Har du haft løs afføring i mere end fire uger, kaldes det kronisk diarré. Det er ikke noget, du bare skal vente på går over. Patienthåndbogen skriver, at kronisk diarré bør undersøges, fordi tilstanden kan være helbredelig, eller kan holdes under kontrol, hvis den behandles tidligt.
Hvad regnes som kronisk diarré?
Patienthåndbogen definerer kronisk diarré som mere end tre daglige løse afføringer i mere end fire uger. Lex og den norske sundhedsside NHI bruger også en grænse på fire uger. Diarréen skyldes ifølge Patienthåndbogen, at tarmen optager mindre væske, udskiller mere væske eller har en hurtigere passage.
Hvad kan give løs afføring i flere uger?
Lex skriver, at irritabel tyktarm er den hyppigste årsag i Danmark. Her er der typisk smerter, oppustethed og skiftende diarré og træg mave. Patienthåndbogen opdeler årsagerne i grupper:
- Hyppige årsager, der kan kræve behandling: tarminfektion, laktoseintolerans, forstoppelse, colitis ulcerosa, Crohns sygdom, fødevareallergi eller -intolerans, cøliaki, kræft i tyktarm eller endetarm, højt stofskifte og bivirkninger af medicin.
- Hyppige årsager, der ofte ikke kræver behandling: irritabel tarm og misbrug af afføringsmidler.
- Sjældne årsager: kronisk bugspytkirtelbetændelse, som ofte er alkoholrelateret, og en sjælden type svulst kaldet karcinoid.
Patienthåndbogen skriver også, at man hos yngre især tænker på irritabel tarm eller kronisk tarmbetændelse, mens man hos ældre skal være opmærksom på blandt andet tyktarmskræft og mikroskopisk kolitis. Lex tilføjer, at diarréen ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa ofte er blodig.
Hvordan kan afføringen se ud?
Lex skriver, at afføringen kan være fedtet, blodig, slimet eller vandig. Hvis kroppen har svært ved at optage næringsstoffer (malabsorption), ses ofte underernæring med vægttab og undertiden mangel på vitaminer og mineraler. Blandt de sjældnere årsager nævner Lex højt stofskifte, åreforkalkning i tarmens blodkar og parasitter. Bakterier er sjældent årsag til langvarig diarré. NHI nævner, at langvarig omgangssyge eller smitte efter udlandsrejse kan være årsag, og at forstoppelse kan give løs afføring, hvis flydende afføring løber forbi den hårde afføring, især hos børn og ældre.
Hvornår skal du til læge?
Kronisk diarré bør altid undersøges af en læge. Kontakt lægen hurtigst muligt, hvis du har blod i afføringen, er madlede eller taber dig uden at ville det (Patienthåndbogen).
Patienthåndbogen nævner to alarmtegn, hvor du skal have hjælp med det samme: tegn på tarmslyng (kolikagtige mavesmerter, opkastning og ingen afgang af luft eller afføring) og kraftig blødning fra endetarmen. Kontakt en læge med det samme, hvis du har et af dem. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten. Nummeret afhænger af, hvor du bor. Er det akut, ring 112.
Hvordan undersøger lægen det?
Lægen stiller spørgsmål om varighed, diarré om natten, blod og slim, vægttab, feber, udlandsrejser, mistanke om mælkereaktion og fast medicin. Lægen undersøger dig også grundigt. Udredningen kan ifølge Patienthåndbogen omfatte blodprøver, afføringsprøver, billedundersøgelser som røntgen, ultralyd og skanning samt kikkertundersøgelser. Lex skriver, at ved mistanke om irritabel tyktarm er en afføringsprøve og få blodprøver tilstrækkeligt.
Hvad kan du selv gøre, mens du venter?
- Hvis du har mistanke om laktoseintolerans, kan du undlade mælk. Patienthåndbogen nævner det som en mulighed.
- Patienthåndbogen skriver, at fiberrig kost hjælper ved irritabel tarm med forstoppelse, men ikke ved diarré.
Læs mere om tilstanden i lægeartiklen om kronisk diarré af overlæge, dr.med. Kent Valentin Haderslev. Hvis det er et barn, der har langvarig diarré, kan du læse om kronisk diarré hos børn. Har du også oppustethed og mavesmerter, kan siden om kost ved irritabel tyktarm være relevant.