Kort svar
Åndenød, der opstår, mens du hviler, skal tages alvorligt, især hvis den er kommet pludseligt, eller hvis du samtidig har brystsmerter. Patienthåndbogen skriver, at du ved pludselig opstået åndenød i hvile, og/eller brystsmerter, skal kontakte vagtlægen eller tage til skadestuen med det samme. Åndenød har mange mulige årsager, og de hyppigste er sygdomme i lunger og luftveje samt i hjerte og kredsløb. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.
Hvad menes med åndenød?
Åndenød er følelsen af, at det er svært at få luft, eller at man ikke kan få vejret nok. I lægesprog kaldes det dyspnø. Patienthåndbogen skriver, at åndenød er en hyppig årsag til lægebesøg, at op mod 25 % af de adspurgte i befolkningsundersøgelser har oplevet åndenød, og at forekomsten stiger med alderen og ses oftere hos kvinder. Læs også om åndenød ved let anstrengelse, hvis besværet kun kommer, når du bevæger dig.
Det er en forskel, om man bliver forpustet efter en trappe, eller om man mangler luft, mens man sidder i sofaen. Åndenød i hvile er ifølge Lægehåndbogen et af de røde flag, som lægen leder efter, og det er derfor, vi behandler det som et eget emne.
Hvad kan det skyldes?
Lægehåndbogen skriver, at over 90 % af tilfældene i almen praksis skyldes sygdom i lunger og luftveje, hjertet eller kredsløbet, og at lunge- og luftvejssygdomme står for op mod 70 %. Patienthåndbogen nævner, at lunge- eller luftvejssygdomme står for over 70 % og hjerte- eller kredsløbssygdomme for omkring 20 %. Tallene er altså lidt forskellige i de to kilder, men peger i samme retning.
Patienthåndbogen nævner som almindelige årsager:
- Astma. Se astma.
- Akut bronkitis.
- KOL. Se KOL.
- Hjertesvigt. Se hjertesvigt.
- Blodprop i lungen (lungeemboli). Se blodprop i lungerne.
- Sammenfalden lunge (pneumothorax).
- Hjerterytmeforstyrrelser (arytmi).
- Blodmangel (anæmi).
- Hyperventilation og angst. Se hyperventilation.
Af sjældnere årsager nævner Patienthåndbogen lungehindebetændelse, lungekræft, sarkoidose, støvlunger og nedsat bevægelighed i brystkassen på grund af muskel-, led- eller nervesygdomme. Lægehåndbogen tilføjer blandt andet lungebetændelse, interstitielle lungesygdomme, bronkiektasier, hjerteklapfejl, betændelse i hjertesækken, for højt stofskifte og medicin, der påvirker centralnervesystemet.
Alarmtegn: hvornår haster det?
Lægehåndbogen nævner som røde flag, der kræver hurtig handling:
- nyopstået åndenød i hvile eller åndenød sammen med brystsmerter. Siden skriver, at det skal resultere i en akut indlæggelse
- mistanke om blodprop i lungen
- akut, alvorlig åndenød af ukendt årsag eller uden respons på akut behandling
- mistanke om sammenfalden lunge, især med tegn på, at den er under tryk (lavt blodtryk, udspilede halsvener, hurtig puls)
- hos børn: mistanke om strubelågsbetændelse eller fremmedlegeme
Patienthåndbogen formulerer det på samme måde for voksne: pludselig åndenød, især i hvile, og/eller brystsmerter betyder kontakt til vagtlæge eller skadestue med det samme. Gradvist forværret åndenød over tid, især i hvile eller med brystsmerter, skal undersøges akut af en læge. Ny åndenød eller forværring af kendt åndenød betyder kontakt til egen læge.
Patienthåndbogens side om brystsmerter skriver, at du skal ringe 112, hvis smerterne opstår akut, er centrale, stråler til venstre arm, kæbe eller hals og ikke går over i hvile inden for 15 minutter. Har du både åndenød og sådanne smerter, er det en situation, hvor du ikke skal køre selv eller vente og se.
Hvis du har astma eller KOL
Patienthåndbogen skriver, at personer med astma eller KOL bør have klare instrukser om, hvornår de selv må øge behandlingen, og hvornår de skal kontakte læge. Ved pludselig forværring af astma skal du følge den plan, du har aftalt med din læge. Ved svære anfald kan indlæggelse være nødvendig. Patienthåndbogen nævner som typiske tegn på astma åndenød, især ved fysisk anstrengelse, hoste, enten tør eller med slim, og pibende eller hvæsende vejrtrækning. Hos nogle kan en langvarig hoste være det eneste tegn.
Hvad gør lægen?
Ifølge Patienthåndbogen begynder lægen med en samtale om sygehistorien. Lægen spørger blandt andet til, hvornår symptomerne begyndte og hvor længe de har varet, hvad der udløser dem, om du hoster eller har slim, feber og pibende lyde, om du ryger, hvordan dit arbejdsmiljø er, om du har allergier, og om der er sygdomme i familien. Derefter undersøges hjerte, lunger og kredsløb, herunder om benene er hævede. Der kan tages blodprøver, måles lungefunktion med en blæsetest, og tages EKG og røntgen af lungerne. Ved et akut anfald indlægges man ofte. Ved behov for yderligere udredning henvises til en lunge- eller hjertespecialist. Du kan læse mere om blæsetesten i artiklen om lungefunktionsundersøgelse.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen nævner tre ting: følg de behandlingsanvisninger, du har fået af lægen, overvej at tabe dig, hvis du er overvægtig, fordi vægttab kan mindske åndenød, og træn, fordi træning kan forbedre kondition og muskelstyrke og dermed nedsætte åndenød ved anstrengelse. Ingen af de råd erstatter en undersøgelse, hvis åndenøden er ny.
Åndenød og angst
Når en person har åndenød og samtidig er angst, kan det være svært at sige, hvad der kom først. Patienthåndbogen nævner hyperventilation og angst blandt de almindelige årsager til åndenød, og i siden om hyperventilation står, at astma eller KOL, lungebetændelse, blodprop i lungen og hjertesygdom skal udelukkes. Det betyder, at lægen typisk først sikrer sig, at der ikke er en kropslig sygdom, før åndenøden betragtes som en følge af angst. Har du fået at vide, at dine symptomer skyldes angst, men åndenøden ændrer sig, eller du får brystsmerter, blå læber eller besvimelse, skal du kontakte læge igen.
Åndenød hos børn
Patienthåndbogen har en særskilt side om vejrtrækningsbesvær hos børn, og Lægehåndbogen nævner, at strubelågsbetændelse skal mistænkes hos børn, og at fremmedlegemer i luftvejene er en vigtig årsag hos småbørn. Barnet med strubelågsbetændelse skal ifølge Lægehåndbogen transporteres siddende til sygehus. Der er ikke plads til at vente, hvis et barn har svært ved at trække vejret. Læs også om akut vejrtrækningsbesvær.
Sådan kan du forberede dig til lægebesøget
Patienthåndbogen beskriver, hvad lægen typisk spørger om, og det kan være en hjælp at have svarene klar. Overvej, hvornår åndenøden begyndte, og om den kom pludseligt eller gradvist. Hvor længe har den varet? Hvad udløser eller forværrer den: anstrengelse, at ligge ned, kulde, pollen, dyr eller lugte? Har du hoste, slim, feber eller pibende lyde? Ryger du, eller har du røget? Er dit arbejdsmiljø støvet eller præget af dampe? Er der lunge- eller hjertesygdom i familien? Patienthåndbogen nævner netop disse punkter, og lægen vil også undersøge, om dine ben er hævede.
Kilderne nævner ikke, at man skal føre dagbog, men det kan i praksis gøre det lettere at huske detaljerne. Det er redaktionens forslag og ikke en anbefaling fra kilderne.
Forskellen på åndenød og at være forpustet
Alle bliver forpustede efter hård anstrengelse. Patienthåndbogen understreger, at træning kan forbedre kondition og muskelstyrke og dermed nedsætte åndenød ved anstrengelse. Det er altså normalt, at konditionen påvirker, hvor meget man mærker et pres på vejrtrækningen. Det, der skiller åndenød fra almindelig forpustethed, er ifølge kilderne tidspunktet: åndenød, der opstår i hvile eller ved meget lille anstrengelse, eller som er ny eller forværret, er et signal om at søge læge. Du kan læse mere om åndenød ved let anstrengelse i artiklen om åndenød ved let anstrengelse.
Tal fra kilderne
Patienthåndbogen skriver, at op mod 25 % af de adspurgte i befolkningsundersøgelser har oplevet åndenød, at forekomsten stiger med alderen og ses oftere hos kvinder, og at åndenød er en hyppig årsag til lægebesøg. Lungesygdomme står for over 70 % af tilfældene og hjerte- eller kredsløbssygdomme for omkring 20 %. Det betyder, at omkring en tiendedel har andre årsager, for eksempel blodmangel, hyperventilation eller angst, og det er den regning, redaktionen selv har lavet ud fra de to tal. Lægehåndbogen skriver, at over 90 % i almen praksis skyldes sygdom i lunger og luftveje, hjertet eller kredsløbet.
Hvad er ikke verificeret
De to kilder giver lidt forskellige tal for, hvor stor en del af åndenød der skyldes lunge- og hjertesygdom, og vi har ikke afgjort, hvilket tal der er mest dækkende. Kilderne angiver ikke en bestemt tidsgrænse for, hvor længe åndenød i hvile må vare, før du skal kontakte læge, og redaktionen sætter derfor ingen grænse. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.