Aldersrelateret (macula), degeneration af den gule plet i øjet (AMD) er den hyppigste årsag til svækkelse af det centrale syn hos ældre.
Den gule plet, er øjets optiske centrum, hvor billeddannelse af det skarpe syn finder sted.
Med alderen kan der opstå degenerative forandringer i macula.
AMD (Aldersrelateret macula degeneration) forekommer i 2 former - Tør AMD, oftest langsomt udviklende, med langsom synsnedsættelse til følge (måneder til år). Dele af ord og bogstaver forsvinder, central sløring med klarere periferi. Ca. 80% af personer med AMD lider af den tørre form.
- Våd AMD, mere aggressiv og hurtigere udviklende, (uger til måneder). Ligeledes central synsnedsættelse.

Tør AMD Våd AMD
Kendetegnende for begge lidelser er at centralsynet forvrides, metamorfopsi, betragter man lige linjer, vil disse fremstå skæve.
Fuger på badeværelset, ternet papir, dørkarme, næsten alle lige linjer kan bruges til at sigte på, blot man bruger ét øje ad gangen.

Metamorfopsi Normalt
Behandling
Tab af syn kan sædvanligvis ikke genvindes. For at sænke risikoen for yderligere synstab kan indtagelse af vitaminer (A, C og E) og mineraler i zink doseringer, der er 20-50 gange det normale anbefales. Behandlingens formål er hovedsagelig at forhindre yderligere synstab.
Til behandling af våd AMD har man i dag anti-VEGF (hæmmer dannelsen af nye blodkar i nethinden), der injiceres ind i øjet.
På mistanke om nyopstået svækkelse af centralsynet samt metamorfopsi, henvises patienten til øjenlæge.
Redaktionens tilføjelser
Redaktionen, 17. oktober 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Note om AMD i dag: Navnet "øjenforkalkning" er misvisende; der er ikke kalk i øjet ved AMD. Ifølge Patienthåndbogen fordeler synstruende AMD sig i dag nogenlunde ligeligt på tør og våd form. Våd AMD behandles med indsprøjtninger i øjet (anti-VEGF), i gennemsnit ca. 6 det første år. Tør AMD kan ikke behandles; Lægehåndbogen nævner, at vitamin- og mineraltilskud kan mindske risikoen for, at visse former for tør AMD udvikler sig til våd. Spørg øjenlægen, før du starter på et tilskud.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på tør og våd AMD?
Ved tør AMD går nethindens celler langsomt til grunde. Ved våd AMD vokser nye blodkar ind under nethinden og giver væske og hævelse, så synet kan falde hurtigt.
Hvordan behandles våd AMD?
Med indsprøjtninger af medicin i øjet i lokalbedøvelse (anti-VEGF). Det første år gives i gennemsnit ca. 6 indsprøjtninger, derefter færre. Behandlingen virker bedst, når den startes tidligt.
Kan tør AMD behandles?
Nej, ikke i dag. Et særligt vitamin- og mineraltilskud kan i nogle tilfælde mindske risikoen for forværring. Spørg din øjenlæge, om det er relevant for dig.
Hvordan kan jeg selv holde øje med synet?
Se på lige linjer eller et ternet mønster (Amslers kort) med ét øje ad gangen. Ser linjerne buede ud, kan det være tegn på våd AMD.
Kan man forebygge AMD?
Lad være med at ryge. Rygning øger risikoen for AMD og for synstab.
Kilder
- Patienthåndbogen: Aldersrelateret maculadegeneration (AMD)
- Lægehåndbogen: Aldersrelateret maculadegeneration (AMD)