Kort svar

Iltmætning, også kaldet saturation eller SpO2, fortæller, hvor stor en del af hæmoglobinet i blodet der er mættet med ilt. Lægehåndbogen definerer normal iltmætning som 94 % eller derover, målt med pulsoximetri i hvile og ved indånding af almindelig luft. Tallet måles med en lille klemme på fingeren, en saturationsmåler eller pulsoxymeter. Lex beskriver, at apparatet måler iltmætningen og pulsen ved at registrere lys, der kastes tilbage fra de små blodkar lige under huden.

Hvad er normalt?

Ifølge Lægehåndbogen er grænsen for normal iltmætning 94 %. Det betyder, at en måling på 95-100 % i hvile regnes for normal, mens en måling under 94 % er lavere end normalt. Definitionen forudsætter to ting: at du er i hvile, og at du indånder almindelig luft med 21 % ilt. De kilder, vi har læst, siger ikke, hvordan målinger under anstrengelse bedømmes, så en måling i bevægelse kan ikke direkte sammenlignes med grænsen på 94 %. Kolde fingre kan ifølge Lex give upålidelige målinger.

Lægehåndbogen oplyser desuden, at man ved behandling af akut iltmangel tilstræber en iltmætning på 94-98 %. Samme kilde skriver, at der ikke er nogen behandlingsgevinst ved at øge ilttilbuddet yderligere. Det er altså ikke et mål at komme op på 100 %.

Hvad er iltmætning, og hvorfor måler man den?

Ilt optages i lungerne og bindes til hæmoglobin, som er proteinet i de røde blodlegemer. Lex og Patienthåndbogen beskriver begge, at hæmoglobin transporterer ilt ud til kroppens organer. Iltmætningen angiver, hvor stor en andel af hæmoglobinet der er fyldt op med ilt. Hvis lungerne ikke kan optage nok ilt, eller hvis ilten ikke kan transporteres rundt i kroppen, falder iltmætningen. Derfor bruger læger måleren, når en patient har åndenød, lungesygdom eller er alvorligt syg. Måleren viser kun, hvor meget ilt der sidder på hæmoglobinet, og den fortæller ikke noget om, hvor mange røde blodlegemer du har. Hvis du vil vide, om du har for lidt hæmoglobin, kan du læse artiklen om normalt hæmoglobin.

Hvad gælder ved KOL og andre lungesygdomme?

Lægehåndbogen skriver, at patienter med øget risiko for for meget kuldioxid i blodet, for eksempel ved KOL eller meget svær overvægt (BMI over 40), først behandles med ilt, når iltmætningen er lavere end 88-92 %, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Ved kronisk iltmangel, for eksempel ved svær KOL, anbefales ifølge samme kilde kontinuerlig iltbehandling 15-24 timer i døgnet. Det betyder, at personer med kronisk lungesygdom ofte har et andet mål end 94 %, og at det er lægen, der fastlægger, hvad der gælder for den enkelte. Du kan læse mere om lungesygdomme i artiklen om astma.

Sådan måler en saturationsmåler

Lex forklarer, at en saturationsmåler måler kontinuerligt, mens den sidder på fingeren. Apparatet beregner iltmætningen i blodet i de små arterier ud fra, hvordan lyset reflekteres fra vævet. Det er altså ikke en blodprøve, men en beregning, og derfor kan den afvige fra en måling i en blodprøve fra en pulsåre.

Hvornår kan målingen være forkert?

Lex nævner to vigtige fejlkilder:

  • Dårlig blodforsyning til huden. Metoden fungerer dårligt ved dårlig blodforsyning til hud og væv, for eksempel ved kold hud, lokalt dårlig cirkulation eller choktilstande. Kolde fingre kan derfor give et for lavt eller upålideligt tal. Lægehåndbogen skriver tilsvarende, at et fald under 94 % ikke skal behandles med ilt, hvis det skyldes nedsat blodgennemstrømning i vævet eller kolde ekstremiteter.
  • Kulilte. Apparatet kan vise falsk forhøjede værdier, hvis en væsentlig del af hæmoglobinet er kemisk bundet til kulilte eller til methæmoglobin. En person med kulilteforgiftning kan altså have en normal måling og alligevel være alvorligt påvirket. Læs mere om kulilteforgiftning.

Hvis en måling ikke passer til, hvordan du har det, så stol på symptomerne og kontakt en læge. En normal måling udelukker ikke, at du er syg.

Hvornår skal du søge hjælp?

De kilder, vi har læst, angiver ikke en bestemt værdi, der betyder, at du selv skal kontakte lægen eller ringe efter hjælp. Det er derfor symptomerne, der er det vigtigste. Redaktionens almindelige sikkerhedsråd, som ikke er en værdi fra kilderne: Har du akut åndenød, brystsmerter, blålige læber eller besvimelse, så ring 112. Er du i tvivl om dine symptomer uden for lægens åbningstid, kan du kontakte lægevagten på 1813. Har du længerevarende åndenød eller bliver let forpustet, kan du læse mere i artiklen om åndenød ved let anstrengelse og i artiklen om normal puls.

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvilken iltmætning er normal for mig, når jeg har en lungesygdom?
  • Skal jeg måle selv derhjemme, og hvornår skal jeg så kontakte jer?
  • Kan mine kolde fingre eller min medicin påvirke målingen?
  • Er der brug for en blodprøve fra en pulsåre eller en lungefunktionsundersøgelse?

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på Lægehåndbogens artikel om iltbehandling og Lex' artikel om saturationsmålere. Lex angiver ikke selv normalværdier. Vi har ikke læst kilder om, hvordan neglelak, hudfarve, bevægelse eller højde over havets overflade påvirker målingen, og vi har ikke fundet en dansk anbefaling til, hvornår en rask person selv bør måle sin iltmætning derhjemme. Siden er almen information og kan ikke erstatte lægens vurdering.