Kort svar

Hurtig puls i hvile skyldes ofte noget helt almindeligt: feber, stress, koffein, alkohol, dårlig søvn, væskemangel eller angst. Men også blodmangel, for højt stofskifte, medicin og sygdomme i hjertet kan give hurtig puls. Hvis pulsen er hurtig, uden at du kan forklare det, og det varer ved, bør du tale med din læge. Brystsmerter, åndenød, svimmelhed eller besvimelse sammen med hurtig puls er tegn på, at du skal have hjælp med det samme.

Sådan kan du undersøge og beskrive din puls

Du kan mærke pulsen på håndleddet eller på halsen og tælle slagene, eller bruge et ur eller en pulsmåler. Prøv at lægge mærke til:

  • Måler du pulsen i ro, efter at have siddet stille et par minutter, og ikke lige efter motion, kaffe eller rygning? Se også normal puls for generelle oplysninger.
  • Er pulsen regelmæssig eller uregelmæssig? Springer hjertet over, eller slår det i et uregelmæssigt mønster?
  • Starter og stopper det pludseligt, eller er det en stigende puls, der er jævnt hurtig?
  • Kommer det sammen med svimmelhed, åndenød, brystsmerter eller en fornemmelse af at skulle besvime?
  • Er du bekymret, anspændt eller har sovet dårligt? Er du syg og har feber?
  • Har du drukket meget kaffe, energidrik eller alkohol, eller har du taget nyt kosttilskud eller ny medicin?
  • Har du tabt dig, har svedeture eller er du rystende? Læs forhøjet stofskifte.

Mulige årsager

Hjertets rytme styres af nerver og hormoner og tilpasser sig kroppens behov. Mange forskellige forhold kan skubbe pulsen op.

Stress, angst og anspændthed

Stresshormoner får hjertet til at slå hurtigere. Det mærkes ofte som hjertebanken, og det kan give en ond cirkel, hvor man bliver endnu mere urolig. Se angst eller stress og hjertebanken.

Feber og infektion

Når kroppen har feber, slår hjertet hurtigere. Pulsen falder normalt igen, når feberen går ned. Meget hurtig puls ved infektion kan også være tegn på væskemangel.

Koffein, nikotin, alkohol og stoffer

Kaffe, energidrikke, nikotin og visse stoffer kan sætte pulsen op. Dagen efter meget alkohol kan pulsen også være høj. Visse typer medicin, fx nogle astma- og forkølelsesmidler, kan også påvirke pulsen.

Væskemangel og blodtab

Hvis du mangler væske, for eksempel efter opkast, diarré eller kraftig sved, slår hjertet hurtigere for at holde blodtrykket oppe. Det samme sker ved blodtab.

Blodmangel

Ved blodmangel transporterer blodet mindre ilt, og hjertet kompenserer ved at slå hurtigere. Man kan også blive bleg og træt. Læs om blodmangel.

For højt stofskifte

Et for højt stofskifte giver hjertebanken, hurtig puls, sved, vægttab, uro og rysten. Det kan konstateres med en blodprøve.

Hjerterytmeforstyrrelser

Nogle har anfald med meget hurtig hjerterytme, der starter og stopper pludseligt. Hos andre er rytmen uregelmæssig, fx ved forkammerflimmer. Læs forkammerflimmer.

Hjertesygdom og lungesygdom

Hjertesvigt, hjerteklapsygdom, hjertemuskelbetændelse og blodprop i lungerne kan give hurtig puls i hvile, ofte sammen med åndenød. Se blodprop i lungerne.

Graviditet

I graviditeten stiger blodmængden, og hjertet slår hurtigere. En let forhøjet puls er normal, men kraftig hjertebanken bør tales med jordemoder eller læge.

Ring 112 eller 1813 med det samme

Redaktionens eget råd (står ikke i de læste kilder). Ring 112, hvis den hurtige puls kommer sammen med:

  • Tryk, smerte eller stramning i brystet eller udstråling til arm, hals eller kæbe.
  • Kraftig åndenød eller følelse af at blive kvalt.
  • Besvimelse eller en fornemmelse af, at du lige præcis skal besvime.
  • Lammelse, tale- eller synsforstyrrelser. Se blodprop i hjernen.
  • Blålig hud eller læber, kold sved og afsvækket bevidsthed.

Redaktionens eget råd (ikke fra kilden): Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813, hvis du uden for lægens åbningstid er i tvivl om dine symptomer.

Kontakt egen læge i den nærmeste tid

Kontakt din læge, hvis du har:

  • En puls, der er hurtig i hvile uden forklaring, og som varer ved i flere dage (redaktionens råd).
  • Gentagne anfald af hjertebanken, selv om de går over af sig selv.
  • Hjertebanken sammen med brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse (Patienthåndbogen), især hvis der er alvorlig hjertesygdom eller pludselig hjertedød i ung alder i den nærmeste familie.
  • Uregelmæssig puls, springende hjerteslag eller tegn på rytmeforstyrrelser.
  • Svimmelhed, uforklaret træthed eller nedsat udholdenhed sammen med hurtig puls.
  • Vægttab, sved og uro, kuldeintolerance eller andre tegn på stofskiftesygdom.
  • Hjertesygdom i familien, især hvis nogen er død pludseligt i ung alder.
  • Hurtig puls efter ny medicin.

Hvad sker der hos lægen?

Lægen vil spørge til, hvordan pulsen mærkes, hvornår den kommer, og hvad der ellers sker. Derefter måler lægen puls og blodtryk og lytter til hjertet og lungerne. Lægen vil også spørge til medicin, kaffe, alkohol og sygdomme i familien.

Der tages ofte et hjertekardiogram (EKG), som viser hjertets rytme. Hvis anfaldene kommer sjældent, kan du få en lille hjerterytmeoptager, du bærer i en periode. Blodprøver kan afsløre blodmangel, stofskifteforstyrrelser og infektion. Afhængigt af fund kan du blive henvist til en hjertelæge.

Hvad kan du selv gøre, mens du venter?

Prøv at undgå det, der almindeligvis sætter pulsen op: meget kaffe, energidrik, nikotin og alkohol. Sørg for at drikke nok og sove regelmæssigt. Hvis du er bange eller anspændt, kan det hjælpe at trække vejret roligt og dybt og sætte dig ned.

Notér, hvornår anfaldene kommer, hvor længe de varer, og hvad du lavede, da de startede. Mål pulsen under anfaldet, hvis du kan. Det er til stor hjælp for lægen.

Tag ikke nye kosttilskud eller naturmidler uden at tale med apoteket eller lægen, hvis du har hjertebanken.

Børn, ældre og gravide

Børn har naturligt hurtigere puls end voksne, og pulsen falder med alderen. Meget hurtig puls hos et barn, især med bleghed, slaphed eller dårlig trivsel, bør vurderes af en læge.

Hos ældre kan hurtig puls være tegn på infektion, blodmangel eller hjerterytmeforstyrrelser. Pludselig forværring hos en ældre person skal vurderes hurtigt.

Gravide har ofte en let forhøjet hvilepuls. Hvis du har kraftig hjertebanken, åndenød eller besvimelsesfornemmelse, bør du kontakte jordemoder eller læge.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvad mener du, der kan ligge bag min hurtige puls?
  • Skal jeg have taget et hjertekardiogram eller en rytmeoptagelse?
  • Skal jeg have taget blodprøver for stofskifte og blodmangel?
  • Kan min medicin eller min livsstil spille en rolle?
  • Hvornår skal jeg ringe 112, og hvornår skal jeg ringe til lægevagten?
  • Skal jeg til en hjertelæge?

Om siden og kilderne

Redaktionen har skrevet siden som en generel oversigt. Varighed og råd om, hvornår du skal kontakte læge, er sammenholdt med kilden nævnt nederst på siden (Patienthåndbogen, læst 14/11-2026; emne: hjertebanken (Patienthåndbogen oplyser, at hjertebanken oftest er ufarlig)). Det øvrige er redaktionens almindelige oversigt og er ikke belagt ord for ord i en læst kilde. Råd om at ringe 112 eller 1813 er redaktionens eget, medmindre kilden er nævnt. Siden indeholder ingen doseringer og erstatter ikke en vurdering hos din egen læge.