Skulder – Kalkudfældning i slimsæk ved skulderen [Bursitis calcarea]

Skulder – Kalkudfældning i slimsæk ved skulderen [Bursitis calcarea]

Af ukendte årsager kan der opstå akutte kalkudfældninger i den slimsæk, der sidder under det yderste knoglefremspring i skulderen. 

 

Kalkudfældning opstår hyppigst i skuldermusklerne  (typisk supra- og infraspinatus). Udfældninger af kalk i slimsækken medførende en kemisk slimsækbetændelse. Ses ofte hos 40-60-årige.

Symptomer

Meget kraftige smerter ved selv mindre bevægelser af skulderen. Der er ofte natlige smerter og udstråling til overarmen.

Differentialdiagnoser

Slimsæksbetændelse i skulder (bursitis subacromialis), infektion, bristning af øvre skulderbladsmuskel (tendinopati M supraspinatus), bristning af cuff-musklerne,  diskusprolaps (cervikal)

Diagnostik

Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor der ofte er udtalt ømhed og smerter ved selv mindre bevægelser. Der kan være rødme af huden.

Ved ultralydscanning kan forkalkningen lokaliseres, og det kan umiddelbart afgøres, om det er muligt at aspirere forkalkningen (hvis denne ikke giver slagskygge).

Behandling

Behandlingen omfatter primært smertestillende.

Kalkudfældningerne (der ligner ”tandpasta”) kan i lokal bedøvelse aspireres (ultralydvejledt) og efterfølgende injektion af kortikosteroid er den mest effektive behandling.

Forsigtig genoptræning kan påbegyndes, når smerterne er aftaget. 

Bemærk: Nedenstående afsnit er skrevet af en anden fagperson end resten af artiklen. Det er inkluderet for at uddybe emnet yderligere

 

Skulderkalk – forstå årsagerne og symptomerne

Skulderkalk, også kendt som kalkudfældning i slimposen ved skulderen (bursitis calcarea), opstår, når kalkaflejringer ophobes i senerne eller slimposerne omkring skulderleddet.

Denne tilstand kan medføre smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i skulderen.

Hvad forårsager kalkudfældninger i skulderen?

Selvom årsagen til kalkudfældning i skulderen ikke altid er klar, mener forskere, at det kan skyldes en kombination af slid, småskader og utilstrækkelig blodforsyning til området. Kalkaflejringerne opstår ofte i forbindelse med en inflammatorisk proces, som kan påvirke slimposen (bursa) eller senerne i skulderen.

Tilstanden er mere almindelig hos personer mellem 30 og 60 år og kan også være forbundet med gentagne bevægelser eller overbelastning af skulderen.

Symptomer, du bør være opmærksom på

De typiske symptomer omfatter skarpe smerter, især ved bevægelse af armen, og ømhed omkring skulderen. I nogle tilfælde kan smerten være så intens, at den forstyrrer søvnen.

Desuden kan kalkudfældningerne føre til hævelse og betændelse i slimposen, hvilket yderligere begrænser skulderens funktion.

Behandling af skulderkalk varierer afhængigt af sværhedsgraden.

Nogle tilfælde kan løse sig selv over tid, mens andre kræver medicin, fysioterapi eller i sjældne tilfælde kirurgisk fjernelse af kalkaflejringerne.

Øvrige artikler i kapitel