Kort svar

En implanterbar hjertestarter, kaldet en ICD, er en lille enhed, som lægges under huden foran på brystkassen. Den overvåger hjerterytmen hele tiden og kan stoppe en farlig rytmeforstyrrelse med hurtige impulser eller et elektrisk stød. Patienthåndbogen skriver, at operationen foregår i lokalbedøvelse, normalt varer 1-3 timer, og at du typisk er indlagt til om aftenen eller næste dag. Du skal til regelmæssig kontrol i et ICD-ambulatorium. En ICD er ikke det samme som den almindelige hjertestarter, der hænger på væggen.

Hvad er en ICD?

ICD står for Implantable Cardioverter Defibrillator. Patienthåndbogen beskriver enheden som lidt større end en tændstikæske. Den lægges under huden foran på brystkassen, under venstre kraveben. Én eller to ledninger føres gennem en blodåre til hjertets højre hjertekammer. Lægehåndbogen skriver, at generatoren minder om en pacemaker, men er større, fordi den har et større batteri, en højspændingskondensator og en mere avanceret mikroprocessor. Hvis der skal gives et stød, lades kondensatoren op, og det tager 5-10 sekunder. Der findes også en variant med en ekstra ledning til venstre hjertekammer, som Lægehåndbogen omtaler i kapitlet om hjertesvigt. Om pacemakeren, som ICD'en ligner, kan du læse i artiklen om pacemakerbehandling.

Hvad kan en ICD gøre?

Patienthåndbogen beskriver tre former for behandling, afhængigt af rytmeforstyrrelsen:

  1. Antitakykardipacing: Svage, hurtige impulser, der kan rette mindre rytmeforstyrrelser. Man mærker typisk intet eller kun en svag snurren.
  2. Defibrillering: Et kraftigt stød ved hjertestop. Er du vågen, kan det føles som et spark i brystet, men smerten er kortvarig.
  3. Pacing ved for langsom puls: Holder pulsen i et normalt tempo, især efter et stød, og fungerer som en almindelig pacemaker. Det mærkes ikke.

Normalt er ét stød nok, men nogle har brug for to eller flere. Lægehåndbogen skriver, at ICD'en afslutter cirka 97 % af alle farlige rytmeforstyrrelser i hjertekamrene. Lægehåndbogen skriver også, at ICD'en gemmer de rytmeforstyrrelser og behandlinger, den har givet, og at disse data kan aflæses ved kontrol eller via fjernovervågning fra hjemmet.

Hvem får en ICD?

Patienthåndbogen nævner disse grupper:

  • personer, der har overlevet et hjertestop forårsaget af en farlig hjerterytme
  • personer, der er besvimet eller har fået hjertestop på grund af hurtig rytmeforstyrrelse i hjertekamrene (ventrikeltakykardi eller ventrikelflimmer)
  • personer med svækket hjertemuskel (hjertesvigt), især efter en blodprop i hjertet
  • personer med nedarvede sygdomme i hjertets ledningssystem, for eksempel langt QT-syndrom, og visse sjældne tilstande

Lægen vurderer den enkeltes risiko op mod den forventede gavn. Lægehåndbogen skriver, at en ICD ikke tilbydes ved en forventet restlevetid på under 12 måneder. Du kan læse mere om hjertesvigt og om behandling af hjerterytmeforstyrrelser med elektrokonvertering og ablation.

Udredningen før en ICD omfatter ifølge Patienthåndbogen blandt andet et EKG og en ultralyd af hjertets pumpefunktion (ekkokardiografi). Desuden kan der være tale om en elektrofysiologisk undersøgelse, hvor ledninger føres via en blodåre i lysken til hjertet for at måle de elektriske signaler, og en EKG-optager, som du bærer i mindst 24 timer.

Operationen

Patienthåndbogen beskriver forløbet:

  • Du får lokalbedøvelse. Indgrebet varer normalt 1-3 timer.
  • Ledningen føres ind i en stor blodåre nær kravebenet og op til hjertet. Placeringen kontrolleres med røntgen. Enden placeres i bunden af højre hjertekammer, og den anden ende forbindes til ICD'en.
  • ICD'en testes og programmeres under indgrebet. Nogle gange afgives et testchok, og du er da bedøvet.
  • Du er typisk indlagt til om aftenen eller næste dag og kontrolleres, inden du udskrives.
  • Efter udskrivelsen kan det opererede område være ømt og hævet i nogle dage til nogle uger. Smertestillende medicin hjælper. Du må ikke selv køre hjem fra hospitalet.

Lægehåndbogen skriver, at enheden lægges via en vene fra et snit under det venstre kraveben, og at erfarne operatører klarer indgrebet på et par timer.

Risici

Patienthåndbogen oplyser en samlet komplikationsrate på cirka 1,5 %. Lægehåndbogen oplyser 3-4 %. Kilderne forklarer ikke forskellen. De nævnte komplikationer er blødning eller blodansamling ved indsættelsesstedet, skade på blodåren og punkteret lunge. Sjældent kan der opstå et lille hul i hjertet, som kan kræve længere observation. En infektion kan betyde, at ICD'en skal fjernes, og når infektionen er behandlet, kan en ny eventuelt indsættes. Lægehåndbogen nævner, at ledningen kan flytte sig, og at du på længere sigt kan få stød uden grund, uhensigtsmæssige stød. Patienthåndbogen beskriver, at det er ubehageligt, men ikke farligt.

Hvad gør du, hvis du får et stød?

Patienthåndbogen giver disse råd:

  1. Tag det roligt, og sæt eller læg dig ned.
  2. Hvis du har været besvimet, skal de omkring dig ringe 112, og du skal undersøges på hospitalet.
  3. Føler du dig frisk, skal du kontakte ICD-ambulatoriet næste dag, så episoden kan aflæses.
  4. Ved mere end ét stød skal du straks søge læge eller hospital. Ring 112.

Lægehåndbogen skriver, at man ved gentagne stød straks tager et EKG og leder efter årsagen.

Kontrol og batteri

Du kommer til regelmæssig kontrol i det ambulatorium, du hører til. Lægen kontrollerer batteriet og ledningerne. Patienthåndbogen skriver, at ICD'en selv følger batteriniveauet og varsler i god tid, og at kun den lille enhed under kravebenet udskiftes ved batteriskift, mens ledningerne bliver siddende. Indgrebet tager normalt et par timer. De fleste nye ICD'er kan sende data til ambulatoriet over telefonnettet, og det kan erstatte nogle hospitalsbesøg.

Hverdagen med en ICD

Patienthåndbogen skriver, at man oftest kan vende tilbage til et normalt liv med fysisk aktivitet, arbejde og sex. De første fire uger skal du dog undgå tunge fysiske aktiviteter og tunge løft. Hold en tændt mobiltelefon mindst 15 cm fra ICD'en, brug det modsatte øre, og undgå brystlommen. Hold mindst 0,5 m afstand til kraftige magnetfelter. Patienthåndbogen nævner mikrobølgeovne, tv, fjernbetjeninger, radioer, elektriske tæpper, barbermaskiner og elektriske boremaskiner som ting med lav eller ingen risiko. I lufthavne udløser ICD'en alarm, så du skal medbringe bevis for ICD.

Kørsel

Patienthåndbogen opstiller disse tommelfingerregler for almindeligt kørekort (gruppe 1), og understreger, at din egen læge afgør, hvad der gælder for dig:

  • ICD af forebyggende årsag, uden tidligere hjertestop eller livsfarlig rytme: kørsel igen 1-4 uger efter indgrebet efter besked fra hjertelægen.
  • Efter batteriskift: kørsel igen efter 1 uge.
  • ICD efter besvimelse eller erkendt farlig rytme, uden senere farlige rytmeforstyrrelser: efter 3 måneder med aflæsning af ICD'en, eller efter aftale med hjertelægen.
  • Efter stød som behandling af en farlig rytme: typisk kørselsforbud i cirka 3 måneder, og ICD'en skal kontrolleres, før du kører igen.

For stort kørekort (gruppe 2) gælder ifølge Patienthåndbogen, at kørekortet som hovedregel ikke udstedes, fornyes eller bevares ved ICD eller ved hjertesygdom, der kræver ICD. Det skyldes hjertesygdommen og ikke enheden.

Er en ICD til nytte, og kan den slukkes?

Patienthåndbogen skriver, at ICD er standardbehandling for personer, der har overlevet et hjertestop forårsaget af en rytmeforstyrrelse, medmindre årsagen for eksempel var en blodprop, og at den i stigende grad bruges ved høj risiko for pludselig hjertedød. Forskning viser, at risikoen for at dø af hjertestop mindskes. ICD'en er principielt livslang. I udvalgte tilfælde, for eksempel ved uhelbredelig kræft, kan den slukkes eller fjernes, men kun efter grundig drøftelse med patient og pårørende. Lægehåndbogen oplyser, at man kan aftale det med ICD-ambulatoriet, hvis en patient er terminalt syg.

Gode spørgsmål at stille

  • Hvorfor anbefaler I en ICD til mig, og hvilke alternativer findes der?
  • Hvornår kan jeg køre bil, arbejde og dyrke motion igen?
  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får et stød, og hvem ringer jeg til?
  • Hvor ofte skal jeg til kontrol, og kan det foregå hjemmefra?
  • Hvad betyder ICD'en for MR-skanninger og andre undersøgelser?