Redaktionen, 19. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Får du pludselig et rødt og smertefuldt øje med nedsat syn, kvalme eller opkastning, skal du have hjælp med det samme. Ring til lægevagten på 1813 eller 112, hvis du ikke kan komme af sted. Lægehåndbogen beskriver, at et akut glaukom (grøn stær) skal henvises akut til øjenlæge.
Hvorfor får man øjendråber?
Øjendråber bruges mod mange forskellige tilstande, og hvad de skal bruges til, afgør lægen. Rødt øje er ifølge Lægehåndbogen det hyppigste øjensymptom i almen praksis, og de fleste med rødt øje har akut bindehindebetændelse. Her kan dråberne være antibiotiske, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt. Ved allergi kan der være tale om dråber mod allergi. Den side, du læser nu, handler kun om selve teknikken. Hvilke dråber du skal bruge, og hvor ofte, står på pakningen og bestemmes af den læge, der har ordineret dem.
Bindehindebetændelse og smitte
Ifølge Lægehåndbogen skyldes infektiøs bindehindebetændelse virus eller bakterier. Den starter ofte i det ene øje, og det andet øje bliver som regel smittet efter 1-2 døgn. Typiske tegn er irritation, svie, kløe, fremmedlegemefølelse og sekret, og øjnene kan klistre sammen efter søvn, især ved bakteriel bindehindebetændelse. Tilstanden går i de fleste tilfælde over af sig selv.
Lægehåndbogen anbefaler hyppig håndvask og eget håndklæde. Et døgn efter behandlingsstart er bakteriel bindehindebetændelse ikke længere smitsom. Det er derfor ekstra vigtigt at vaske hænder både før og efter drypning, og at flasken kun bruges af den, den er ordineret til. Læs mere i artiklen om bakteriel bindehindebetændelse.
Allergi i øjnene
Ved allergisk bindehindebetændelse er kløe det typiske tegn. Lægehåndbogen nævner også røde øjne, tåreflod og lysfølsomhed, og at der ofte er andre allergiske symptomer som høfeber, eksem og astma. Behandlingen går ud på at undgå det, man reagerer på, og dråberne lindrer symptomerne. Lægehåndbogen skriver også, at kolde omslag kan hjælpe, når generne er udtalte. Du kan læse mere i artiklen om allergisk bindehindebetændelse.
Kontaktlinser og øjendråber
Har du rødt øje og bruger kontaktlinser, skal du ifølge Lægehåndbogen stoppe med at bruge linsen, og det skal undersøges, om linsen er årsag til infektionen. Lægehåndbogen skriver desuden, at kontaktlinser ikke bør bruges i perioder med aktiv allergisk bindehindebetændelse. Spørg lægen eller optikeren, hvis du er i tvivl om, hvornår du kan tage linserne i igen. Se også artiklen om briller eller kontaktlinser.
Børn og dråber
Epidemier i børnehaver er ifølge Lægehåndbogen ofte virale. Tilstanden smitter let, men går over af sig selv. Der er ikke grund til at tro, at smitterisikoen ved let eller moderat bindehindebetændelse bliver mindre af, at børn bliver hjemme fra børnehave eller dagpleje. Kun ved kraftig infektion med rigelig pusdannelse bør barnet holdes hjemme, indtil pusdannelsen er aftaget. Det kan være svært at se, om en bindehindebetændelse hos et barn skyldes virus eller bakterier, og mange børn får derfor antibakterielle øjendråber. Antibiotika mindsker ikke smitterisikoen ved adenovirus (Lægehåndbogen).
Hvornår er et rødt øje alvorligt?
Lægehåndbogen peger på tilstande, der ikke må forveksles med almindelig bindehindebetændelse, og som kræver, at en øjenlæge ser øjet:
- Akut glaukom: Ensidigt, rødt og akut smertefuldt øje med synsnedsættelse, kvalme og opkastning. Forvarsler kan være regnbuesyn, farvede ringe omkring hvidt lys og sløret syn. Tilstanden er sjælden og optræder almindeligvis først fra 40-50-årsalderen.
- Regnbuehindebetændelse (iridocyklitis): Oftest ensidigt rødt øje med lysskyhed, tåreflod og eventuelt tågesyn. Lægehåndbogen skriver, at den kræver akut henvisning til øjenlæge.
- Hornhindebetændelse med herpes: Ofte smertefuldt, med lysskyhed og tåreflod. Også her er der akut henvisning til øjenlæge.
- Skade på hornhinden: Smerter, lysskyhed og fremmedlegemefølelse efter en skade eller for eksempel fra kontaktlinser.
Er du i tvivl, så kontakt lægen. Læs også om akutte øjensmerter.
Akut glaukom: når trykket i øjet stiger
Akut glaukom (grøn stær) er en af de tilstande, der ikke må forveksles med et almindeligt irriteret øje. Ifølge Lægehåndbogen er det typisk kun det ene øje, der rammes. Tilstanden kommer i løbet af få timer med en trykkende fornemmelse i og omkring øjenhulen og stærke smerter. Øjet er rødt og tåreflydende, og synet er nedsat eller tåget. Mange får også hovedpine, kvalme og opkastninger. I nogle tilfælde kommer der forvarsler i form af tågesyn og farvede ringe omkring lyskilder. Ved undersøgelse føles det ramte øje hårdt sammenlignet med det andet øje.
Lægehåndbogen skriver, at et anfald kan udløses hos en disponeret person af svag belysning, for eksempel i en biografsal, eller af visse lægemidler, blandt andet øjendråber, der udvider pupillen, samt visse typer medicin mod depression. Det er derfor vigtigt, at du fortæller lægen, hvilke dråber og hvilken medicin du bruger.
Målet med behandlingen er at sænke trykket i øjet og bevare synet. Lægehåndbogen skriver, at behandlingen skal sættes i gang hurtigst muligt, og at øjentrykket skal normaliseres inden for få timer. Efter anfaldet kan øjenlægen lave et lille hul i regnbuehinden med laser, så der opstår en permanent forbindelse mellem øjets forreste og bagerste kammer. Det skal også hindre et lignende anfald i det andet øje. Rådet til patienten er at henvende sig ved et smertende rødt øje.
Hvis du også har tørre øjne
Mange bruger øjendråber, fordi øjnene er tørre eller irriterede. Lægehåndbogen skriver, at antibiotika ikke skal bruges ved tørt øje eller ved tåreflåd hos voksne uden tegn på infektion. Har du tørre øjne, kan du læse mere i artiklen om tørre øjne.
Hvordan drypper jeg øjendråber?
Sid op eller læg dig ned og se op i loftet. Træk det nederste øjenlåg ned, hold flasken et par centimeter over øjet, tryk en dråbe ud og blink et par gange.
Hvor lang tid skal der gå mellem to slags dråber?
Øjenafdelingen skriver, at man bør vente cirka 5 minutter mellem hver drypning, og at de vandtynde dråber bruges før de tyktflydende. Dråber bruges før salve.
Må flasken røre øjet?
Nej. Spidsen af flasken eller tuben må ikke røre øjet.
Hvordan drypper man på et barn?
Barnet ligger ned med lukkede øjne. Anbring et par dråber i øjenkrogen. Når barnet åbner øjnene, løber dråberne ind i øjet.
Hvor meget og hvor tit skal jeg dryppe?
Det står på pakningen og afgøres af den læge, der har ordineret dråberne. Redaktionen giver ikke doseringsråd.
Kan jeg bruge mine øjendråber, hvis jeg har kontaktlinser?
Har du rødt øje og bruger kontaktlinser, skal du ifølge Lægehåndbogen stoppe med linsen og få undersøgt, om den er årsag til infektionen. Spørg lægen eller optikeren, om og hvornår linserne kan sættes i igen.
Hvor længe smitter bindehindebetændelse, når jeg bruger dråber?
Ifølge Lægehåndbogen er bakteriel bindehindebetændelse ikke længere smitsom et døgn efter behandlingsstart. Ved virus påvirkes smitten ikke af antibiotika. Hyppig håndvask og eget håndklæde anbefales.
Skal et barn med rødt øje blive hjemme fra børnehaven?
Ifølge Lægehåndbogen er der ikke grund til at tro, at smitterisikoen ved let eller moderat bindehindebetændelse bliver mindre af, at barnet bliver hjemme. Ved kraftig infektion med rigelig pusdannelse bør barnet holdes hjemme, indtil pusdannelsen er aftaget.
Hvornår er et rødt øje et tegn på noget alvorligt?
Et akut, smertefuldt rødt øje med nedsat syn, kvalme eller opkastning kan være akut glaukom og skal vurderes akut af en øjenlæge (Lægehåndbogen). Ring til lægevagten på 1813 eller 112.
Hjælper det at tage kontakt til lægen, hvis dråberne ikke virker?
Ja. Bliver øjet mere rødt, smerter eller sløres, mens du bruger dråberne, skal du kontakte lægen. Lægehåndbogen peger på, at nogle tilstande med rødt øje kræver akut vurdering af en øjenlæge.