Kort svar
En hjertekateterisering er en røntgenundersøgelse, hvor et tyndt kateter føres ind til hjertet gennem en pulsåre eller en vene, oftest fra håndleddet eller lysken. Du er lokalbedøvet. Når kateteret er på plads, kan lægen måle tryk i hjertet og sprøjte kontrast ind, så hjertet eller kranspulsårerne kan filmes. Undersøgelsen af kranspulsårerne kaldes koronar angiografi (koronararteriografi, KAG) og er den hyppigste form.
To slags undersøgelser
Patienthåndbogen skriver, at en hjertekateterisering kan bestå af to undersøgelser: af hjertets kamre og af koronararterierne (kranspulsårerne). Undersøgelsen af hjertet kan være venstresidig eller højresidig.
- Koronar angiografi: kateteret føres via hovedpulsåren (aorta) ind i hovedstammen til kranspulsårerne, og der sprøjtes kontrast ind. Åreforkalkning viser sig som forsnævringer, der hindrer normal blodforsyning til hjertemusklen. Lægehåndbogen skriver, at adgangen oftest er pulsåren i håndleddet (arteria radialis), og at man kan bruge pulsåren i lysken, hvis det ikke kan lade sig gøre.
- Venstresidig hjertekateterisering: kateteret føres ind via pulsåren ved håndleddet, som ved koronar angiografi, eller via pulsåren i lysken. Man måler tryk og kan vurdere venstre hjertekammer, men Patienthåndbogen skriver, at undersøgelsen efterhånden helt eller delvist er erstattet af ultralyd af hjertet (ekkokardiografi) eller MR-skanning. Lægehåndbogen skriver, at den stort set ikke bruges længere.
- Højresidig hjertekateterisering: kateteret føres gennem en vene, oftest i lysken eller fra halsen, op til højre forkammer, højre hjertekammer og eventuelt ud i lungepulsårerne. Den giver information om højre side af hjertet og trykket i lungekredsløbet.
Hvad bruges undersøgelsen til?
Patienthåndbogen skriver, at venstresidig hjertekateterisation oftest bruges til at vise kranspulsårernes tilstand og få overblik over, hvor alvorlige forsnævringerne er. Ved alvorlige forsnævringer udføres revaskularisering, enten ved bypassoperation eller ved ballonbehandling (PCI) med indsættelse af stent.
Højresidig hjertekateterisation bruges til at undersøge funktionen af højre hjertekammer og måle tryk i lungekredsløbet. Det kan være relevant ved visse hjertemuskellidelser, hvor der også kan tages en vævsprøve fra hjertemusklen. Medfødte hjertesygdomme, der er forundersøgt med ultralyd, kan belyses endnu mere præcist ved direkte måling af tryk og blodets iltmætning. Undersøgelsen kræves også, hvis man overvejer hjertetransplantation.
Lægehåndbogen nævner disse typiske grunde til koronar angiografi:
- udredning af kranspulsåresygdom og udredning før operation
- akut ved hjerteinfarkt og hjertestop
- angina pectoris, ukarakteristiske brystsmerter eller unormalt belastnings-EKG (se også EKG og langtids-EKG)
- før operation for en klapfejl
- nyopdaget svært hjertesvigt eller uforklaret udtalt åndenød
- tilbagevendende symptomer hos patienter, der tidligere har fået ballonbehandling eller bypass
Højresidig hjertekateterisering bruges ifølge Lægehåndbogen blandt andet til udredning af forhøjet tryk i lungekredsløbet og af medfødte hjertesygdomme, til biopsi af hjertemusklen og som led i behandling af forkammerflimren og -flagren.
Sådan forbereder du dig
Patienthåndbogen skriver, at du ikke skal være fastende, og at din medicin normalt ikke skal ændres. Behandles du med metformin for din diabetes, bliver du som regel bedt om at holde pause 2-3 dage før undersøgelsen. Du bør lade vandet før indgrebet. Er du allergisk over for jod, skal du sige det, fordi kontrastvæsken indeholder jod. Afdelingen sender information med de lokale anbefalinger, som du skal følge. Lægehåndbogen skriver, at patienten bør have forklaret formålet, fordelene og risiciene, og at man tjekker for allergi over for røntgenkontrast.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen foretages i et speciallaboratorium under sterile forhold og med dæmpet belysning. Du ligger på en undersøgelsesbænk, og dit EKG følges hele tiden. Patienthåndbogen skriver, at du eventuelt får en beroligende tablet og lokalbedøves på indstiksstedet. Kateteret føres ind under røntgengennemlysning. Kontrastindsprøjtningen synliggør hjertets strukturer, som filmes eller fotograferes. Under undersøgelsen følges din puls, hjerterytme og dit tryk hele tiden. Trykket kan måles via kateteret, så man kan se, om der er unormale trykforskelle over hjerteklapperne, og blodprøver kan tages fra kateteret for at måle iltindholdet forskellige steder i hjertet.
Lægehåndbogen skriver, at man, hvis der påvises forsnævringer, kan supplere med trykmålinger over forsnævringen eller ultralyd inde i kranspulsåren for at afgøre, om den kræver behandling. Behandling med ballonudvidelse eller stent kan foretages under undersøgelsen.
Efter undersøgelsen
Efter at kateteret er fjernet, lukkes indstiksstedet. Patienthåndbogen skriver, at hullet i blodåren limes sammen med en vævsklister, eller at der trykkes manuelt på stedet i 10-20 minutter ved indgang i lysken. Ved venstresidig kateterisation lukkes lysken nu ofte med en lille prop, der forsvinder efter 2 måneder. Indstiksstedet på armen lukkes med et armbånd, der komprimerer det de første timer.
Nogle afdelinger mobiliserer dig umiddelbart efter, mens du andre steder skal ligge i seng i 2 timer. Hvis indstikket har været i lysken, skal du typisk blive liggende 2 timer. Ved indstik i armen kan du typisk begynde at bevæge armen efter en time. Du skal undgå at strække og belaste indstiksstedet i denne periode. Mærker du øgede smerter og ubehag på stedet, skal du sige til, fordi det kan betyde, at der siver blod ud i vævet omkring blodåren. Det er en god idé at drikke rigeligt, og nogle får væske direkte i blodet via et drop.
Risici og komplikationer
Patienthåndbogen skriver, at den hyppigste komplikation er blødning fra indstiksstedet. En lokal udposning på pulsåren i lysken (pseudoaneurisme) kan forekomme. Sjældne komplikationer er hjerterytmeforstyrrelser, allergisk reaktion på kontrastmidlet, slagtilfælde, hjerteinfarkt og årebetændelse. Lægehåndbogen skriver, at risikoen for blødning er mindre ved adgang gennem håndleddet. Den samlede risiko ved koronararteriografi er under 1 %. Risikoen for død og for blodprop i hjertet eller hjernen er hver især mindre end 1 ud af 1.000 undersøgelser, og risikoen for en lokal komplikation i lysken er cirka 0,8 %.
Hvad kan undersøgelsen vise?
Ved koronar angiografi er normale fund ifølge Lægehåndbogen kranspulsårer uden forsnævringer eller lukninger. Unormale fund er åreforkalkningsforandringer, forsnævringer, lukninger, blodpropper og udposninger. Fundene danner grundlag for valg af videre behandling, som enten er bypassoperation, ballonbehandling (PCI) eller fortsat medicinsk behandling. Du kan læse om årsagerne til forsnævringer i artiklen om åreforkalkning.
Ved hjertekateterisering kan unormale tryk i hjertet ifølge Patienthåndbogen skyldes klapsygdom, hjertesvigt, medfødt hjertesygdom eller forhøjet blodtryk i lungekredsløbet. Kontrastundersøgelserne kan afsløre ændringer i hjertekamrene eller blodstrømmen, og blodgasanalyser kan bekræfte sygdom i hjertet, lungerne eller kredsløbet.
Gode spørgsmål at stille afdelingen
- Skal jeg holde pause med noget af min medicin, fx metformin?
- Foregår undersøgelsen via håndled eller lyske?
- Hvor længe skal jeg blive på afdelingen, og hvor længe skal jeg ligge stille?
- Kan en eventuel ballonbehandling foretages i samme omgang?
- Hvem kontakter jeg, hvis indstiksstedet begynder at gøre ondt eller bløde?