Kort svar

Mani viser sig ved overdrevent eller upassende godt humør, let irritabilitet eller vrede, øget energi, snaksalighed og nedsat behov for søvn. Patienthåndbogen skriver, at man ved mani ofte må indlægges, så årsagen kan findes, og behandlingen kan begynde hurtigt, så manien ikke bliver værre. Når man har en mani, er man ofte ikke selv klar over det. Lyt til pårørende og venner, og kontakt den psykiatriske modtagelse eller din egen læge snarest muligt.

Hvad er mani?

Patienthåndbogen opremser, at mani viser sig ved:

  • overdrevent eller upassende godt humør
  • at man bliver let irriteret eller vred
  • rastløshed og fysisk uro
  • snaksalighed og tab af hæmninger
  • besvær med at koncentrere sig og nedsat behov for søvn
  • øget seksuel drift og storhedsvanvid
  • livlige strømme af tanker
  • manglende økonomisk mådehold

Hypomani er en mild form for mani. Cirka 1 % af befolkningen er maniske i en kortere eller længere periode i løbet af livet, og der kommer 10-30 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere om året.

Hvorfor er det vigtigt at opdage det tidligt?

Patienthåndbogen understreger, at det er vigtigt at opdage mani eller hypomani tidligt. Der er stor risiko for, at en manisk person kommer i konflikt med andre, kan gøre ting, vedkommende ellers aldrig ville gøre, og kan sætte store pengebeløb over styr. Det er også vigtigt at opdage tilstande, der ligner mani, men er udløst af alkohol eller stoffer, sygdom i kroppen eller bivirkninger af medicin, og at behandle tidligt og forebygge, at det sker igen.

Former for opstemthed

Hypomani

Ved hypomani er man vedvarende let opstemt og har øget energi og aktivitet. Personen har som regel en stærk oplevelse af velvære og føler sig fysisk og psykisk effektiv. Man er ofte mere omgængelig og snakkesalig end normalt, overdrevent fortrolig, har øget seksuel energi og nedsat behov for søvn, men ikke så meget, at det fører til alvorlige vanskeligheder på jobbet eller social afvisning. Irritabilitet, indbildskhed og brovtende optræden kan erstatte den mere normale opstemte udadvendthed. Forstyrrelserne ledsages ikke af hallucinationer eller vrangforestillinger.

Mani uden psykotiske symptomer

Stemningen er løftet, så den ikke passer til situationen, fra jovialitet uden bekymringer til næsten ukontrolleret opstemthed. Den ledsages af øget energi, og personen er overaktiv, har øget behov for at tale og nedsat behov for søvn. Opmærksomheden kan ikke holdes fast, og personen lader sig let distrahere. Selvfølelsen er ofte øget med storhedsvanvid og overdreven selvtillid. Tab af normale sociale hæmninger kan føre til letsindig, dumdristig eller upassende adfærd, som er atypisk for personen.

Mani med psykotiske symptomer

Som beskrevet ovenfor, og desuden vrangforestillinger, typisk storhedsforestillinger, og hallucinationer, som regel om stemmer, der taler direkte til personen. Humøret, den overdrevne aktivitet og tankeflugten kan være så ekstrem, at personen er uforståelig eller utilgængelig for normal kommunikation. Læs om vrangforestillinger og hallucinationer.

Tilstande, der kan ligne mani

  • Akut rus: Især brug af amfetamin og andre stoffer, der stimulerer centralnervesystemet, kan ligne mani.
  • Medicin: Opstemthed og tilstande, der ligner mani, kan blandt andet udløses af steroider.
  • Organisk delirium: Delirium, der ikke er udløst af alkohol eller andre psykoaktive stoffer, men skyldes forandringer i hjernen. Der er samtidig forstyrrelse af bevidsthed og opmærksomhed, virkelighedsopfattelse, tænkeevne, hukommelse, bevægelser, følelsesliv og søvnrytme. Tegn på alvorlig kropslig sygdom er ofte udtalte. Se forvirring og uro.

Det kan du selv og de pårørende gøre

Patienthåndbogen skriver til den, der oplever opstemthed: Lyt til dine pårørende eller venner, for når man har en mani, er man ofte ikke selv klar over det. Søg hjælp ved sammen med en pårørende eller ven at kontakte den nærmeste psykiatriske modtagelse eller din egen læge snarest muligt. Opstemthed og mani skal undersøges af læge for at undgå, at tilstanden bliver værre. Din egen læge vil ofte anbefale indlæggelse, fordi det er nødvendigt at blive udredt og behandlet.

Til dem, der hjælper den syge, skriver bogen:

  • Den syge bør bringes til at sove og skærmes fra ydre påvirkninger.
  • Den syge må acceptere i kortere perioder at være træt om dagen på grund af den nødvendige medicin.
  • Brug af rusmidler skal stoppes.
  • Familie eller venner skal hjælpe den syge med at undgå ukritisk aktivitet.

Redaktionen tilføjer: Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813. Ring 112, hvis personen er til fare for sig selv eller andre.

Hvad gør lægen?

Lægen spørger, hvor længe tilstanden har varet, om der er ukritisk adfærd, om der er vrangforestillinger eller hallucinationer, om der er misbrug, om personen tidligere har haft mani, hypomani eller depression, om der er påfaldende mange planer og tanker i hurtigt tempo, om tilstanden skifter hurtigt, om personen bruger medicin eller har andre sygdomme, og om personen har sovet mindre på det sidste. Lægen undersøger kroppen for at udelukke fysisk sygdom og danner sig et indtryk af, hvordan personen opfatter tid, sted og sin egen situation. Enkle blodprøver skal udelukke fysisk sygdom, og ved den første svære mani eller psykose foretages ofte en CT- eller MR-skanning af hjernen.

Indlæggelse

Patienthåndbogen skriver, at en manisk person som regel skal indlægges på en psykiatrisk afdeling, fordi personen skal beskyttes mod ukritisk eller psykotisk opførsel. Der er ofte behov for tvangsindlæggelse. Du kan læse om reglerne i artiklen om tvangsindlæggelse.

Hvis du selv oplever, at du er meget oppe

Mani og hypomani kan føles godt, og mange vil ikke se det som et problem, fordi de har meget energi og få problemer. Det er netop derfor, tilstanden kan være svær at opdage selv. Patienthåndbogen skriver, at den manisk syge ofte ikke selv ser, at der er noget galt. Hvis dine nærmeste siger, at du virker anderledes end sædvanligt, så tag det alvorligt, også selvom du selv føler dig fantastisk (redaktionens eget råd).

Hvis du er pårørende

Det kan være svært at være tæt på en, der er manisk. Personen kan være irritabel, hurtig til at skændes og afvise gode råd. Redaktionen foreslår, at du holder en rolig tone, ikke argumenterer om tingene, og vælger et tidspunkt, hvor personen er mindst oppe, hvis du vil tale om at søge hjælp. Hjælp med at begrænse store udgifter og beslutninger, indtil tilstanden er afklaret, hvis personen er indforstået (redaktionens eget råd).

Pas også på dig selv. Det er helt normalt at blive træt og frustreret, når man står i det. Tal med en ven, familie eller lægen om, hvordan du selv har det (redaktionens eget råd).

Hvad er en god plan?

Mange med mani oplever, at det er godt at have en plan for, hvad man gør, når de første tegn viser sig. Det kan for eksempel være at aftale med en nær person, at han eller hun må sige til, hvis søvnen bliver mindre, eller tankerne begynder at løbe stærkt. Aftal planen, mens du har det godt, og skriv den ned, så den er let at finde frem (redaktionens eget råd).

Søvn som advarselstegn

Patienthåndbogen nævner nedsat behov for søvn som et tegn på mani. Redaktionen vil derfor opfordre til at være opmærksom, hvis du eller en pårørende pludselig kun sover få timer og alligevel er fuld af energi. Det er et godt tidspunkt at kontakte lægen, før tilstanden udvikler sig (redaktionens eget råd).

Efter en periode med mani

Når den værste fase er overstået, kan mange føle skam eller fortrydelse over det, de har sagt eller gjort. Det er en almindelig reaktion. Spørg lægen om samtaler eller andre tilbud, så du ikke står alene med det (redaktionens eget råd).

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvad tyder på, at det er mani og ikke noget andet?
  • Kan medicin eller rusmidler spille ind?
  • Hvordan kan familien hjælpe, mens vi venter på behandling?
  • Hvordan kan vi forebygge, at det kommer igen?