Kort svar
Elektrokonvertering er et kortvarigt el-stød, der gives, mens du sover i fuld bedøvelse, og som ofte får hjertet til at tage fat på en normal rytme igen. Ablation er en behandling, hvor tynde katetre føres gennem blodårer i lysken op i hjertet, og hvor små områder, der danner de forkerte signaler, ødelægges med varme, kulde eller højspænding. Patienthåndbogen skriver, at begge bruges især ved rytmeforstyrrelser i forkamrene, fx atrieflimren og atrieflagren. Ikke alle med en rytmeforstyrrelse har brug for behandling.
Hvornår skal en hjerterytmeforstyrrelse behandles?
Patienthåndbogen understreger, at ikke alle skal behandles. Behandling overvejes oftest, når rytmeforstyrrelsen giver tydelige symptomer eller gener, eller når den indebærer risiko for en alvorlig rytmeforstyrrelse. Hvilken behandling der vælges, afhænger af typen af rytmeforstyrrelse. Du kan læse om nogle af dem i artiklerne om forkammerflimmer, atrieflagren, supraventrikulær takykardi og ventrikulær takykardi. Du kan også læse om EKG og langtids-EKG.
Hvad kan du prøve først?
Patienthåndbogen nævner flere trin, før man går til elektrokonvertering eller ablation:
- Vagusmanøvrer. Nogle former for hurtig puls fra forkamrene kan ofte stoppes ved at stimulere vagusnerven, for eksempel ved at holde vejret og presse, ved at stænke isvand i ansigtet, ved at drikke et glas iskoldt vand eller ved at fremkalde en brækrefleks. Fortæl din læge, hvis du har fundet en udløsende faktor eller en måde at stoppe rytmeforstyrrelsen på selv.
- Medicin mod rytmeforstyrrelser. Medicin afprøves ofte først. Den virker enten ved at dæmpe den elektriske aktivitet, som udløser hurtige impulser, eller ved at nedsætte ledningen af impulser i hjertet. Bivirkninger kan forekomme, og i sjældne tilfælde kan medicinen selv give nye rytmeforstyrrelser. For nogle lægemidler anbefales det at starte behandlingen på hospitalet med få dages overvågning af hjerterytmen.
Elektrokonvertering (el-stød)
Patienthåndbogen beskriver elektrokonvertering, også kaldet DC-konvertering, som en behandling, der bruges mest ved rytmeforstyrrelser i forkamrene, for eksempel atrieflimren, ofte sammen med medicin. Stødet nulstiller kortvarigt hjertet, og når det starter igen, genoptager det ofte en normal rytme.
- Bedøvelse. Behandlingen gives i fuld bedøvelse. Du kan læse mere om, hvad det indebærer, i artiklen om bedøvelse ved operation.
- Blodfortyndende medicin. Du skal som regel have blodfortyndende medicin i en periode før og efter stødet for at forhindre blodpropper i hjertet. Patienthåndbogens side angiver ikke, hvor længe. Læs mere i artiklen om antikoagulationsbehandling.
- Resultat. Et stød kan i nogle tilfælde genoprette normal rytme varigt. De fleste rytmeforstyrrelser vender dog tilbage, nogle gange efter lang tid, og derfor er der ofte brug for medicin for at holde rytmen. Har atrieflimren varet i flere måneder, er det mindre sandsynligt, at rytmen bliver normal varigt.
Siden nævner ikke, om du skal faste, så spørg altid hospitalet om, hvordan du skal forberede dig.
Ablation: hvad sker der i hjertet?
Patienthåndbogen beskriver, at der ved radiofrekvensablation føres flere tynde katetre gennem blodårer i lysken op til forskellige dele af hjertet for at kortlægge de elektriske baner. Når mønsteret er kortlagt, placeres et særligt kateter ved det område, der skal behandles. Her afgives der varme, så vævet under elektroden opvarmes til 50-70 grader. Et område på cirka 2-4 mm i diameter ødelægges, så de unormale elektriske baner afbrydes. Behandlingen gentages, til man har opnået det ønskede resultat. Ud over varme (radiofrekvens) kan vævet ifølge siden om behandling af hjertearytmi også ødelægges eller isoleres med kulde (kryoablation) eller højspænding (pulsfeltablation).
Ablation bruges til at helbrede forskellige former for rytmeforstyrrelser. De mest almindelige er atrieflimren og atrieflagren, og behandlingen bruges også ved Wolff-Parkinson-Whites syndrom. Patienthåndbogen skriver, at den er særligt velegnet til rytmeforstyrrelser, der skyldes én unormal ledningsbane, og at den også er ret effektiv ved rytmeforstyrrelser med flere baner.
Bedøvelse, varighed og indlæggelse
Ablation foregår oftest med lokalbedøvelse. Nogle gange er der brug for en let fuld bedøvelse. Patienthåndbogen skriver, at der er lidt eller intet ubehag, og at behandlingen kan gives uden bedøvelse eller med let beroligende medicin. Enkle rytmeforstyrrelser tager typisk 1-3 timer, og mere komplicerede kan kræve 5-6 timer. Siden oplyser ikke, hvor længe du skal være indlagt, og angiver ikke forberedelse ud over, at du får information fra det hospital, hvor du indlægges.
Hvor godt virker ablation?
Patienthåndbogens side om radiofrekvensablation oplyser, at behandlingen lykkes i over 80 procent af enkle tilfælde. Siden om behandling af hjertearytmi tilføjer, at cirka 70 procent af dem, der behandles for atrieflimren med ablation, stadig har normal hjerterytme et år efter. Risikoen for tilbagefald afhænger af typen af rytmeforstyrrelse, og det er ikke usædvanligt, at en behandling skal gentages. Den fulde virkning kan tage 2-3 måneder, fordi de behandlede områder skal hele og erstattes af arvæv. Nogle gange skal du behandles flere gange, før resultatet er tilfredsstillende.
Risici
Patienthåndbogen skriver, at komplikationer nu er langt sjældnere end tidligere. Risici omfatter skade på hjertet eller dets ledningssystem, en lille risiko for blødning omkring hjertet eller i lysken, hvor katetrene føres ind, infektion og blodpropper, der i værste fald kan føres til hjernen. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at indsætte en pacemaker efter behandlingen. Du kan læse om pacemakere i artiklen om pacemakerbehandling. Risikoen afhænger i høj grad af typen af rytmeforstyrrelse, og du får besked om din egen risiko, når typen er fastlagt.
Andre behandlinger
Patienthåndbogen nævner flere behandlinger, der kan komme på tale, hvis medicin, elektrokonvertering og ablation ikke er nok:
- Pacemaker ved en generende langsom puls, som ikke skyldes en rettelig årsag, for eksempel for lavt stofskifte eller bivirkning af medicin. Den er på størrelse med en tændstikæske og sættes under huden lige under venstre kraveben.
- ICD (en indopereret hjertestarter) ved høj risiko for farlige, hurtige rytmeforstyrrelser i hjertekamrene. Den overvåger rytmen, kan fungere som en pacemaker og kan afgive stød med lav eller høj energi. Patienthåndbogen skriver, at den er væsentligt mere effektiv end medicin alene til at mindske risikoen for disse rytmeforstyrrelser.
- Operation. Maze-operation, hvor der laves snit i forkamrene, så der opstår arvæv, som afbryder de unormale baner, kan komme på tale ved atrieflimren, som medicin alene ikke kan klare. Den lykkes i 80-95 procent af tilfældene, men kræver åben hjerteoperation og kombineres normalt med en anden hjerteoperation. Bypass kan overvejes ved alvorlig forkalkning af hjertets kranspulsårer, som giver rytmeforstyrrelser. Du kan læse om bypassoperation i en anden artikel.
Gode spørgsmål at stille
- Hvilken rytmeforstyrrelse har jeg, og har jeg brug for behandling?
- Passer elektrokonvertering eller ablation bedst til mig, og hvor stor er chancen for, at det virker?
- Hvor længe skal jeg tage blodfortyndende medicin før og efter?
- Hvilke risici er der i netop mit tilfælde, og hvor længe skal jeg være indlagt?
- Hvad gør jeg, hvis rytmeforstyrrelsen kommer igen, og hvem ringer jeg til?
Får du pludselig brystsmerter, besvimer eller får meget svært ved at trække vejret, skal du ringe 112. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten kontaktes på 1813.