Kort svar

Koronar bypass (CABG) er en hjerteoperation, hvor kirurgen laver "omkørsler" henover forsnævrede eller lukkede steder på kranspulsårerne, så hjertemusklen igen får tilstrækkelig blodtilførsel. Patienthåndbogen skriver, at operationen bruges til at behandle hjertekramper (angina pectoris) og kun i sjældne tilfælde i forbindelse med en blodprop i hjertet. Den foregår altid i fuld bedøvelse og udføres i Danmark på et af fire hjertecentre.

Hvad er en bypassoperation?

Kranspulsårerne ligger på overfladen af hjertet og sender forgreninger ind i alle kroge af hjertemusklen. Når de er forsnævrede af åreforkalkning, får en del af hjertemusklen for lidt iltet blod. Patienthåndbogen beskriver, at kirurgen på forhånd ved præcis, hvor forsnævringerne er, fordi du har fået foretaget en koronarangiografi (kontrastundersøgelse) før operationen. Du kan læse om den i artiklen om hjertekateterisering og koronar angiografi.

Lægehåndbogen beskriver indgrebet som en operation, hvor brystkassen åbnes, oftest ved at brystbenet saves igennem, med eller uden hjerte-lungemaskine. Den del af hjertemusklen, der mangler ilt, forsynes med ekstra blod enten fra en pulsåre på indersiden af brystvæggen eller fra et transplantat, der sys på legemspulsåren (aorta) og på kranspulsåren efter forsnævringen. Heraf kommer navnet bypass.

Patienthåndbogen skriver, at den pulsåre, der oftest bruges, er en pulsåre fra venstre skulderområde, som løber på brystvæggen ("LIMA"). Hvis der er behov for flere omkørsler, tager man ofte vener fra benet. Man bruger indimellem også andre blodårer, og du bliver informeret om mulighederne før operationen.

Hvornår tilbydes en bypassoperation?

Patienthåndbogen skriver, at man som regel først prøver at behandle gener fra hjertet med medicin, fx betablokkere og nitroglycerin, og måske også med en eller flere ballonbehandlinger. En bypassoperation kan tilbydes, hvis ballonbehandling ikke er teknisk mulig, eller hvis der er meget udbredt og svær åreforsnævring, og dine kranspulsårer egner sig til operationen.

Operation kan også komme på tale, uden at du er svært plaget af hjertekramper, hvis undersøgelser viser, at hjertepumpen er svært nedsat, eller at forandringerne er udbredte. Ved operation for en hjerteklapsygdom vælger man ofte at lave bypass samtidig, hvis der også er udbredt åreforkalkning. I meget sjældne tilfælde kan bypass være en mulig behandling i forbindelse med en blodprop i hjertet.

Lægehåndbogen forklarer, hvad valget mellem bypass og ballonbehandling (PCI) afhænger af: hvilke kar der skal behandles, hvor kompliceret kranspulsårernes forløb er, om der er gode muligheder for at sy omkørslerne på, og om patienten har anden sygdom, fx diabetes, som øger risikoen ved indgrebet. Forsnævring i hovedstammen eller i alle tre kranspulsårer hos en person uden større anden sygdom taler ofte for bypass, og det gør en samtidig operation på en hjerteklap også. Et hjerte-team af hjertekirurger, hjertelæger og narkoselæger vurderer fordele og risici, og afgørelsen træffes sammen med dig.

Lægehåndbogen skriver, at antallet af bypassoperationer i Danmark er aftagende: fra 1.800 i 2014 til knap 1.000 om året i 2024. Forklaringen er, at der generelt er færre med iskæmisk hjertesygdom, og at flere i stedet kan behandles med ballonbehandling.

Sådan foregår operationen

Patienthåndbogen beskriver operationen i disse hovedtræk:

  • Du er i fuld bedøvelse. Kirurgen åbner brystkassen ved at spalte brystbenet midtpå, så hjertet blottes.
  • Ofte bruges en hjerte-lungemaskine (ekstrakorporal cirkulation). Hjertet sættes kortvarigt i stå og nedkøles let for at mindske iltbehovet, mens maskinen overtager kredsløb og iltning, så hjerne og øvrige organer får iltet blod, og kirurgen får arbejdsro.
  • Blodåren sys først på det område af hjertet, der mangler ilt. Den anden ende sys bagefter på legemspulsåren.

Operationsmetoden er udviklet, så færre skal i hjerte-lungemaskine, og selve operationen er mere skånsom. I nogle tilfælde kan kirurgen operere på det bankende hjerte, afhængigt af hvor mange omkørsler du skal have, og hvor forsnævringerne sidder. Ved minimalt invasiv kirurgi åbnes kun den nederste del af brystbenet og de fire nederste ribben. Den metode kan bruges, hvis der kun skal sys omkørsler på forsiden af hjertet. Lægehåndbogen tilføjer, at brystkassen er stabil, og brystbenet heler hurtigere ved den metode, men at den kun kan bruges, hvis kranspulsårernes forløb passer, og at den som regel bruges til patienter med høj risiko ved hjerte-lungemaskine. En "hybrid-operation" kombinerer bypass for nogle forsnævringer med ballonbehandling af andre.

Sådan forbereder du dig

Patienthåndbogen skriver, at din kost bør være god og alsidig. Det er ikke tidspunktet for en slankekur, men du må gerne komme i god form, hvis du kan det uden at få for meget hjertekrampe. Er du ryger, er det hensigtsmæssigt at stoppe, både af hensyn til hjertet, fordi såret heler hurtigere, når du har været røgfri nogle uger før operationen, og fordi lungerne kommer sig hurtigere efter bedøvelsen. Er du i blodfortyndende behandling, bliver du oftest bedt om at holde nogle dages pause før operationen, og du får vejledning om det. Lægehåndbogen skriver, at en pause med blodpladehæmmende medicin som hovedregel anbefales, men at en akut operation kan foretages uden pause.

Risici

Patienthåndbogen skriver, at bypassoperationer udføres flere gange dagligt på de store centre, men at der altid er en vis risiko for komplikationer ved en hjerteoperation. Det, der betyder mest for din risiko, er, hvordan dit hjerte ellers fungerer. Er hjertepumpen svært nedsat, eller er der meget udbredte forkalkninger, kan risikoen være større. Det samme gælder, hvis du er svært syg på anden måde, fx med dårlige lunger eller nyrer. Lægen vurderer din risiko og fortæller om den inden operationen. Om en nedsat hjertepumpe kan du læse i artiklen om hjertesvigt.

Efter operationen og langtidsudsigter

Patienthåndbogen skriver, at bypassoperation er en god behandling af hjertekramper, og at du ofte kan komme til at leve et normalt og aktivt liv efter operationen. Den første tid, hos ældre op til nogle måneder, er det naturligt at være mere træt og lettere forpustet. Nogle får en depression, selv om alt er gået fint, og det anbefales at tale med lægen om, hvordan det kan håndteres. Du bør holde kroppen i gang med let motion, gerne så meget at pulsen stiger.

Efter operationen anbefales hjerterehabilitering. Her kan du øge din forståelse af sygdommen og arbejde på at mindske de risikofaktorer, der kan forværre den. Sund livsstil med motion, fornuftig kost og ingen røg samt behandling af eventuelt forhøjet blodtryk, sukkersyge eller for højt kolesterol er vigtigt for at forebygge yderligere åreforkalkning og blodpropper. Du kan læse mere i artiklerne om motion ved hjertesygdom og forhøjet blodtryk. Det er også vigtigt at have fokus på stress og depression.

Lægehåndbogen skriver, at man lige efter operationen skal undgå bestemte bevægelser, der belaster brystbenet, og at man instrueres i det under indlæggelsen. Det er dog vigtigt at komme i gang med vejrtrækningsøvelser og lettere fysisk aktivitet så hurtigt som muligt med øvelser, der ikke belaster brystbenet. Brystbenet er typisk vokset sammen efter 6-8 uger, hvor mere belastende fysisk aktivitet kan genoptages.

Hvor længe holder omkørslerne?

Lægehåndbogen skriver, at succes afhænger af, at omkørslerne forbliver åbne. Af omkørsler lavet af vener fra benet lukker 15-30 % i løbet af det første år og mere end 50 % i løbet af ti år. Omkørsler med pulsårer har en væsentligt lavere lukningsrate: 94 % er åbne 5-12 år efter operationen. Lukning sker ofte langsomt og uden symptomer. Et studie af 1.041 patienter, der blev fulgt i 20 år, viste, at både dødelighed og behovet for nye indgreb steg fra syv år efter første operation, og at en tredjedel fik ballonbehandling eller en ny bypassoperation i opfølgningstiden. Oftest kan lukkede omkørsler og kranspulsårer genåbnes med ballonbehandling.

Patienthåndbogen skriver, at hvis smerterne kommer tilbage, kan det blive aktuelt at blive undersøgt på ny.

Gode spørgsmål at stille hjerteafdelingen

  • Hvorfor anbefales bypass i stedet for ballonbehandling hos mig?
  • Hvilke blodårer skal bruges til omkørslerne?
  • Skal jeg i hjerte-lungemaskine, eller kan operationen foregå på det bankende hjerte?
  • Hvad skal jeg gøre med min blodfortyndende medicin før operationen?
  • Hvordan foregår hjerterehabiliteringen, og hvornår kan jeg komme i gang med motion?