Kort svar
Smerter ved brystbenet skyldes ofte forhold i brystvæggen, især den brusk, som forbinder ribbenene med brystbenet. Patienthåndbogen beskriver tilstanden costochondritis som en ufarlig irritationstilstand uden bakterier, der går over af sig selv, og som hos voksne med akutte brystsmerter er forklaringen i 10-30 % af tilfældene. Smerter bag brystbenet kan dog også komme fra hjertet, og det kan ikke afgøres af, om det gør ondt, når man trykker. Derfor skal akut opståede og stærke smerter i brystet altid undersøges hurtigt. Siden her er skrevet af redaktionen og erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.
Sådan sidder brystbenet og ribbenene
Patienthåndbogen beskriver, at de øverste 7 ribben sidder direkte fast på brystbenet gennem brusk. Ribben 8-10 hæfter til brusken på ribbenet ovenover, og de nederste to ribben ender frit og sidder ikke fast på andre strukturer. Smerter fra overgangen mellem ribben og brystben sidder derfor lige ved siden af brystbenet, men kan føles, som om de sidder midt i brystet. Lægehåndbogen skriver, at det oftest er led nummer 2 til 5 og særligt ribben 3 og 4, der er berørt, men at alle syv overgange kan være involveret.
Costochondritis: irriteret brusk ved brystbenet
Patienthåndbogen beskriver costochondritis som en irritationstilstand uden bakterier i brusken, hvor flere ribben møder brystbenet. Tilstanden kaldes også costosternalt syndrom, parasternal kondrodyni og forreste brystvægsyndrom. Patienthåndbogen skriver, at den er ufarlig og går over af sig selv.
Symptomerne er smerte i overgangen mellem ribben og brystben, ofte kun på den ene side. Smerten kan være skarp, værkende eller trykkende og af varierende styrke. Den bliver typisk værre ved bevægelser i overkroppen, dyb vejrtrækning og fysisk anstrengelse. Tryk på overgangen udløser ofte ømhed, og arbejde med den arm, der sidder på den syge side, kan også give smerter. Lægehåndbogen tilføjer, at smerten ofte er forudgået af hoste, en kraftig fysisk belastning eller aktiviteter, hvor armene belastes. Smerten kan sidde flere steder, men er ofte ensidig.
Patienthåndbogen skriver, at man ikke ved præcis, hvorfor betændelsen opstår. Tilstanden kan ramme både børn og voksne, og man kan få den mere end én gang. Der findes ingen sikre måder at forebygge den på.
Hvor længe varer det?
Patienthåndbogen skriver, at så godt som alle bliver raske. Forløbet kan vare fra uger til måneder, men hos over 90 % forsvinder generne helt inden for 3-4 uger, og det varer meget sjældent mere end et år. Lægehåndbogen nævner ligeledes, at tilstanden normalt er overstået inden for under et år, at der ikke er beskrevet komplikationer, og at henvisning ikke er nødvendig. Hvis generne ikke bedres, eller de bliver værre, anbefaler Lægehåndbogen en ny undersøgelse hos lægen.
Behandlingen går ifølge Patienthåndbogen ud på at lindre smerterne. Man kan bruge paracetamol og/eller smertestillende gigtmedicin, og man bør begrænse de aktiviteter, der udløser smerte. Hostedæmpende midler kan hjælpe, hvis hosten er generende. Spørg lægen eller apoteket om, hvad der passer til dig.
Tietzes syndrom: med hævelse
Tietzes syndrom ligner costochondritis, og de forveksles ofte. Patienthåndbogens side om brystvægssmerter beskriver Tietzes syndrom som en betændelse i ribbensbrusken, der giver intense, kortvarige anfald, ofte udløst af bevægelse eller kropsvridning. Smerterne kan være kroniske, forværres ved dyb indånding, hoste og nysen og kan stråle ud til arm og skulder.
Lægehåndbogen peger på, at det vigtigste skel er hævelse. Ved costochondritis er der ingen hævelse eller fortykkelse, mens Tietzes syndrom giver et ømt og hævet led i ribbensbrusken, oftest ved ribben 2 eller 3. Lægehåndbogen sammenligner de to tilstande således:
- Hyppighed: Tietze er sjælden, costochondritis er almindeligere.
- Alder: Tietze ses typisk under 40 år, costochondritis typisk over 40 år.
- Placering: Tietze sidder ét sted i 70 % af tilfældene, oftest ved ribben 2 eller 3. Costochondritis sidder flere steder i 90 % af tilfældene, oftest ved ribben 2-5.
- Hævelse: Tietze giver en lokal hævelse. Costochondritis gør ikke.
Du kan læse en artikel om tilstanden i artiklen Tietzes syndrom og om smerter i ribbenene generelt i artiklen ondt i ribbenene.
Muskler, ribben og ryg
Patienthåndbogen skriver, at muskelspændinger i brystmuskulaturen er den hyppigste årsag til tilbagevendende eller længerevarende smerter i brystet, og at de ofte hænger sammen med stress. Smerterne er typisk størst i hvile, og man kan ofte anstrenge sig uden problemer. De er mere skarpe eller stikkende end hjertesmerter. Efter et slag mod brystkassen kan smerter ved dyb indånding og et ømt punkt, man selv kan finde med hånden, skyldes en ribbensskade.
Patienthåndbogen nævner også facetledssyndrom i brysthvirvelsøjlen, hvor små led pludselig fastlåses og giver akut smerte og kraftige muskelspændinger mellem skulderbladene. Bechterews sygdom kan give smerter og nedsat bevægelighed i brystkassen, og er mere præget af stivhed end af smerte og hævelse. Du kan læse mere om smerter i ryggen i artiklen om ondt i ryggen mellem skulderbladene.
Andre årsager nær brystbenet
Lægehåndbogen nævner flere tilstande, som lægen skal overveje, når smerten sidder ved brystbenet:
- Slipping rib syndrome: ømhed og stor bevægelighed af de nederste ribben, med smerter nederst i brystvæggen eller øverst i maven.
- Smertefuldt xiphoid-syndrom: ømhed ved leddet mellem brystbenet og den nederste spids af brystbenet.
- Gigt i leddene ved brystbenet: betændelse i leddet mellem brystben og kraveben, eller i brystbenets led, eller i skulderleddet.
- Fibromyalgi: udbredte smerter og symmetriske ømme punkter.
- Helvedesild: kan i starten kun give smerte, før udslættet kommer.
- Infektion eller ondartet sygdom, som ødelægger ribbensbrusken (sjældent).
Du kan læse om helvedesild i artiklen helvedesild.
Når smerten bag brystbenet kommer fra hjertet
Patienthåndbogen skriver, at hjertekrampe (angina pectoris) skyldes indsnævringer i hjertets kranspulsårer. Smerten sidder bag brystbenet, kommer typisk ved anstrengelse og forsvinder i løbet af sekunder til få minutter i hvile. Ustabil angina giver anfald ved stadig mindre anstrengelse, eventuelt i hvile. Patienthåndbogen beskriver også, at hjertesmerter oftest er dumpe og trykkende, mens muskelsmerter er mere skarpe eller stikkende. Smerter ved hjerteinfarkt kommer akut.
Som advarselstegn ved hjerteinfarkt nævner Patienthåndbogen stærke smerter midt i brystet, der ikke lindres af nitroglycerin og varer over 30 minutter. Smerterne kan stråle op mod kæben eller ud i venstre arm og ledsages af kvalme, svimmelhed, åndedrætsbesvær og koldsved. Du kan læse mere i artiklen om angina pectoris og i artiklen om hjerteanfald.
Lægehåndbogen understreger, at ømhed ved tryk på brystvæggen ikke udelukker en hjertemæssig årsag. Derfor tager lægen ofte et EKG for at udelukke hjertesygdom, især hvis du er over 35 år og har risikofaktorer for hjertesygdom. Patienthåndbogen nævner som risikofaktorer forhøjet blodtryk, diabetes, rygning, overvægt og højt kolesterol.
Når smerten kommer fra lunger eller andet
Patienthåndbogen nævner, at smerter i brystet også kan skyldes blodprop i lungerne, lungebetændelse og sammenfald af lungen. Ved lungesygdomme ses ofte også hoste og besværet vejrtrækning. Blodprop i lungerne er hyppigere efter operation, langvarigt sengeleje, p-piller, rygning, fødsel eller blodprop i et ben. Lungebetændelse giver ofte hoste med gulgrønt eller rustbrunt opspyt og feber. Sammenfald af lungen giver akutte, stikkende smerter, især ved indånding, og åndenød. Lægehåndbogen peger på, at feber, vægttab eller åndenød kan pege mod en lungesygdom. Du kan læse om blodprop i lungerne.
Brystsmerter kan have mange andre kilder, for eksempel mave og spiserør. Du kan læse mere i artiklen om andre årsager til brystsmerter og i artiklen om halsbrand og sure opstød.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen skriver, at akut opståede og stærke smerter i bryst eller brystkasse skal undersøges hurtigst muligt. Rådet om at ringe 112, hvis du er i tvivl, er redaktionens eget råd. Hvis du er i tvivl, om smerterne kan være hjertesmerter, bør du altid kontakte din læge. Længerevarende brystsmerter bør også udredes, men har mindre hast end akutte smerter. Du bør kontakte din egen læge, især hvis du har forhøjet blodtryk, diabetes, rygning, overvægt eller højt kolesterol.
Smerter, der skyldes stress og bekymringer, er ifølge Patienthåndbogen sjældent alvorlige. De er typisk værst i hvile og ved afslapning og mærkes ofte ikke ved travlhed eller anstrengelse. Det kan dog være et signal om at tage det lidt roligere. Patienthåndbogens artikel om costochondritis nævner, at man skal være særligt opmærksom på smerter, der vedvarer, eller som er særligt kraftige.
(Redaktionens eget råd) Skriv gerne ned, hvornår smerten kommer, hvor længe den varer, og om den ændrer sig, når du bevæger dig, trækker vejret dybt eller hviler. Det er netop de oplysninger, lægen spørger til.
Sådan undersøger lægen dig
Patienthåndbogen skriver, at lægen spørger til, hvor længe smerterne har varet, om de er vedvarende eller kommer og går, hvor de sidder, om de stråler ud, og om de ændrer sig ved anstrengelse, bevægelse eller hvile. Lægen spørger også til andre symptomer som hoste, åndedrætsbesvær, kvalme, feber og opspyt, til slag mod brystkassen den seneste uge og til risikofaktorer og angst.
Ved mistanke om muskelsmerter trykkes og klemmes der på brystkassen for at se, om det udløser smerte. Lægehåndbogen beskriver, at lægen mærker forsigtigt på for-, bag- og sidedelen af brystkassen, mærker på nakke, kraveben, skuldre og ryg, lader dig trække vejret dybt, bevæge armene og lytter på hjerte og lunger. Huden undersøges for tegn på helvedesild. Diagnosen stilles ud fra din historie, lægens fund og udelukkelse af andre sygdomme. Et EKG er ofte nødvendigt, og røntgen af brystkassen tages ved feber, hoste, hævelse i brystvæggen eller andre tegn på luftvejssygdom. Blodprøver tages kun for at udelukke andre sygdomme. En CT-skanning bruges sjældent, men kan overvejes, hvis der er mistanke om for eksempel en svulst.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen nævner ikke konkrete øvelser, men skriver, at stress og overbelastning bør tages alvorligt, og at man skal lytte til kroppens signaler. Ved costochondritis kan man begrænse de aktiviteter, der giver smerte, og bruge de smertestillende midler, som kilden nævner. Hostedæmpende midler kan hjælpe, hvis hosten er generende.
(Redaktionens eget råd) Hvis du har haft en periode med meget hoste eller har løftet tungt, kan det være en hjælp at vide, at kilderne netop nævner disse forhold som typiske forløbere for costochondritis. Det betyder ikke, at smerterne altid skyldes det.
Hvad er ikke verificeret
Vi har ikke fundet tal for, hvor mange der har ondt i brystbenet. Tallene for costochondritis (over 90 % raske inden for 3-4 uger og 10-30 % af akutte brystsmerter hos voksne) gælder den tilstand og ikke alle smerter ved brystbenet. Patienthåndbogens artikel om costochondritis beskriver ikke de konkrete forskelle på costochondritis og Tietzes syndrom, og oplysningerne om dem kommer fra Lægehåndbogen. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.