på som grund til videre udredning, også hvis EKG ser normalt ud. Hvis du har haft en besvimelse, kan du læse mere i artiklen om besvimelse. Hvis du har brystsmerter, finder du mere i artiklen om brystsmerter, og hvis du har åndenød, i artiklen om åndenød i hvile.
Et par ord til dig, der er bekymret
Det kan være ubehageligt at mærke sit eget hjerte, især når det virker uregelmæssigt. Både Patienthåndbogen og Lægehåndbogen lægger vægt på, at ekstraslag i sig selv er et almindeligt og ufarligt fænomen, og at de meget sjældent er tegn på hjertesygdom. Lægehåndbogen skriver, at symptomet er meget sjældent udtryk for alvorlig sygdom. Samtidig er det fornuftigt at få en læge til at vurdere, hvis ekstraslagene er nye, hyppige eller ledsaget af andre symptomer, så du kan få ro i sindet, eller få fundet en behandlelig årsag.
Hvis du oplever, at tankerne kredser om hjertet, og at det forværrer ekstraslagene, kan det hjælpe at tale med lægen om det. Lægehåndbogen skriver, at angst og stress kan hænge sammen med hjertebanken, og at en rationel forklaring ofte hjælper bedre end flere undersøgelser. (Redaktionens eget råd) Hvis du har haft et normalt EKG eller en normal langtidsregistrering, kan det være en hjælp at spørge lægen, hvornår det giver mening at lade sig undersøge igen, så du ikke går rundt og venter på næste anfald.
Hvad er ikke verificeret
Vi har ikke fundet tal for, hvor mange danskere der har ekstraslag, og kilderne angiver ikke, hvor længe et ekstraslag eller en periode med ekstraslag typisk varer. Patienthåndbogens artikel om ekstraslag har ikke særskilte afsnit om, hvornår man skal til læge, og oplysningerne om alarmtegn kommer derfor fra Lægehåndbogens artikel om hjertebanken, som handler om hjertebanken i almindelighed og ikke kun om ekstraslag. Tallet 10-20 % gælder meget hyppige ekstraslag vurderet over en længere periode og er ikke en grænse, man selv kan måle. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.