Kort svar
Vrangforestillinger er urigtige forestillinger, som man er overbevist er sande, men som ingen andre deler. Patienthåndbogen skriver, at de er hyppige ved skizofreni og andre psykoser, men også ses ved demens, delirium, mani og svær depression. Når man har vrangforestillinger, har man behov for at blive behandlet af en læge hurtigt, ofte under indlæggelse. Kontakt egen læge, lægevagten eller den nærmeste psykiatriske modtagelse snarest muligt.
Hvad er vrangforestillinger?
En person med vrangforestillinger har en forkert opfattelse af den ydre verden, som ikke kan ændres. Personen er overbevist om, at opfattelsen er sand. Patienthåndbogen understreger, at den syge ofte har en sygdom, der kræver behandling, men i mange tilfælde selv er uenig i det og hverken vil indlægges eller behandles. Personen kan være til fare for sig selv og nogle gange for andre og kan miste muligheden for nødvendig behandling. Behandlingen afhænger af diagnosen, og sygehistorien er det vigtigste hjælpemiddel for lægen. Er personen kendt med demens, kan vedkommende med fordel først vurderes af kendt personale eller egen læge. Læs også om hallucinationer.
Hyppige årsager
Demens
Der findes forskellige typer demens, og den mest almindelige er Alzheimers demens. Tilstanden forekommer hos ældre, men undtagelsesvis så tidligt som i 50-60-årsalderen. Der er gradvist tab af intellektuel evne og hukommelse. Tidlige tegn er mangel på initiativ, tab af arbejdslyst, at man overser rutineopgaver, og tiltagende glemsomhed. Senere tegn er tab af koncentration, manglende evne til at deltage i diskussioner, urimeligt store bekymringer over petitesser og gentagelser i tale, adfærd og tanker. Graden af vågenhed er ikke påvirket. Se glemsomhed og demens.
Skizofreni
Personer med skizofreni har en ændret og karakteristisk måde at tænke og opfatte virkeligheden på. Klar bevidsthed og intellektuel kapacitet er som regel uændret. Der er ofte hallucinationer og vrangforestillinger, forstyrrelser i tanker og sprog og vanskeligheder med socialt samvær.
Paranoid psykose
Sygdommen er kendetegnet af enten en enkeltstående vrangforestilling eller et sæt beslægtede vrangforestillinger. De er normalt længerevarende og nogle gange livsvarige. Indholdet varierer stærkt, og typiske temaer er forfølgelse, storhedsfølelse, jalousi, kværulans, forgiftning, smitte og sygdom.
Delirium
Delirium kan opstå ved akut rus med alkohol eller narkotiske stoffer, eventuelt efter afbrydelse af en længere periode med stort forbrug af alkohol. Der er akut sindsforvirring med desorientering, tankeforstyrrelser og hallucinationer, og personen husker efterfølgende ingenting. Kropslige symptomer er ofte udtalte: rystelser, sveden, kvalme og opkast, angst og irritabilitet, søvnløshed, høj puls, højt blodtryk og udvidede pupiller. Den gennemsnitlige varighed er en uge.
Depression
Patienten er i udgangspunktet alvorligt deprimeret, og det hænder, at der opstår symptomer som vrangforestillinger. Ved psykotiske depressioner er vrangforestillingerne ofte af dyster natur.
Mani med psykotiske symptomer
Humøret er løftet i en grad, der ikke harmonerer med situationen, med øget energi, overaktivitet, taletrang og nedsat behov for søvn. Vrangforestillingerne er typisk storhedsforestillinger, og der kan være hallucinationer, typisk om stemmer, der taler direkte til den syge. Læs om opstemthed og mani.
Sjældne årsager
- Hjernebetændelse: En meget usædvanlig årsag. De hyppigste symptomer er feber, hovedpine, epileptiske anfald og forvirring. Lammelser og talebesvær kan også forekomme.
- Hjernesvulst: Opstår typisk med helt andre symptomer, ofte nedsat kraft, følelse og funktion i dele af kroppen, som varierer med svulstens placering. Senere kan der komme hovedpine, især om natten og i liggende stilling, kvalme og opkast, synsforstyrrelser, epileptiske anfald, tale- og bevægelsesbesvær, unormal træthed og psykiske forandringer.
Hvad kan pårørende gøre?
Patienthåndbogen skriver: Vær rolig og fornuftig, og forsøg at korrigere den syge i mild grad. Der kommer sjældent noget godt ud af at diskutere realiteterne i den syges vrangforestillinger. Ellers er det vigtigste, at du kontakter en læge.
Hvornår skal man søge læge?
Vrangforestillinger er ifølge Patienthåndbogen tegn på alvorlig psykisk sygdom, og den syge har brug for snarlig behandling. Jo før, desto bedre, især hvis der ikke er en kendt demenssygdom. Nogle gange kan egen læge hjælpe, men der kan være behov for psykiatrisk hjælp. Kontakt egen læge, lægevagt eller psykiatrisk modtagelse snarest muligt. Redaktionen tilføjer: Lægevagten har nummer 1813, og du skal ringe 112, hvis personen er til fare for sig selv eller andre.
Hvad gør lægen?
Lægen spørger, hvor længe tilstanden har varet og hvordan den har udviklet sig, om den syge har haft lignende gener før, har andre sygdomme eller bruger fast medicin, om det kan være abstinens efter langvarigt misbrug af alkohol, om personen har været udsat for ekstreme belastninger lige før symptomerne, om personen har været deprimeret, og om personen kan have forgiftet sig selv, for eksempel med narkotika. Lægen undersøger for at udelukke kropslig sygdom og tager muligvis nogle få blodprøver. Er det personens første indlæggelse for alvorlig sindslidelse, foretages ofte en CT- eller MR-skanning af hjernen. Vrangforestillinger kræver i de fleste tilfælde akut indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Hvordan er det at være pårørende?
Det kan være meget belastende at stå som pårørende til en person, der er overbevist om noget, som ingen andre kan genkende. Patienthåndbogen fortæller, at den syge ofte ikke selv ser, at der er noget galt, og derfor kan afvise hjælp. Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Bogens råd om at være rolig, korrigere i mild grad og ikke diskutere realiteterne er en måde at undgå, at samtalen eskalerer. Det vigtigste er, at personen kommer i kontakt med en læge, og at du ikke står alene med det. Du kan selv kontakte lægen, lægevagten på 1813 eller den nærmeste psykiatriske modtagelse og bede om råd (redaktionens eget råd).
Hvornår er det akut?
Patienthåndbogen skriver, at personen kan være til fare for sig selv og nogle gange andre. Hvis du er bekymret for sikkerheden, skal du ringe 112 (redaktionens eget råd). Redaktionen vurderer, at det også er en akut situation, hvis personen ikke spiser eller drikker, ikke kan tage vare på sig selv, eller hvis der er pludselige forandringer sammen med feber, hovedpine, kramper eller forvirring. Ved sådanne tegn kan årsagen være en kropslig sygdom, som kræver hurtig behandling.
Demens og vrangforestillinger
Patienthåndbogen skriver, at en person, der er kendt med demens, med fordel først kan vurderes af kendt personale eller egen læge. Bogen uddyber ikke begrundelsen. Redaktionen tilføjer, at den kendte læge og det kendte personale kender personens sædvanlige tilstand.
Sådan taler du med en person, der har vrangforestillinger
Redaktionen vil gerne give nogle enkle råd til samtalen. Lyt uden at afvise eller drille. Du behøver ikke at give personen ret, men du kan anerkende, at det er skræmmende eller ubehageligt at opleve det, personen oplever. Undgå at skændes om beviser og fakta, for det fører sjældent til, at personen ændrer mening, og kan i stedet gøre personen mere mistroisk over for dig (redaktionens eget råd).
Hjælp dig selv som pårørende
At stå ved siden af en person, der er overbevist om noget, du ved ikke er sandt, kan være opslidende. Det er ikke et tegn på, at du har gjort noget forkert. Redaktionen foreslår, at du taler med en anden, du stoler på, om det, du oplever, og at du holder øje med din egen søvn og dine egne pauser. Spørg lægen, om der findes tilbud til pårørende (redaktionens eget råd).
Hvad kan du notere, før du kontakter lægen?
Skriv ned, hvornår du først lagde mærke til forandringen, hvad personen siger eller gør, og om der er sket noget forud, for eksempel sygdom, tab, ny medicin eller brug af alkohol og andre rusmidler. Skriv også, om personen sover og spiser normalt. Disse oplysninger hjælper lægen med at vurdere, hvor hurtigt der skal handles (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål til lægen
- Hvad tror du, årsagen er, og hvilke undersøgelser er nødvendige?
- Hvordan får vi personen med til undersøgelse, hvis vedkommende ikke vil?
- Hvad betyder en indlæggelse for forløbet?
- Hvem kan vi ringe til døgnet rundt, hvis det bliver værre?