Tandbyld udgået fra rodspidsen [absces, periapikal]

Tandbyld udgået fra rodspidsen [absces, periapikal]

Absces, periapikal er en tandbyld opstået på rodspidsen af en død (avital) tand.

Årsag

Årsagen til pulpanekrosen er oftest et stort ubehandlet hul i en tand eller et traume. Bakterierne trænger igennem til nerven og bevirker en betændelse i i det indre blødvæv (pulpitis).

Ubehandlet vil nerven gå til grunde (nekrotisere). Trykket i tandens indre blødvæv (pulpa) øger, blodkarene stranguleres ved foramen apicale, hvorved en lokal betændelsesproces (ostitis) initieres. 

Den periapikale infektion kan udvikle sig langsomt, kronisk og asymptomatisk, som det ofte ses ved tænder, der i forvejen er rodbehandlede eller akut og tiltagende smerter.

Den kroniske, periapikal proces, kan udvikle sig til en radikulær cyste.  

Symptomer

  • Tandbyld udgået fra rodspidsen kan give tandpine med jagende smerter.
  • Varme og kulde og søde sager kan udløse disse smerter.
  • Diagnosticeres som regel tilfældigt ved at patienten af anden årsag får foretaget en røntgenundersøgelse.
  • Den primær akutte form medfører kraftige smerter.
  • Den afficerede tand føles for høj, og har intense smerter ved berøring.
  • Diffus rødme af slimhinden ud for tanden ses ofte, og der er kun få røntgenforandringer ved den akutte form er på dette tidspunkt.
  • Infektionen breder sig til periost og der kommer hævelse.

 

Klinik

Et gennembrud af periost giver anledning til hævelse under slimhinden og evt. fluktuation, hvorved en tandbyld (parulis) er dannet.

Langt de fleste tandbylder perforerer mod kinden. I overkæben kan de dog også perforere mod ganen. 

Ved kindtænderne i underkæben kan der i sjældne tilfælde ses udvikling af en sænkningsabsces med risiko for obstruktion af luftvejene, hvilket kræver hospitalisering. I overkæben skal man være opmærksom på at den ensidige sinuitis maxillaris næsten altid udgår fra en tandrod. I sjældne tilfælde opstår en egentlig osteomyelitis.

 
Differentialdiagnoser
Tumor. Lymfom. 


Behandling

Tandbylden incideres og drænagen opretholdes et par dage. Der trepaneres til tandens blødvæv og skabes afløb.

Ligeledes indledes antibiotikaterapi, da der ofte er tale om anaerobe bakterier.

Alternativt kan man foretage fjernelse af tanden efter et par dages antibiotikaterapi. Hvis man ønsker at bevare tanden skal den rodbehandles, når den akutte fase er overstået.

 

 

 

 

 

Øvrige artikler i kapitel