Kort svar

Ved uro og forvirring har man svært ved at orientere sig i tid, sted og situation. Patienthåndbogen skriver, at bevidstheden er påvirket og skifter hurtigt, og at hukommelsen er svækket. Mange psykiske sygdomme og sygdomme i kroppen kan ligge bag. Når symptomerne opstår akut, skal de behandles af en læge med det samme, ofte under indlæggelse. Langvarig forvirring hos en ældre person er derimod oftest tegn på aldersdemens, og her haster det som regel ikke.

Hvad er uro og forvirring?

Patienthåndbogen beskriver tilstanden som en situation, hvor man har svært ved at orientere sig i tid, sted, situation og egne oplysninger. Bevidstheden er påvirket og skifter hurtigt, og hukommelsen er svækket. Hallucinationer, flygtige vrangforestillinger og illusioner forekommer ofte sammen med uro og forvirring. Uro kan opleves af personen selv og eller være synlig for andre som psykisk og eller fysisk uro. Forvirring udvikler sig som regel hurtigt, over timer eller få dage, men kan også komme gradvist. Læs også om hallucinationer.

Hvem får det?

Uro og forvirring bliver ifølge Patienthåndbogen hyppigere med alderen. Det gælder især, hvis personen har en sygdom eller er i en behandling, der kan påvirke centralnervesystemet, som ved demens. Forvirring ses ofte hos personer indlagt på sygehus i forbindelse med alvorlig sygdom, men mindre hyppigt hos den praktiserende læge. Hos yngre raske mennesker skyldes forvirring ofte abstinenser ved misbrug.

Et vigtigt advarselstegn

Patienthåndbogen skriver, at uro, hallucinationer og vrangforestillinger sammen er tegn på alvorlig svigt i centralnervesystemets funktion. Det kræver, at personen hurtigt bliver undersøgt og behandlet.

Hyppige årsager

Demens

Demens forekommer typisk hos ældre og udvikler sig over længere tid med gradvist tab af intellektuelle evner og hukommelse. Tidlige tegn er mangel på initiativ, tab af arbejdslyst, at man forsømmer rutineopgaver og bliver tiltagende glemsom. Senere tegn er tab af koncentration, manglende evne til at deltage i diskussioner, at småting bliver genstand for urimeligt store bekymringer, og at personen er optaget af de samme ting. Graden af vågenhed er ikke påvirket. Du kan læse mere i artiklen om glemsomhed og demens.

Akut rus

Alkohol og stoffer som LSD, cannabis, psilocybinsvampe og ecstasy kan give hallucinationer, mens personen er vågen.

Panikangst

Anfald af alvorlig angst, der vender tilbage og ikke er knyttet til bestemte situationer. De centrale symptomer er pludselig hjertebanken, smerter i brystet, fornemmelse af kvælning, svimmelhed og oplevelse af uvirkelighed. Ofte opstår frygt for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg.

Abstinensdelir

Symptomer, der kommer, når man holder op med et stof, der påvirker psyken, efter at have taget det i en periode, for eksempel ved misbrug af alkohol, benzodiazepiner og morfika. Symptomerne kan være kramper, ofte sammen med grov rysten og synshallucinationer. Forløbet er tidsbegrænset og afhænger af stoffet. Andre tegn på misbrug er ofte til stede.

Akut eller forbigående psykose

En uensartet gruppe sygdomme med akutte psykotiske symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer, uvirkelige oplevelser og unormal adfærd. Personen kan være rådvild og forvirret. Tilstanden er ofte helbredt inden for få måneder, uger eller dage. Varer den længere end 2-3 måneder, ændrer lægen diagnosen. I nogle tilfælde er den forbundet med belastende hændelser en til to uger før.

Mani

Ved mani uden psykose er stemningen løftet i en grad, der ikke står i forhold til situationen, med øget energi, overaktivitet, taletrang og nedsat behov for søvn. Ved mani med psykotiske symptomer kommer vrangforestillinger, som regel storhedsforestillinger, hallucinationer som stemmer og overdreven fysisk aktivitet. Se også opstemthed og mani.

Medicinbivirkning

Mange lægemidler kan bidrage til forvirring, alene eller sammen med anden medicin. Risikoen er større, hvis den almene tilstand eller de intellektuelle funktioner i forvejen er svækket.

Sjældnere årsager, der kræver hurtig behandling

  • Lavt blodsukker: Hos en person med sukkersyge kan det give akut uro og forvirring.
  • Hjernehindebetændelse: Sjælden, men meget alvorlig. Symptomerne er hovedpine, feber, påvirket almentilstand, små hudblødninger, der ikke trykkes væk med et glas, og nakkestivhed.
  • Slagtilfælde: Kan opstå i løbet af minutter eller minutter til timer. Symptomerne varierer med placering og alvorlighed.
  • Blødning fra en udposning på en blodåre (subaraknoidalblødning): Kan give pludselig hovedpine, ofte i nakken, skærende eller sprængende, med nakkestivhed, kvalme og opkast.
  • Kronisk subduralt hæmatom: Forekommer især hos ældre og personer med højt alkoholforbrug og opstår dage til uger efter et slag mod hovedet. Der ses gradvis nedsættelse af mentale funktioner, hovedpine, tendens til at falde, sløret bevidsthed og lammelser.
  • Akut subduralt hæmatom: Blødning inden for den hårde hjernehinde, som regel efter et slag mod hovedet, med hovedpine, forvirring, sløret bevidsthed og kramper.
  • Hjernesvulst: Udvikler sig gerne langsomt med epileptiske anfald, langsomt indsættende lammelser og talebesvær og senere kvalme, opkast, svimmelhed, personlighedsforandring og forvirring.
  • Epilepsi: Omfatter et bredt spekter af tilstande, som skyldes forstyrrelser af hjernens funktioner.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen skriver, at en person med akut opstået uro og forvirring har brug for behandling hos en læge med det samme. Man skal kontakte læge, skadestue eller eventuelt en psykiatrisk modtagelse med det samme. Ved lettere tilfælde og ved langvarig uro og forvirring hos ældre kan egen læge ofte stille diagnosen og behandle. Redaktionen tilføjer: Ring 112, hvis personen har tegn på slagtilfælde, har slået hovedet, har kramper, ikke kan vækkes, eller hvis du mistænker hjernehindebetændelse. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813.

Sådan kan pårørende hjælpe

Patienthåndbogen skriver, at den syge i en situation med uro og forvirring ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Familie og pårørende skal derfor hjælpe og sørge for lægetilsyn. Praktisk betyder det, at du ringer til lægen eller lægevagten, bliver hos personen og kan fortælle lægen, hvornår det begyndte, hvilken medicin personen tager, om der er brugt alkohol eller andre stoffer, og om personen for nylig har været syg, faldet eller slået hovedet.

Sådan kan du hjælpe i situationen

Hvis du er sammen med en person, der pludselig er forvirret og urolig, kan du ikke selv stille en diagnose, men du kan gøre situationen lettere. Redaktionen foreslår, at du taler roligt og i korte sætninger, undgår at diskutere, om det personen siger, er rigtigt, og sørger for, at der ikke er for meget støj og for mange mennesker i rummet (redaktionens eget råd). Brug gerne personens navn, fortæl, hvem du er, og hvor I er, uden at lyde irriteret.

Hvad bør du have klar til lægen?

Når du ringer til lægen eller kommer på skadestuen, er det en stor hjælp at kunne svare på nogle få spørgsmål: Hvornår begyndte det, og kom det pludseligt eller langsomt? Har personen feber, hovedpine eller været ramt af et fald? Er der skiftet medicin, eller har personen drukket alkohol eller taget noget andet? Tag en liste over den faste medicin med eller et billede af den (redaktionens eget råd).

Hvorfor er hurtig handling vigtig?

Patienthåndbogen skriver, at akut opstået forvirring og uro kræver hurtig undersøgelse hos en læge, fordi årsagen kan være en kropslig sygdom, som skal behandles. Du skal derfor ikke vente og se, om det går over af sig selv. Det gælder både for unge og ældre, og det gælder, også selvom personen ellers virker rask og kan tale med dig (redaktionens eget råd).

Tiden efter

Når årsagen er fundet, og tilstanden er under kontrol, kan det være en stor belastning for pårørende at have set sin nærmeste i en forvirret tilstand. Det er helt normalt at være rystet bagefter. Fortæl det til lægen eller en anden, du stoler på, og spørg, hvad der kan hjælpe i den tid, der kommer (redaktionens eget råd).

Gode spørgsmål til lægen

  • Kan det skyldes medicin eller en infektion, og hvordan finder vi ud af det?
  • Skal personen undersøges på hospitalet nu?
  • Hvad kan jeg gøre derhjemme, mens vi venter?
  • Hvilke tegn betyder, at jeg skal ringe 112?