Visdomstænder [pericoronitis] giver ofte anledning til frembrudsvanskeligheder med infektion.
Infektion omkring kronen på en frembrydende visdomstand.
Årsager
Visdomstænderne og især undervisdomstænderne giver ofte anledning til frembrudsvanskeligheder med infektion.
Det er først og fremmest de anatomiske forhold, der er årsagen til, at visdomstænderne ofte bør fjernes.
Visdomstanden kiles fast mellem den bageste tand og ramus mandibulae.
I underkæben ligger visdomstanden i en vinkel mellem den horisontale og vertikale del (henholdsvis corpus og ramus mandibulae) af underkæbeknoglen. Det er ofte nødvendigt at fjerne disse tænder.
Hyppigste årsag til, at visdomstænder skal fjernes er betændelse (pericoronitis), men andre årsager kan være:
Fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden.
Væskefyldt hulrum (cyste) omkring visdomstandens krone
Symptomer
Ved akut betændelse omkring visdomstanden (pericoronitis) er der:
Smerte
Hævelse
Gabeindskrænkning
Rødme
Dårlig smag i munden
Undertiden ses hævede lymfeknuder
Feber
Synkebesvær.
Klinik
Krampe i tyggemusklen (trismus), hævelse og rødme af huden. Der ses rødme og hævelse i visdomstandsregionen, samt pusflod ved sondering af tandkødslappen. Betændelse omkring visdomstand (pericoronitis) kan præsentere sig som en halsbyld (peritonsillær absces).
Behandlingen involverer intensiveret mundhygiejne, lokalskylning med 0,12% klorhexidin mundskyllevæske 2-3 gange dgl. med skyllesprøjte og -kanyle direkte i pericoronarrummet omkring tanden. Kan eventuelt suppleret med klorhexidin gel og generel antibiotika.
Der kan imidlertid være indikation for kirurgisk fjernelse af tanden efter kun en enkelt episode med med betændelse omkring en visdomstand (pericoronitis), såfremt der har været kraftige symptomer eller abscesdannelse. Den kirurgiske fjernelse foretages efter behandling af den akutte infektion.
En enkelt pericoronitis-episode kan også indicere kirurgisk fjernelse, såfremt en fornyet episode med pericoronitis med stor sandsynlighed må forventes. Dette er især relevant hos yngre individer, det vil sige personer under 25-30 år.
Der er ofte tale om tænder, hvis lejring ikke forventes ændret i fremtiden og hvor mundhygiejnen på trods af motivation og instruktion fortsat ikke er optimal.
