Kort svar
En hallucination er en sanseoplevelse uden ydre påvirkning. Man ser, hører, lugter, smager eller føler noget, som ikke er der i virkeligheden. Patienthåndbogen skriver, at hallucinationer kan være et symptom på psykisk sygdom som psykose, dyb depression, mani eller skizofreni, men også på fysisk sygdom, særlig sygdomme i hjernen. Oplever man hallucinationer første gang, er det ofte nødvendigt at blive indlagt for at få klarlagt årsagen og få den rigtige behandling. Skriv eller sig det til en pårørende, og kontakt læge hurtigt.
Hvad er hallucinationer, og hvad er de ikke?
Patienthåndbogen forklarer, at hallucinationer er sanseoplevelser uden en ydre påvirkning af sanseorganet. Man kan høre og se ting, som ikke eksisterer. Hallucinationer er ikke det samme som vrangforestillinger, som er fastlåste og urimelige forestillinger uden samtidige sanseoplevelser. Ifølge bogen ved man ikke, hvor hyppige hallucinationer er i befolkningen. Hørehallucinationer ses ofte ved skizofreni og kortvarige psykoser og noget sjældnere ved mani og depression. Du kan også læse om vrangforestillinger.
Når hallucinationer er tegn på alvorlig sygdom
Patienthåndbogen skriver, at hallucinationer kan være symptom på alvorlig sindslidelse som akut sindssygdom (psykose), dyb depression, mani og skizofreni. De forekommer også ved forandringer i hjernen, for eksempel senil demens, alkoholisk delirium og andre abstinenstilstande, delirium som følge af fysisk sygdom, misbrug af alkohol og narkotiske stoffer og sygdomme i hjernen som blodpropper eller svulster. Alt, som alvorligt kan påvirke hjernens funktion, kan give hallucinationer. Ved mani og depression er stemningsleje ændret, og ved kortvarige psykoser er der ofte ophidselse og forvirring.
Typiske årsager
Demens
Demens forekommer hos ældre og udvikler sig over længere tid med gradvist tab af intellektuelle evner og nedsat hukommelse. Tidlige tegn er mangel på initiativ og tab af arbejdslyst. Personen overser rutineopgaver og bliver mere glemsom. Senere tegn er tab af koncentration og manglende evne til at deltage i diskussioner. Bagateller kan give urimeligt store bekymringer, og personen er hele tiden optaget af de samme ting. Graden af vågenhed er ikke påvirket.
Akutte og forbigående psykoser
En uensartet gruppe lidelser med akutte psykotiske symptomer, der begynder inden for mindre end to uger. Personen har vrangforestillinger og hallucinationer og er ofte rådvild, forvirret og desorienteret. Fuld helbredelse sker inden for få måneder, ofte i løbet af få uger eller dage. Lidelsen kan i nogle tilfælde følge en belastende begivenhed en til to uger før. Varer den mere end 2-3 måneder, er der ikke tale om akut forbigående psykose, og diagnosen ændres.
Skizofreni
Ved skizofreni har man en ændret og karakteristisk måde at tænke og opfatte virkeligheden på. Man har ofte hallucinationer og vrangforestillinger, forstyrrelser i tanker og sprog og vanskeligheder med socialt samvær. Se skizofreni.
Rusmidler
Akut rus med LSD, cannabis, ecstasy og beslægtede stoffer kan give forbigående hallucinationer. Langvarig brug af alkohol eller narkotika kan give vedvarende syns- og hørehallucinationer, som ofte har et dystert indhold.
Abstinenser
Abstinensdelirium opstår, når man helt eller delvist holder op med at tage stoffer, der påvirker hjernen, efter længere tids brug. Forløbet er tidsbegrænset og afhænger af stoffet og dosis. Tilstanden kan give kramper, grov rysten og synshallucinationer, og andre typiske tegn på misbrug som undervægt er også til stede.
Delirium som følge af fysisk sygdom
Organisk delirium er ikke udløst af alkohol eller andre stoffer, men af påvirkninger af hjernen. Kendetegnet er forstyrrelse af bevidsthed og opmærksomhed, virkelighedsopfattelse, tænkeevne, bevægelser og følelsesliv. Den syge har typisk ændret døgnrytme og er vågen om natten. Tegn på alvorlig sygdom i kroppen er ofte udtalte.
Sjældnere årsager
Patienthåndbogen nævner bivirkninger af medicin, ofte som organisk delirium, epilepsi, der lejlighedsvis kan være med hallucinationer, og andre hjernesygdomme som blodpropper eller svulster i hjernen.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen råder til at søge hjælp og fortælle en pårørende eller en ven om dine hallucinationer. Kontakt sammen med dem den nærmeste psykiatriske modtagelse, eller tag til din egen læge snarest muligt og lav en aftale om, hvornår du kan komme til en konsultation. Bogen skriver, at personer med hallucinationer normalt har en alvorlig sindslidelse og ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Familie eller pårørende skal derfor kontakte lægen på den syges vegne. Uden for normal åbningstid kan man kontakte nærmeste psykiatriske modtagelse eller lægevagten. Redaktionen tilføjer: Lægevagten har nummer 1813. Hvis personen er til fare for sig selv eller andre, eller du er bange for liv og helbred, skal du ringe 112.
Hvad gør lægen?
Lægen spørger, hvornår tilstanden startede, om den kom akut eller snigende, om der er sammenhæng med psykiske og sociale stressfaktorer, om helbred eller medicin er ændret, og om der er forbrug af alkohol eller andre rusmidler. Lægen spørger også, om hallucinationerne kom sammen med andre psykiske symptomer, hvordan de har udviklet sig, og hvilken type det er: syn, hørelse, smerte, lugt eller smag. Lægen spørger til indholdet, herunder om du får beskeder om at udføre handlinger.
Ved undersøgelsen forsøger lægen at få et indtryk af din sindstilstand, om du er orienteret i tid og sted, og om der er tegn på alvorlig sindslidelse. Lægen vurderer også, om du er til fare for dig selv eller andre, og laver en almindelig lægeundersøgelse for at udelukke sygdom i kroppen. Enkelte blodprøver kan være nødvendige, og en CT- eller MR-skanning af hjernen kan blive aktuel.
Henvisning og indlæggelse
Patienthåndbogen skriver, at de fleste patienter med nyopståede hallucinationer eller akut forværring bør indlægges akut på en psykiatrisk afdeling til undersøgelse og behandling. Det kan ofte blive nødvendigt at tvangsindlægge patienten. Læs om reglerne i artiklen om tvangsindlæggelse.
Hvis det er dig, der oplever det
Mange, der hører eller ser noget, andre ikke kan, bliver bange for, at de er ved at blive sindssyge, eller at andre vil tro, at de er skøre. Redaktionen vil gerne understrege, at hallucinationer kan have mange forskellige årsager, og at lægen er vant til at høre om dem. At fortælle om dem er første skridt mod at finde ud af, hvad der ligger bag (redaktionens eget råd).
Prøv at skrive ned, hvad du oplever, hvornår på dagen det sker, hvor længe det varer, og om der er noget, der gør det værre eller bedre, for eksempel søvnmangel, stress, alkohol eller medicin. Det giver lægen et godt udgangspunkt (redaktionens eget råd).
Hvis det er en pårørende
Hvis du er sammen med en person, der hallucinerer, kan det være svært at vide, hvordan du skal reagere. Redaktionen foreslår, at du anerkender, at oplevelsen er virkelig for personen, uden at bekræfte, at det, personen ser eller hører, faktisk er der. Du kan sige, at du ikke selv kan se eller høre det, men at du kan se, at det er ubehageligt for ham eller hende. Undgå at skændes eller latterliggøre det (redaktionens eget råd).
Sørg for ro og tryghed, tænd lyset, hvis det er mørkt, og bliv hos personen, hvis det føles trygt for jer begge. Hvis personen virker til fare for sig selv eller andre, skal du kontakte lægevagten på 1813 eller ringe 112 (redaktionens eget råd).
Hvorfor er en tidlig udredning vigtig?
Patienthåndbogen peger på, at hallucinationer kan skyldes alt fra alvorlig psykisk sygdom til forgiftning, abstinenser, lægemidler og kropslig sygdom. Fordi årsagerne er så forskellige, kan ingen gætte sig til dem uden en undersøgelse. Derfor bør du ikke vente og håbe, at det går over, hvis oplevelserne kommer igen eller gør dig utryg (redaktionens eget råd).
Efter besøget hos lægen
Spørg lægen, hvad næste skridt er, hvem du kan kontakte, hvis det forværres, og hvordan dine nærmeste kan hjælpe. Det er helt almindeligt at have brug for flere samtaler, og det kan være en lettelse at have en pårørende med, som kan huske, hvad lægen sagde (redaktionens eget råd).
Gode spørgsmål til lægen
- Hvad tror du, årsagen er, og hvilke prøver eller skanninger er nødvendige?
- Kan min medicin eller mit forbrug af alkohol eller stoffer spille ind?
- Hvad kan min familie gøre, hvis det bliver værre?
- Hvem kan jeg ringe til døgnet rundt?